Guldmønten

*Guldmønten*
Guldmønten
Overblik
Anden titel	Alt paa ét Kort; Zufall des Glücks; Gold from the Gutter
Genre	Stumfilm
Instrueret af	August Blom
Manuskript af	William Soelberg
Medvirkende	Adolf Tronier Funder,; Otto Lagoni,; Gerd Grieg,; Carl Lauritzen,; Ebba Thomsen,; Frederik Jacobsen,; Thorkild Roose,; Valdemar Psilander
Fotografering	Axel Graatkjær
Udgivelsesdato	2. juni 1913
Oprindelsesland	Danmark
Tekniske data	850 meter 35 mm Stum
Links
	på IMDb
	på danskefilm.dk
	i DFI's filmdatabase
	Information med symbolet hentes fra Wikidata.; [ redigér på Wikidata ]

Guldmønten er en dansk stum melodramafilm fra 1913 produceret af Nordisk Films Kompagni og instrueret af August Blom efter manuskript af William Soelberg. Filmens hovedroller spilles af spilles af Valdemar Psilander, Ebba Thomsen, Gerd Egede Nissen og Thorkild Roose.

Filmen havde dansk premiere den 2. juni 1913 i Panoptikon Teatret og blev i tysktalende lande distribueret som Zufall des Glücks og i engelsktalende lande som Gold from the Gutter.

Handling

Den unge, men fattige og spillelystne, Egil Stevensson, er forelsket i godsejerdatteren Elly. Godsejeren får af sin advokat at vide, at han er på ruinens rand, og godsejeren ser alene mulighed for redning ved at lade sin datter gifte sig med en rig mand. Elly støtter gerne sin fars plan, og hun afviser den fattige Egil, der har friet til hende. Egil får imidlertid kort efter besked fra advokaten om, at han har arvet en større formue. Han møder på gaden en fattig skærsliberpige, Irene, som gør indtryk på ham, og han modtager dagen efter en invitation til bal hos godsejeren, som han glad møder op til. Elly behandler ved ballet Egil med foragt, men da hun senere på aftenen hører, at han er blevet rig, ændrer hun straks holdning, og Egil er henrykt da Elly kort efter accepterer hans ægteskabstilbud.

Egil møder dog kort efter skærsliberpigen, der kommer forbi Egils gade for at sælge blomster. Pigen stopper op uden for villaen, og ser gennem vinduerne et dækket bord. Hun kryber gennem et vindue ind i villaen og skal til at spise fra bordet, da Egil kommer ind. Han føler sympati for den fattige pige og giver hende mad. Han går herefter i spillesalen, hvor han spiller halvdelen af sin arv op. Han får advokaten til at udbetale resten af arven og vender tilbage til spillesalen. På vejen møder han Irene med blomsterne. Han køber en blomst af hende og betaler med en guldmønt. Hun forklarer, at mønten er alt for værdifuld, men Egil ler og går videre mod spillehallen, hvor han taber alt. Pigen går glad ud i den kolde og snefulde nat. Da Egil vakler hjem fra spillehallen møder han pigen, der ligger udmattet og sovende i den kolde blæst. Egil får en idé: Der må være held ved guldmønten. Han roder hendes taske igennem, finder mønten og går tilbage til rouletten. I spillehallen er lykken vendt for Egil, der vinder og vinder. Fortumlet styrter han ud af hallen med sin gevinst for at lede efter Irene, men hun er borte. Advokaten har i mellemtiden fortalt Elly, at Egil har spillet sin arv op, og Elly slår op med ham, og det går op for Egil, at Elly aldrig har elsket ham. Det går op for Egil, at han elsker Irene, og han går ud for at finde hende. Han finder hende døende halvt begravet i sneen i byens udkant. Han bærer hende hjem til sig, hvor hun vågner op og lægger de forfrosne arme om halsen på Egil. Egil fortæller om guldmønten, som vil bringe dem lykke, og Irene smiler, inden hun dør i hans arme.^[1]