Gundo Vogt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Gundo Vogt
Foto: Hansen & Weller

Gundo Seiersfred Vogt (3. juni 1852 i København23. januar 1939Selchausdal) var en dansk billedhugger og godsejer, bror til H.C. Vogt.

Han var søn af billedhugger Adelgunde Vogt og etatsråd Frederik Siegfried Vogt (1777-1855). Gundo Vogt begyndte ligesom moderen som billedhugger og udstillede 1873-74 og 1879Charlottenborg Forårsudstilling. Vogts speciale var dyrefremstillinger, udført i bløde materialer som voks eller kallipasta. Han demonstrerede en frodig billedskabende fantasi i et billedskærerarbejde fra herregården Selchausdal. Møblementen består foruden skab, skabssofa og standur består en husaltertavle, 2 engle og et Kristusbillede. Han har her blandet motiver fra den nordiske mytologi med både gammel- og nytestamentlige scener og fremstillinger af helgener og munke.

Vogt ejede herregården Bjernedegård 1876-86 og fra 1914 Selchausdal, som han sammen med den tilhørende formue testamenterede til velgørende formål.

Han var ugift og er begravet på Sæby Kirkegård, Løve Herred.

Værker[redigér | redigér wikikode]

  • En tyr (voks, udstillet 1873)
  • To kæmpende hjorte (voks, udstillet 1874)
  • En liggende kalv (kallipasta, udstillet 1874)
  • En liggende ko (voks, udstillet 1879)
  • Adelgunde Vogt (medaljebuste)
  • Udskåret møblement med tilhørende husaltertavle (1903-14, Gl. Estrup)

Kilder og eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]