Gudenå

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Gudenå
Gudenåen.jpg
Gudenåen ved Kongensbro.
Overblik
Land Danmark
Løber igennem Vejle, Hedensted, Horsens, Skanderborg, Silkeborg, Viborg, Favrskov, Randers og Norddjurs(Randers fjord).
Geografi
Udspring
- sted
Tinnet Krat
- højde
72 m.o.h.
55°54′07″N 09°24′03″Ø / 55.90194°N 9.40083°Ø / 55.90194; 9.40083 (udspring)
Udmunding
- sted
Randers Fjord
- højde
0 m.o.h.
56°27′23″N 10°01′34″Ø / 56.45639°N 10.02611°Ø / 56.45639; 10.02611
Fysiske kendetegn
Længde 149 km
Højdeforskel 72 m
Middelvandføring 32,4 /s
Afvandingsareal 2.638[1] km²
Gudena00121.gif
Gudenåens afvandingsområde i Jylland
Oversigtskort
Gudenå er placeret i Danmark
Udspring
Udspring
Udmunding
Udmunding
Gudenås udspring og udmunding

Gudenå også kaldet Gudenåen er en å beliggende i Østjylland, der med sine 149 kilometer er Danmarks længste vandløb.[1][2][3]

Geografi[redigér | rediger kildetekst]

Gudenåens udspring i Tinnet Krat.

Gudenåen har sit udspring i Tinnet Krat nordvest for Tørring i Vejle Kommune, 72 meter over havet (55°54′07″N 09°24′03″Ø / 55.90194°N 9.40083°Ø / 55.90194; 9.40083) og udmunder i bunden af Randers Fjord, som traditionelt regnes for at starte ved Randersbro (56°27′23″N 10°01′34″Ø / 56.45639°N 10.02611°Ø / 56.45639; 10.02611). Men undertiden regnes stykket fra Randersbro østpå til sammenløbet med Grund Fjord ved Uggelhuse som en del af Gudenåen,[4] hvorfor åen nogle steder angives at have en længde på 160 km[5]

Undervejs løber åen gennem byerne Tørring, Ry, Silkeborg, Bjerringbro, Ulstrup, Langå og Randers.

Opland og vandføring[redigér | rediger kildetekst]

Gudenåen og dens tilløb afvander tilsammen et areal på cirka 2.643 km² eller lidt mindre end Fyn, og har en middelvandføring på 32.400 liter pr. sekund[1] og er dermed målt på vandmængde lidt mindre end Danmarks mest vandrige å, Skjern Å.

Tilløb og søer[redigér | rediger kildetekst]

Gudenåen set mod nord. Billedet er taget på trækstien, tæt ved Sminge Sø.
Det nybyggede stryg efter opstemningen ved den tidligere Silkeborg Papirfabrik. Stryget hjælper fisk til at vandre uhindret op og ned ad åen.
Kammerslusen i Silkeborg.
Gudenåen ved Resenbro, set mod syd.

Følgende åer og søer indgår i Gudenå-systemet – startende ved udspringet:

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Uddybende Uddybende artikel: Pramfarten på Gudenåen

Den øverste del af Gudenåen har tidligere haft flere forskellige navne. Det allerøverste, bækagtige forløb har heddet Hammermølleå, lidt længere nede hed åen Stovgårdså, Træden Å, Bredvadå og Vorvadså. Fra og med udløbet fra Mossø hed den Sønderå eller blot Den Store Å. Det var først på strækningen neden for Silkeborg, at flodløbet bar navnet Gudenå, som betyder, "den til guderne indviede". I Snorri Sturlusons Heimskringla bruges betegnelsen Godnarfjördr om Randers Fjord, og i Øm Klosters Krønike fra begyndelsen af 1200-tallet hedder den Guthnesse.[6]

Helt tilbage fra oldtiden har Gudenåen været én af Jyllands hovedveje. Det vidner de mange bopladser i området om, og på trods af mange fald og forhindringer, har det nok været lettere at transportere ting ad vandvejen, end gennem et vildnis helt uden eller med elendige veje.

Ved Gudenåen fandtes tidligere talrige fiskegårde. En fiskegård er en fast fangstindretning, der ofte indrettes som en stor ruse, og hvor der anvendes fletværk af grene i stedet for net. Den første kongeligt privelegerede fiskegård i Gudenåen omtales i 1351, og der har helt givet været fiskegårde før denne tid.De mest kendte fiskegårde er laksegårdene, hvoraf Frisenvold Fiskegård er nævnt i 1443 og var i drift i mindst 472 år På det nederste stykke af Gudenåens hovedløb fra Ulstrup til Randers var der allerede 35 fiskegårde i 1664, og længere opstrøms lå mange andre fiskegårde, der mest omtales som ålegårde. Nogle laksegårde, som ved Frisenvold, spærrede åen helt og blev kun åbnet, når der skulle passere skibe eller i vinterperioden, hvor der kunne være problemer med is. Andre spærrede op til halvdelen af åen.[7]

Man har i gamle retsprotokoller fundet vidnesbyrd om pramfart i 1400-tallet. Kong Christoffer af Bayern (1418-48) bekendtgjorde, at "trækkarle havde lov til at slæbe pramme op langs åen med tov".

I 1799 blev der udarbejdet en plan, der indebar regulering af ålegårdene og anlæggelsen af en handelsplads ved Silkeborg, men planen strandede på modstand fra lodsejerne langs åen, ikke mindst fra Ans Kro, der frygtede konkurrencen om købmandshandlen, som de stort set havde eneret på.

I den første del af 1800-tallet anlagde man den første træksti langs åen.

Efterhånden blev pramfolkene dygtigere, og der blev anlagt tørvefabrikker og teglværker langs floden, som udviklede sig til egnens hovedtrafikåre for både varer og passagerer.

Med anlæggelsen af Silkeborg Papirfabrik og oprettelsen af en handelsplads nåede pramfarten sin storhedstid. I 1842 var der oprettet en å-bestyrelse, der nåede frem til en aftale mellem lodsejerne og pramfolkene, og som opkrævede en afgift af prammene til vedligehold af ruten. I 1851-52 opnåede man en bevilling på finansloven til uddybning af åen og anlæggelsen af en ordentlig trækvej. Denne trækvej er i dag udlagt som gangsti med offentlig adgang. Langs gangstien er det et rigt plante- og dyreliv.

Uddybninger[redigér | rediger kildetekst]

Fra midten af 1700-tallet begyndte brugen af mergel at vinde frem i landbruget. Mergel er ler med op til 50 procent kalk og det findes rundt om i søer og lavninger. Det var især på de magre og kalkfattige jorder i Vestjylland, der var behov for mergel. For når kalken mangler, bliver jorden sur, og så kan planterne ikke optage næringsstoffer. Også langs Gudenåen blev der rundt om brugt mergel til at forbedre jordbundsforholdene, og der blev gravet mergel flere steder ved det store vandsystem. Mellem Vejerslev og Trust øst for Gudenåen var der for eksempel et stort mose- og engdrag, hvor der var store mængder mergel i to-tre meters dybde. En del blev kørt helt til Sall og andre sogne, men en stor del blev sejlet bort med pramme på Gudenåen. I sidste halvdel af 1800-tallet begyndte nogle bønder at grave mergel i Mossø, Salten Langsø og Gudensø. Også den blev fragtet på pramme og afsat til områdets bøndergårde. I nogle få år omkring 1930 gravede entreprenørfirmaet Hofmann & Sønner mergel i Silkeborg Langsø. Stående på Viborgbroen i Silkeborg kunne man se en gravemaskine hente mergelen op. Maskinen var placeret på nogle pontoner forankret i søen, og en båd med pram sørgede for at sejle mergelen frem til en lagerplads, hvor man kunne afhente den mere eller mindre indtørrede mergel.[8]

I årene 1802-03 blev Gudenåen fra Randers til Bjerringbro gjort mere farbar for pramdrift ved uddybning og fjernelse af sten, og i årene 1807-10 fulgte strækningen fra Bjerringbro til Silkeborg. Gudenåen var dog langt fra blevet nok farbar.

C. Carlsen, der skrev om reguleringsarbejderne i 1861, kunne konstatere at »Aaen var især paa Strækningen mellem Sminge Sø og Tange opfyldt med store Steen, som tildeels ragede frem over Vandfladen. Paa nogle Steder have Stenene, som før nogen Oprydning var foretagen, ligget saa tæt, at de aldeles spærrede Passagen”.[9]

Det blev der imidlertid gjort noget ved i årene efter 1851, hvor Indenrigsministeriet vedtog at igangsætte en omfattende udbedring af vandvejen mellem Tange og Silkeborg. På denne strækning blev Gudenåen uddybet og udvidet, og der blev fjernet flere hundrede sten med størrelser på 1,2-2 m samt et betydeligt antal af mindre sten. Det var et hårdt arbejde, eftersom åbunden de fleste steder i sig selv var hård som sten, og arbejderne derfor ofte måtte stå midt i åen og hakke i bunden med store jernstænger. Gennemførelsen af uddybningerne og udvidelser i 1802-03, 1807-10 og ikke mindst 1851-61 betød også en betydelig reduktion af de lavvandede stryg, som ørred- og laksefiskene hidtil havde benyttet som gydepladser.[7] I årene 1934-40 blev strækningen fra Gudenåcentralen til Bjerringbro også uddybet yderligere.[10]

Vandkraft[redigér | rediger kildetekst]

I tidens løb har vandkraften været udnyttet flere steder langs Gudenåen. De mest markante anlæg udgøres af:

Alle disse anlæg opstemmer eller har opstemmet Gudenåen, således at åen oversvømmer mere af Gudenådalen end uden opstemninger. Den mest markante er vandkraftsøen Tange Sø, der fremkom ved opdæmning af åen i december 1920 i forbindelse med etableringen af Danmarks største vandkraftværk ved Tange, Gudenåcentralen, i 1918-21. På strækningen med Tange Sø havde Gudenåen tidligere et fald på ca. 10 m, hvilket medførte et hastigt strømmende vandløb med fine gydepladser til laksen. Men markante uddybninger af Gudenåen mellem Silkeborg og Tange i 1807-10 og i særdelshed i 1850’erne, som blev foretaget for at forbedre sejladsen med pramme, havde allerede fjernet mange af de gode gydepladser og levesteder for laks i hovedløbet.[7][10]

Naturgenopretning[redigér | rediger kildetekst]

Døde Å og Klosterkær efter omlægning

16. april 2020 fik åen mulighed for at finde sit naturlige løb oven for Klostermølle, da en spærring nedenfor Sukkertoppen, hvis historie går tilbage til klostertiden i 1100-tallet, blev fjernet. Hensigten med det store naturgenopretningsprojekt er at genskabe det store ferskvandsdelta Klosterkær ved Mossø, at få vand i den tidligere Døde Å, og give bedre vilkår for fiskenes vandringer. Projektet har været undervej i 4 år og ledes af Horsens Kommune, og ventes at koste 8,43 millioner kroner, som betales af staten og EU. Det er en del af opfyldelsen af EU's vandrammedirektiv, der fordrer at der skal være fri passage for dyr og planter i alle vandløb.[11]

Kjællinghøl-broen og kanopladsen samme sted.
Gudenåen ved Randers set mod vest, fra den gamle jernbanebro, med den nye i baggrunden.
Gudenåen set fra Randersbro. På billedet ses Mogens Møllers Gudenå-Krukken, Den blå bro og Randers Regnskov

Sejlads[redigér | rediger kildetekst]

Al ikke-erhvervsmæssig sejlads på Gudenåen og alle søerne i Gudenåsystemet, er reguleret med Lov om ikke-erhvervsmæssig sejlads og anden færdsel på Gudenåen med sidevandløb og søer fra Tørring til Randers. På Gudenåen er der i henhold hertil på nogle strækninger mulighed for sejlads med kanoer, kajakker og mindre motorbåde. På strækningen mellem Tørring og Klostermølle må man sejle om sommeren, og alle fartøjer skal registreres, mens der er fri sejlads fra Klostermølle til Randers[12]. Nærmere udspringet er der for smalt til sejlads. Dels er det besværligt at sejle dér, og dels er det gjort ulovligt for at beskytte bredderne.

Hjuldamperen Hjejlen sejler fra Silkeborg Havn til Himmelbjerget i Julsø.

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b c Afstrømningsforhold i danske vandløb (PDF), Faglig rapport fra DMU, nr. 340, Danmarks Miljøundersøgelser, 2000, s. 16. 
  2. ^ Nej, oversvømmede åer er ikke floder - TV 2
  3. ^ Nielsen, K., Stjernholm, M., Østergaard Olsen, B., Müller-Wohlfeil, D.-I., Madsen, I.-L., Kjeldgaard, A., Groom, G., Hansen, H.S., Rolev, A.M., Her- mansen, B., Skov-Petersen, H., Kvist Johannesen, V., Hvidberg, M., Egholm Jensen, J., Bacher, V. & Larsen, H.: Arealinformationssystemet. Danmarks Miljøundersøgelser. 2000.
  4. ^ Se under Randers Fjord.
  5. ^ Se f.eks. Bjarne Harboe (oktober 1999), "Handel og pramfart i Midtjylland i 1800-tallet" (PDF), Fortid og nutid, Dansk Historisk Fællesråd, 1999 (3), s. 171. .
  6. ^ Carsten Kristensen (8. juni 2007), "Tinnet Krat", Naturviden, Specialegruppen naturformidling på Den frie Lærerskole, hentet 5. januar 2020. 
  7. ^ a b c Jan Nielsen 2004: Fiskene i Gudenåens vandløb, s. 13-17.
  8. ^ Erik Hofmeister 2012: Gudenåens kulturhistorie. Ferskvandscentret, s. 102ff.
  9. ^ C. Carlsen 1861: Beretning om de ved Gudenaa mellem Silkeborg og Tange udførte Reguleringsarbeider.
  10. ^ a b Finn Arlet 2001: De store projekters åstrækning.
  11. ^ Vandet fik frit løb og 1000 års historie blev skruet tilbage Peter Hald Horsens Folkeblad, 16. april 2020
  12. ^ Se Gudenåkomiteens hjemmeside[1]

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]