Guarbønne
| Guarbønne | |
|---|---|
 | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Division |
Magnoliophyta (Dækfrøede planter) |
| Klasse |
Magnoliopsida (Tokimbladede) |
| Orden |
Fabales (Ærteblomstordenen) |
| Familie |
Fabaceae (Ærteblomstfamilien) |
| Underfamilie | Faboideae |
| Slægt | Cyamopsis |
| Art | C. tetragonoloba |
| Videnskabeligt artsnavn | |
|
Cyamopsis tetragonoloba (L.) Taub. | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Guarbønne (Cyamopsis tetragonoloba) er en plante i ærteblomstfamilien som bruges til at producere guargummi.
Guarbønnens oprindelsessted er ukendt, da planten er ikke kendes vildtvoksende.[1] Det antages at den stammer fra den afrikanske slægtning Cyamopsis senegalensis, og er videreudviklet i Indien og Pakistan hvor den er blevet dyrket i århundreder.[2] Guarbønnen trives godt i steppeklima, men hyppige regnvejr er nødvendige.
Guarbønnen er en god plante at bruge i vekseldrift da den lever i symbiose med kvælstoffiksererende bakterier.[3] Guarbønnen har mange anvendelser som spiseplante for mennesker og dyr, men udvinding af guargummi fra frøerne er i dag den vigtigste anvendelse.[2] Efterspørgslen efter guargummi er stigende på grund af industriel brug ved produktion af olieskifergas.[2] Omkring 80 % af verdensproduktionen er sker Indien og Pakistan, men på grund af stor efterspørgsel, bliver planten også dyrket nye steder.
Biologi[redigér | rediger kildetekst]
Guarbønnen er en 2-3 m høj urt. Den har pælerod og har rodknolde med knoldbakterier som kan optage kvælstof i den øverste del af rodsystemet. Blade og stængler er ofte hårede, afhængig af sorten. Blomsterne er hvide eller blålige. Bælgene som er flade og tynde, indeholder 5-12 små ovale frø som er omkring 5 mm lange. De modne frø er normalt hvide eller grå. Ved stor fugtighed kan de blive sorte og miste deres spiringsevne.
Frøene har en proteinrig kim (43-46 %) og en forholdsvis stor frøhvide (34-40 %) som indeholder store mængder galaktomannan.[2] Galaktomannan er et polysakkarid som indeholder polymerer af mannose og galaktose i forholdet to til en med mange forgreninger.[4]
Billeder[redigér | rediger kildetekst]
-
Planter -
Blomster -
Bælge -
Frø
_(4663152727).jpg)
.jpg)
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Whistler R.L. and Hymowitz T. 1979. Guar: agronomy, production, industrial use and nutrition. Purdue University Press, West Lafayette
- ^ a b c d Mudgil, D.; Barak, S.; Khatkar, B. S. (2011). "Guar gum: Processing, properties and food applications—A Review". Journal of Food Science and Technology. 51: 409-18. doi:10.1007/s13197-011-0522-x. PMC 3931889. PMID 24587515.
- ^ Undersander D.J., Putnam D.H., Kaminski A.R., Doll J.D., Oblinger E.S. and Gunsolus J.L. 1991. University of Wisconsin-Madison, University of Minnesota Guar. Besøgt 8. november 2012.
- ^ Garti N. and Leser M.E 2001. Emulsification properties of hydrocolloids. Polymers for Advanced Technologies 12: 123-135.