Gunnar Jørgensen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Gunnar Jørgensen (18. oktober 1896 i Charlottenlund8. marts 1963) var en dansk forfatter og skolemand.

Gunnar Jørgensen blev student fra Ordrup Gymnasium i 1914.[1] Efter studentereksamen læste han teologi ved Københavns Universitet, men færdiggjorde aldrig studiet. I stedet arbejdede han som lærer (blandt andet på Gammel Hellerup Gymnasium) og som redaktør af forskellige ungdomsblade. Gunnar Jørgensen er begravet på Mariebjerg Kirkegård. [2]

Flemming-bøgerne[redigér | redigér wikikode]

Han er i dag mest kendt for sit forfatterskab af Flemming-bøgerne (11 i alt), der alle udkom første gang på Hasselbalchs Forlag: Flemming (1918), Flemming på kostskole (1925) etc. Flemming-bog nr. 11 angives af nogle som Flemmings efterfølger fra 1930, men så sent som i 1933 kom Flemmings Rivaler, se bibliografien nedenfor. Flemming-bøgerne er kommet i stadig nye oplag og udgaver, i hvert fald til op i 1960'erne.

Nogle af de første bøger er filmatiseret i hhv. 1960 og 1961 som Flemming og Kvik samt Flemming på kostskole. Mange skolefolk og bibliotekarer var meget kritiske over for Flemming-bøgerne, blandt andet fordi Gunnar Jørgensens romanfigurer var langt mindre autoritetstro end normalt i den tids pædagogiske børne- og ungdomslitteratur. Dette fik imidlertid meget ringe betydning for deres popularitet og udbredelse.

Gunnar Jørgensens Skole[redigér | redigér wikikode]

Takket være indtægterne fra Flemming-bøgerne og andre ungdomsbøger kunne Gunnar Jørgensen i 1936 oprette sin egen privatskole Gunnar Jørgensens Skole i Hellerup. Her kunne Gunnar Jørgensen som skolebestyrer føre sine pædagogiske principper ud i livet i overensstemmelse med skolens motto ”prøv med kærlighedens stærke arm”, der også var mottoet i Flemming-bøgerne. Skolen blev en umiddelbar succes, som snart placerede den som en markant institution i privatskolesektoren. Der etableredes elevråd i 1948, hvilket gør skolen til en af de første danske børneskoler med elevråd. Også efter stifterens død fortsatte skolen sin virksomhed, i de sidste årtier med adresse på H.C. Ørsteds VejFrederiksberg. Men skolen gik konkurs i marts 2006 og lukkede fra den ene dag til den anden, uden at elever, forældre og lærere fik mulighed for at sige farvel til hinanden. Dansk Skolemuseum fik efter lukningen en række skolehistoriske genstande og arkivalier overdraget.

Drengebladet[redigér | redigér wikikode]

Gunnar Jørgensen var i 1930 med til at grundlægge Drengebladet, der i det meste af 10-året udkom som enten uge- eller månedsblad. Han var selv en af de flittigste bidragydere – sammen med mange andre forfattere og skribenter som fx Emil Bønnelycke, Villy Breinholst, Peter Jerndorff-Jessen og andre af tidens populære ungdoms- og drengebogsforfattere.

Han var engageret i spejderbevægelsen, hvor han var medlem af Det Danske Spejderkorps. Han var en årrække redaktør af korpsets blad Spejdernes Magasin. Nogle af hans bøger og noveller har afsæt i FDF- og spejderbevægelsen (Frie Fugle, March – vi vil frem og Da Svend blev Spejder).

Bibliografi[redigér | redigér wikikode]

(ufuldstændig)

  • Flemming (roman 1918)
  • Frie Fugle (børnebog 1918)
  • Vaarbrud (digte 1920)
  • 3 x 12 og andre Fortællinger (noveller 1920)
  • March – vi vil frem (1921)
  • Flemming paa Kostskole (roman 1922)
  • Flemming og Kvik (roman 1923)
  • De Børn, de Børn! (noveller 1923)
  • Fritjof og andre Fortællinger (noveller 1923)
  • Palle (roman 1924)
  • Da Svend blev Spejder (roman 1924)
  • Flemming & Co. (roman 1924)
  • Stud. snart Flemming (roman 1925)
  • Palle & Per (roman 1925)
  • Kostskoledrenge (roman 1926)
  • Flemming og Inger (roman 1926)
  • Flemming og Co. paa Ferie (roman 1927)
  • Flemming Student (roman 1929)
  • Kvik – Flemmings Ven (roman 1928)
  • Leif (roman 1928)
  • Flemmings Rivaler (roman 1928)
  • Drengehumør og andre Fortællinger (noveller 1928)
  • Flemmings Efterfølger (roman 1930)
  • Kluk & Co. – Humoresker (1930)
  • Skolehistorier (noveller 1931)
  • Jul paa Solholm (senere udgivet som Fest paa Solholm) (roman 1931)
  • Højt Humør (noveller 1932)
  • Alpehuerne (1932)
  • Gorm (roman 1933)
  • Gorm og Funkis (roman 1934)
  • Gorm og Junior (roman 1935)
  • Skolehistorier, 3 bind (noveller – 1937-39)
  • Dreng af Danmark (roman 1941)

Endvidere har Gunnar Jørgensen oversat en del af Tarzan-bøgerne til dansk.

Fodnoter[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Forfatter Stub
Denne forfatterbiografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi