Gurre Slot

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Gurre Slot 2007
Gammel plan fra 1889

Gurre Slot er i dag en ruin. Kun Storetårn er bevaret i 3 meters højde og tæt omkring tårnet er en mindre ringmur med små hjørnetårne bevaret i op til 3,5 meters højde. Alt af den øvrige borg er kun fundamenter, skjult under græsset. Tårnet har ikke haft adgang fra "stueetagen" men kun fra en af de øverste etager, og er en såkaldt donjon (fransk) (engelsk: keep), et borgtårn, hvor beboerne kunne være beskyttet, mens kampe rasede udenfor.

Historisk[redigér | redigér wikikode]

Beliggende vest for landsbyen Gurre mellem Helsingør og Tikøb. Gurre Slot ligger i et sumpet område ud til Gurre Sø. I middelalderen var det mere sumpet, da vandstanden i søen er sænket, muligvis fordi vandstanden i havene dengang var højere. Det var den i hvert fald flere gange i ældre tid (se Litorinahavet), hvor f.eks. Søborg i samme område har været oversvømmet fire gange. Lille Gurre Sø syd for borgen er helt tørlagt.

Slottet/borgen er måske fra midten af 1100-tallet, hvor der byggedes et tårn af kampesten. Der er ingen efterretninger om, hvem der byggede eller hvorfor.

I 1360'erne udvidede og totalt ombyggede Valdemar Atterdag Storetårn og beskyttede det med en mindre ringmur med fire hjørnetårne, så belejringsmaskiner ikke kunne komme ind til tårnets fod. Samtidigt blev ringmuren omkranset af en større, sekskantet ydre ringmur i ca. 60 m afstand. Udbygningen af Gurre Slot var nok et led i en befæstning af Nordøstsjælland inden angrebet på Helsingborg i 1360.

Gurre Slot var i brug som kongebolig, møntslageri m.m. fra 1360'erne til et stykke ind i 1400-tallet, hvor borgen ikke længere var tidssvarende, dels på grund af dens placering inde i landet, dels fordi Krogen overtog dens funktion. Ligesom oprindelsen forsvinder Gurre Slots sidste tid i glemselen. I en beretning fra 1536 beskrives slottet som 'noget forstyrret og med nedfaldne hvælvinger', og Storetårn var revnet og måtte nedbrydes. Måske var borgen blevet ødelagt under Grevens Fejde.

I 1880'erne og 1990'erne udgravedes dele af den bebyggelse nord og øst for slottet, med alle de funktioner, der ikke var plads til i det centrale tårn. Det var bl.a. stalde. Bygningerne har stået i en ring omkring Storetårn, så langt fra Storetårn, at de ikke kunne bruges som dækning ved angreb på det. Samtidig har bygningerne stået så langt fra den ydre ringmur, at de ikke blev ødelagt af fjendens kastemaskiner.

Smedjen har på grund af brandfaren ligget mod nordøst, uden for den ydre ringmur i hjørnet mellem den ydre ringmur og søen, og længere væk har der ligget en kalkovn.

Mod sydøst, et lille stykke fra borgen, har der ligget et kapel, kaldet sct. Jacobs Kapel, ud til den nu tørlagte Lille Gurre Sø. Det er bygget lige som en lille kirke, men der er ikke fundet tegn på begravelser på stedet.

Poetisk[redigér | redigér wikikode]

Hvis de historiske kendsgerninger om Gurre Slot er sparsomme, så har flere af vore betydeligste digtere hentet inspiration derfra. Dog synes der at være sket en delvis sammenblanding med Lille Gurre nær Køng mellem Vordingborg og Næstved [1].

Yderligere er folkevisernes beretninger om kong Valdemar og Tove blevet inddraget i en digterisk behandling – vistnok var dette motiv knyttet til Valdemar den Store, men senere overført til Valdemar Atterdag.

Eksempler på digte med Gurre-motiv:

"Snart er Natten svunden" "Kronborg"

"Paa Sjølunds fagre Sletter"

"Gurre" ("Hvor Nilen vander Ægypterens Jord")

"Kong Wolmer paa Reisen"

"Gurresange"

J.P. Jacobsens digtcyklus har gjort Gurre internationalt kendt pga. Arnold Schönbergs korværk Gurrelieder,, hvis tekst er en oversættelse heraf.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 56°1′10.22″N 12°30′18.98″E / 56.0195056°N 12.5052722°Ø / 56.0195056; 12.5052722