Gustaf de Laval

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Gustaf de Laval

GustafDeLaval.jpg

Personlig information
Født 9. maj 1845Rediger på Wikidata
Orsa församlingRediger på Wikidata
Død 2. februar 1913 (67 år)Rediger på Wikidata
Oscars församlingRediger på Wikidata
Dødsårsag TyktarmskræftRediger på Wikidata
Gravsted Norra begravningsplatsenRediger på Wikidata
Politisk parti ModeraterneRediger på Wikidata
Ægtefælle Isabel Amalia Grundahl (fra 1874)Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Uppsala Universitet (fra 1863),
Kungliga Tekniska HögskolanRediger på Wikidata
Medlem af Kungliga VetenskapsakademienRediger på Wikidata
Beskæftigelse Opfinder, forretningsperson, ingeniør, politiker, videnskabsmandRediger på Wikidata
Arbejdssted StockholmRediger på Wikidata
Signatur
Gustaf de Laval signature.svg
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Carl Gustav Patrik de Laval (født 9. maj 1845 i Orsa i Dalarnas län, død 2. februar 1913 i Stockholm) var en svensk ingeniør, opfinder og industrimand. Gustaf de Laval hører til en af 1800-tallets mest produktive opfindere i Sverige, han regnes som opfinderen af dampturbinen bygget på impulsprincippet og malkemaskinen, samt forbedring og masseproduktion af separatorer. Laval giftede sig den 10. november 1895 med Isabel Amalia Grundahl.

Laval stod bag flere opfindelser indenfor mejeriproduktion, og firmaet som i dag bærer hans navn (Alfa Laval), er blandt andet kendt for separatorer og malkemaskiner. Han havde interesser indenfor mange forskellige felter, som stålfremstilling, elektroteknik, fly og skipsbygning.[1] Dysen som bruges i raketmotorer, dampturbiner og supersoniske jetmotorer er en af hans opfindelser, og bærer hans navn. Til trods for hans mange patenter, etablerede virksomheder og geniale opfindelser døde han som en gældstynget mand.[2]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Svensk Adelskalender - 1900, Karl Karlsson Leijonhufvud, 1900
  • Oscar II och hans tid - 1872-1907, Erik Lindorm, 1936
  • Tidens kalender 1954, Tidens förlag, 1953
  • Sveriges historia, Ingvar Andersson år 1960
  • Svenska krönikan, Åke Ohlmarks/Nils Erik Baehrendtz, 1981
  • Gårdlund, Torsten (1993) (på swe). Misslyckandets genier: [William Olsson, Gustaf de Laval, Ernest Thiel]. Stockholm: Norstedt. Libris 7156511. ISBN 91-1-939142-0 

Kilder og henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Gustaf de Laval. tekniskamuseet.se. Hentet 31. oktober 2014. 
  2. ^ Tore Lindmark (1945). "Carl Gustaf Patrik de Laval". Svenskt biografiskt lexikon (Riksarkivet i Sverige).