Spring til indhold

Gudrød Veidekonge

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gudrød Veidekonge
Personlig information
Kæle-/øgenavnLe Chasseur, Veidekonge Rediger på Wikidata
FødtNorge Rediger på Wikidata
Død800-tallet Rediger på Wikidata
FarHalfdan den milde Rediger på Wikidata
ÆgtefællerAlfhild,
Åsa Haraldsdatter Rediger på Wikidata
BørnOlav Geirstadalv Gudrødsson[1],
Halvdan Svarte Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseHøvding Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Gudrød bliver myrdet. Illustration af Gerhard Munthe.

Gudrød Veidekonge (oldnordisk: Guðrøðr veiðikonungr, bogstaveligt Gudrød jæger-konge; død 820 e.Kr.), også kendt som Gudrød den Prægtige (oldnordisk: enn gǫfugláti, norsk: den gjeve), er en legendarisk skikkelse, som fremstilles i de norrøne sagaer som en norsk småkonge i begyndelsen af 800-tallet. Ifølge sagaerne var han far til Halvdan Svarte og dermed bedstefar til Harald Hårfagre, den første konge over et samlet Norge. Han betragtes af moderne historikere som værende af mere mytisk karakter end andre af Haralds og Halvdans forfædre og kan ikke identificeres historisk. Historikere har til gengæld fremsat en række forslag, der søger at identificere ham med forskellige mulige samtidige historiske personer.[2]

Kort over det samtidige sydøstlige Norge (Viken), som viser steder nævnt i artiklen.

Gudrød var medlem af Ynglingeætten. Han var søn af Halvdan den Milde, konge af Romerike og Vestfold, og Liv, datter af kong Dag af Vestmar.

Gudrød nævnes i det skjaldiske digt Ynglingatal, og Snorri Sturluson uddyber Gudrøds historie i Heimskringla. Ifølge Snorri blev Gudrød kaldt både „den Prægtige“ og „Jægeren“, mens Ynglingatal kun omtaler ham som „den Prægtige“.[2]

Mens Gudrød i nogle ældre tekster fremstilles som konge i Uppland, skriver Snorri, at hans kongsgårde lå i Vestfold. Betegnelsen konger af Uppland kan muligvis henvise til det store kongeting i Uppsala i Uppland, som omfattede Sveriges rige og indbefattede både danere, finner, nordmænd, vendere og flere andre. Højkongen Gudrød giftede sig først med Alfhild, en datter af Alfarin, konge af Alfheim (nu Bohuslän).[2] Gudrød arvede halvdelen af landskabet Vingulmark. Sammen fik de sønnen Olav Geirstadalf. Da Alfhild døde, sendte Gudrød sine mænd til kongen af Agder, Harald Granraude, for at fri til hans datter Åsa. Da Harald afslog, besluttede Gudrød at tage Åsa med magt.[2] De ankom om natten. Da Harald indså, at han blev angrebet, samlede han sine mænd og kæmpede tappert, men døde sammen med sin søn Gyrd. Gudrød tog derefter Åsa til fange og giftede sig med hende. Sammen fik de sønnen Halvdan Svarte.[2]

Om efteråret, da Halvdan var ét år gammel, holdt Gudrød gilde et ellers ukendt sted kaldet "Stivlesund". Han var meget beruset, og om aftenen, mens han gik over landgangen for at forlade skibet, stødte en snigmorder et spyd gennem Gudrød og dræbte ham. Gudrøds mænd dræbte straks gerningsmanden, som viste sig at være Åsas hirdmand. Åsa indrømmede, at hirdmanden havde handlet på hendes befaling. Efter Gudrøds død tog Åsa den étårige Halvdan med sig tilbage til Agder, hvor Halvdan voksede op.

  1. Navnet er anført på bokmål og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. 1 2 3 4 5 Krag, Claus. "Gudrød Veidekonge". Norsk biografisk leksikon (norsk). Store norske leksikon. Hentet 17. juli 2012.