Gustav-linjen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Tyske forsvarslinjer syd for Rom.

Gustav-linjen var en række tyske militære forsvarsværker i Italien bygget under Felttoget i Italien under 2. verdenskrig af Organisation Todt. Hovedlinjen gik tværs over Italien fra nord for Garigliano-flodens udløb i det Tyrrhenske hav i vest, gennem Appenninerne-bjergene til udmundingen af Sangro-floden ved Adriaterhavet i øst. Midten i linjen, hvor den krydsede den største vej til Rom (Hovedvej 6), som gik igennem Liri-dalen, der var omgivet af bjerge, lå byen Cassino med Monte Cassino med et gammelt kloster på bjergtoppen, og som forsvarerne kunne bruge som udkigspost, da de kunne se over Liri-dalen. På vestsiden af Appenninerne var to underlinjer: Bernhardt-linjen foran hovedstillingen og Hitler-linjen 8 km nord. Gustavlinjen var forsvaret med skyttestillinger, betonbunkere med forstærkede maskingeværstillinger, pigtråd og minefelter. Det var den stærkeste af de tyske forsvarslinjer syd for Rom. Linjen var bemandet med 15 tyske divisioner. De allierede brugte fra midten af november 1943 til slutningen af maj 1944 på at kæmpe sig gennem Gustavlinjens forhindringer.

Bøger[redigér | redigér wikikode]

Militærkirkegård i Ortona.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Multimedia[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: