Guvernør i New South Wales

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Guvernør i New South Wales
Guvernørens flag
Nuværende
Margaret Beazley
AC, QC

siden 2. maj 2019
Tiltale Her Excellency the Honourable
Bolig Government House, Sydney
Hovedsæde Sydney
Nominator Premierministeren i New South Wales
Udnævner Australiens monark
Periodelængde normalt 5 år
Tilblivelse 7. februar 1788
Første indehaver Arthur Phillip
Stedfortræder Viceguvernør i New South Wales
Løn 529.000 AUD
Hjemmeside governor.nsw.gov.au

Guvernøren i New South Wales er den australske monarks repræsentant i delstaten New South Wales. De australske delstatsguvernører udfører forfatningsmæssige og ceremonielle funktioner på delstatsniveau på samme måde, som generalguvernøren i Australien gør det på nationalt niveau. Guvernøren udnævnes af monarken efter henstilling fra premierministeren i New South Wales[1] for en ikke fastlagt periode, men normen er fem år. Den nuværende guvernør er den pensionerede dommer Margaret Beazley, som efterfulgte David Hurley 2. maj 2019.

Embedet stammer fra 1788, da Arthur Phillip blev den første koloniguvernør i New South Wales. Den nuværende udgave af embedet blev indført med dannelsen af den australske stat i 1901 og New South Wales' forfatning fra 1902. Efter forfatningen handler guvernøren efter råd fra regeringen i New South Wales.[2] Ultimativt, repræsenterede guvernøren dog den britiske regering, men embedet har gradvist fået mindre indflydelse med australske lovændringer i 1942 (Statute of Westminster Adoption Act 1942) og 1986 (Australia Act 1986), efter hvilke guvernøren blev den direkte, personlige repræsentant for den australske monark.

Udnævnelse[redigér | rediger kildetekst]

Sir John Northcott var den første australskfødte, som blev udnævnt til guvernør (1946–57).

Guvernørembedet beskrives i New South Wales' forfatning fra 1902. Den australske monark godkender, efter råd og anbefaling fra premierministeren i New South Wales, udnævnelsen af en guvernør. Den nyudnævnte guvernør får tildelt ordenen Companion of the Order of Australia (AC).[3]

Guvernøren sidder normalt i mindst fem år, men det er ikke lovbestemt. Teknisk set sidder guvernøren kun så længe monarken ønsker det. Premierministeren kan derfor anbefale, at guvernøren bliver siddende i en længere periode. Guvernøren kan også træde tilbage,[a] og tre er døde i embedet.[b] Under disse omstændigheder eller hvis guvernøren forlader landet i mere end én måned, overtager viceguvernøren i New South Wales (som siden 1872 har været højesteretspræsidenten i New South Wales) alle guvernørens beføjelser og pligter.[c]

Udvælgelse[redigér | rediger kildetekst]

Mellem 1788 og 1957 var alle guvernører født uden for New South Wales og var ofte fra den britiske adelstand.[4] Australien fik først med Australian Citizenship Act i 1948 et uafhængigt australsk statsborgerskab, men længe før havde der været et ønske om, at guvernørerne skulle være født i Australien. Den første australskfødte guvernør i New South Wales var Sir John Northcott, der blev indsat 1. august 1946. Han var dog født i Victoria, og det var først med udnævnelsen af Sir Eric Woodward i 1957, at en person født i New South Wales fik posten. Denne praksis fortsatte til 1996, da dronning Elizabeth 2. udnævnte London-fødte Gordon Samuels til guvernør.

Selvom guvernørerne ikke måtte være partimedlemmer, var de ofte tidligere politikere, og mange var medlemmer af det britiske House of Lords på grund af deres adelige baggrund. De første guvernører var alle officerer i militæret og over halvdelen af guvernørerne har haft en militær baggrund. Den første kvindelige guvernør var Marie Bashir, som blev valgt i 2001.

Rolle[redigér | rediger kildetekst]

Da den australske monark ikke bor i New South Wales, er guvernørens primære opgave at varetage monarkens forfatningsmæssige forpligtelser.[5]

Lord Wakehurst aflægger ed som guvernør ved sin ankomst til Sydney i 1937.

Ifølge forfatningen fra 1902 er det guvernøren, som udpeger medlemmerne af regeringen i New South Wales. Regeringen skal så formelt tilbyde monarken og guvernøren rådgivning om udøvelsen af de royale priviliegier. Efter konventionen er det guvernøren, som skal vælge en person fra parlamentet, der skal være premierminister og er i stand til at danne en regering. Det vil normalt være den person, der har størst tilslutning i underhuset. Premierministeren rådgiver herefter guvernøren om udpegelse af andre medlemmer af parlamentet til kabinettet (regeringen). I praksis er det kun fra kabinettet, at monarken og guvernøren modtager rådgivning, om udøvelsen af deres magt. I denne egenskab underskriver og proklamerer guvernøren nu lovgivning. Guvernøren skal også udnævne lederne af både overhus og underhus i New South Wales efter indstilling fra henholdsvis overhusets og underhusets medlemmer samt dommere til såvel højesteret, distriktsretter og lokale retter efter indstilling fra premierministeren eller kabinettet. Indstillingerne fra kabinettet er normalt bindende, men monarken og guvernøren kan undtagelsesvis gøre brug af nogle rettigheder, som giver monarkiet mulighed for at sikre sig mod en ministers magtmisbrug. Sidste gang det skete var i 1932, da guvernøren Sir Philip Game afsatte premierminister Jack Lang.

Guvernøren er ifølge forfatningen den eneste, der kan indkalde parlamentet. Derudover har guvernøren andre pligter i monarkens fravær. Det gælder afholdelsen af en trontale, når parlamentet hjemsendes eller opløses. Guvernøren godkender lovforslag i monarkens navn og kan også nedlægge veto eller overlade beslutningen helt til monarken. I moderne tid er der ingen guvernører, som ikke har godkendt parlamentets lovforslag. Da kabinettet udfører de fleste forfatningsmæssige funktioner, udfører guvernøren primært ceremonielle opgaver. Guvernøren er vært for den australske royale familie, når denne besøger New South Wales. Ligeledes er guvernøren vært for andre gæstende royale og statsoverhoveder. Guvernøren modtager også akkreditiver og rappelskrivelser fra udenlandske generalkonsuler i Sydney. Den delstatsguvernør, der har siddet længst, vikarierer for Australiens generalguvernør, når denne er ude af Australien. Den sidste guvernør fra New South Wales, der havde denne rolle var Marie Bashir.[6]

Guvernøren har også til opgave at uddele forskellige nationale ordener og medaljer. De vigtigste, som AC (Companion of the Order of Australia) og Victoriakorset, uddeles dog kun af generaluvernøren. Guvernøren er honorær oberst i Royal New South Wales Regiment (siden 1960), honorær brigadegeneral i 22. (City of Sydney) Eskadrille, Royal Australian Air Force (siden 1937) og honorær kommandør i Royal Australian Navy. Guvernøren er også Chief Scout i spejderbevægelsen i New South Wales.[7]

Tidligere og nuværende guvernørflag

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Den første flåde i Botany Bay ved rejsens ende i 1788. Ankomsten markerede grundlæggelsen af kolonien New South Wales og dermed også embedet som guvernør.

Med undtagelse af kronen selv er guvernørposten i New South Wales det ældste embede i Australien. Kaptajn Arthur Phillip indtog posten som guvernør i New South Wales 7. februar 1788, da kolonien New South Wales, den første britiske bosættelse i Australien, blev officielt proklameret. De første koloniguvernører var nærmest enevældige på grund af den lange afstand til Storbritannien. Først i 1824 blev der nedsat et råd, New South Wales Legislative Council, der skulle rådgive guvernøren.[8]

Fra 1850 til 1861, havde guvernøren i New South Wales titlen generalguvernør. Det var et tidligt forsøg på indføre føderalisme af den britiske koloniminister Earl Grey. Al kommunikation mellem de australske kolonier og den britiske regering skulle gå gennem generalguvernøren, og de andre kolonier havde viceguvernører. Da South Australia (1856), Tasmanien (januar 1855) og Victoria (maj 1855) fik egne regeringer, fik monarkens repræsentanter igen titel af guvernør. Selvom han ikke længere fungerede som generalguvernør, beholdt Sir William Denison titlen, til han trak sig tilbage i 1861.[9]

De seks britiske kolonier i Australien blev forenet i 1901 da staten Australien blev dannet. New South Wales og de andre kolonier blev delstater i det føderale system med forfatningen Constitution of Australia. I 1902 fik New South Wales også en ny forfatning, som beskrev guvernørens rolle som monarkens repræsentant, der agerer efter råd fra regeringen. Lige som generalguvernøren og de andre delstatsguvernører, var guvernøren i New South Wales i årene efter føderationens dannelse både statsoverhoved og forbindelse mellem regeringen i New South Wales og den britiske regering i London. Den britiske indblanding i australske forhold faldt dog gradvis i de følgende år.

Eksemplar af Australia Act 1986 (UK) med dronningens underskrift udstilles i Canberra

I 1942 vedtog Australien en ny forfatning, Statute of Westminster Adoption Act 1942, som formaliserede Australiens status som dominion efter den britiske Statute of Westminster fra 1931. Selv om Australien og Storbritannien har den samme monark, fungerer denne person i forskellige roller som monark i hver dominion. Konventionen om at monarken i australske affærer regerer efter råd fra australske ministre og ikke britiske ministre, blev nedfældet som lov.

Statute of Westminster betød ingen ændringer for de australske delstater, og i New South Wales vedblev guvernøren formelt at være en repræsentant for den britiske monark. Dette arrangement virkede ikke i overensstemmelse med Australiens status som uafhængig dominion og den federale struktur. Efter mange forhandlinger mellem den australske stat, delstatsregeringerne, den britiske regering og Buckingham Palace, fjernede man i den nye forfatning, Australia Act 1986, alle forfatningsmæssige roller som den britiske monark og den britiske regering havde i de australske delstater. Guvernøren i New South Wales var herefter den australske monarks personlige repræsentant i delstaten.

Residenser og husholdning[redigér | rediger kildetekst]

Government House[redigér | rediger kildetekst]

Government House i Sydney er guvernørens officielle residens

Ved sin ankomst til Sydney i 1788 boede guvernør Phillip i et midlertidigt hus af træ og lærred, før man byggede et rigtigt hus der, hvor Bridge Street og Phillip Street nu krydser hinanden. Denne regeringsbygning (Government House) blev udvidet og repareret af de næste otte guvernører, men var gennemgående i dårlig stand og blev forladt, da guvernøren flyttede til den nye regeringsbygning (også kaldet Government House), tegnet af Edward Blore og Mortimer Lewis, i 1845.

Med samlingen af de australske kolonier i 1901, blev det annonceret, at Government House skulle være den nye australske generalguvernørs anden bolig i Australien. Derfor lejede regeringen i New South Wales bygningen Cranbrook i Sydney-forstaden Bellevue Hill til guvernøren. I 1913 flyttede generalguvernøren til det nybyggede Admiralty House. Guvernør Sir Gerald Strickland, blev dog boende i Cranbrook fra 1913 til 1917, men hans efterfølger boede igen i Government House.

16. januar 1996 annoncerede premierminister Bob Carr, at den næste guvernør ville blive Gordon Samuels, og at han hverken ville bo eller arbejde i Government House. Ligeledes ville han fortsat være formand for New South Wales Law Reform Commission (lovreformkommission). Om ændringerne sagde Carr, at guvernørembedet i mindre grad skulle forbindes med pomp og pragt, have færre anakronistiske protokoller og være mere folkelig.[10] [11]

I oktober 2011 annoncerede premierminister Barry O'Farrell, at guvernøren, Marie Bashir, ville flytte ind i Government House, da det var det, det var bygget til, og man alligevel skulle have en bolig klar den dag en guvernør uden for Sydney blev valgt.[12]

Sommerbolig[redigér | rediger kildetekst]

"Old" Government House i Parramatta.

Udover den primære residens i Sydney, har mange guvernører også følt behovet for en sommerbolig for at undslippe de høje temperaturer i Sydney om sommeren. I 1790 fik guvernør Phillip bygget en bolig i Parramatta. I 1799 fjernede den anden guvernør, John Hunter, resterne af Arthur Phillips hytte og byggede en mere permanent bolig samme sted, som i dag kaldes Old Government House. Denne residens blev benyttet indtil Government House stod færdig i 1845. Flere af de efterfølgende guvernører havde også en sommerbolig uden for Sydney.

Guvernøren fra 1868 til 1872, Earl Belmore, brugte Throsby Park i Moss Vale som sin sommerbolig. Hans efterfølger, Sir Hercules Robinson, tog ofte til samme område i Southern Highlands. I 1879 besluttede man derfor at købe et hus i Sutton Forest, som guvernørens permanente sommerresidens. I 1881 købte New South Wales en ejendom, som blev omdøbt til Hillview og brugt som guvernørens primære sommerresidens fra 1885 til 1957. I 1957 blev boligen anset for at være både unødvendig og dyr og blev derfor solgt. Køberen var Edwin Klein, som i 1985 skænkede ejendommen til New South Wales.[13]

Guvernørens stab[redigér | rediger kildetekst]

Guvernørens stab hjælper guvernøren med at udøve dennes forfatningsmæssige og ceremonielle pligter. Til stabsfunktionen hører aides-de-camp, pressefolk, økonomimedarbejdere, taleskrivere, arrangører af rejser og begivenheder, protokolofficerer, kokke, andet køkkenpersonale, tjenere og rengøringsfolk. Staben omtales ofte som Government House. Den har et årligt budget og guvernørens løn er fastsat til 529.000 AUD.[14]

Liste over guvernører i New South Wales[redigér | rediger kildetekst]

Følgende har tjent som guvernør i New South Wales:[15]

Nr. Portræt Guvernør Tiltrædelse Afgang Tid i embedet
Guvernører udnævnt af George 3. (1760–1820):
1 Kaptajn Arthur Phillip RN 7. februar 1788 10. december 1792 4 år og 307 dage
2 Kaptajn John Hunter RN 11. september 1795 27. september 1800 5 år og 16 dage
3 Kaptajn Philip Gidley King RN 28. september 1800 12. august 1806 5 år og 318 dage
4 Kaptajn William Bligh RN 13. august 1806 26. januar 1808 1 år og 166 dage
5 Generalmajor Lachlan Macquarie CB 1. januar 1810 1. december 1821 11 år og 334 dage
Guvernører udnævnt af George 4. (1820–1830):
6 Generalmajor Sir Thomas Brisbane GCH, GCB 1. december 1821 1. december 1825 4 år og 0 dage
7 Generalløjtnant Sir Ralph Darling GCH 19. december 1825 21. oktober 1831 5 år og 306 dage
Guvernører udnævnt af Vilhelm 4. (1830–1837):
8 Generalmajor Sir Richard Bourke KCB 3. december 1831 5. december 1837 6 år og 2 dage
Guvernører udnævnt af Victoria (1837–1901):
9 Major Sir George Gipps 24. februar 1838 11. juli 1846 8 år og 137 dage
10 Oberstløjtnant Sir Charles Augustus FitzRoy KCH, KCB 3. august 1846 28. januar 1855 8 år og 178 dage
11 Sir William Denison KCB 20. januar 1855 22. januar 1861 6 år og 2 dage
12 Sir John Young Bt, GCMG, KCB 16. maj 1861 24. december 1867 6 år og 222 dage
13 Earl Belmore GCMG, PC 8. januar 1868 21. februar 1872 4 år og 44 dage
14 Sir Hercules Robinson GCMG 3. juni 1872 19. marts 1879 6 år og 289 dage
15 Lord Augustus Loftus GCB 4. august 1879 9. november 1885 6 år og 97 dage
16 Lord Carrington GCMG, PC 12. december 1885 3. november 1890 4 år og 326 dage
17 Earl of Jersey GCB, GCMG, PC 15. januar 1891 2. marts 1893 2 år og 46 dage
18 Sir Robert Duff GCMG 29. maj 1893 15. marts 18952 2 år og 291 dage
19 Viscount Hampden GCMG 21. november 1895 5. marts 1899 3 år og 104 dage
20 Earl Beauchamp KCMG, PC 18. maj 1899 30. april 1901 1 år og 347 dage
Guvernører udnævnt af Edvard 7. (1901–1910):
21 Admiral Sir Harry Rawson GCB, GCMG, RN 27. maj 1902 27. maj 1909 7 år og 0 dage
22 Lord Chelmsford GCMG 28. maj 1909 11. marts 1913 3 år og 287 dage
Guvernører udnævnt af Georg 5. (1910–1936):
23 Sir Gerald Strickland GCMG 14. marts 1913 27. oktober 1917 4 år og 227 dage
24 Sir Walter Davidson GCMG 18. februar 1918 4. september 1923[b] 5 år og 198 dage
25 Admiral Sir Dudley de Chair KCB,MVO 28. februar 1924 7. april 1930 6 år og 38 dage
26 Viceluftmarskal Sir Philip Game GBE, KCB, DSO 29. maj 1930 15. januar 1935 4 år og 231 dage
27 Lord Gowrie VC, GCMG, CB, DSO 21. februar 1935 22. januar 1936 0 år og 335 dage
Guvernører udnævnt af Edvard 8. (1936):
28 Admiral Sir Murray Anderson KCB, KCMG, MVO 6. august 1936 30. oktober 1936[b][c] 0 år og 85 dage
Guvernører udnævnt af Georg 6. (1936–1952):
29 Lord Wakehurst KCMG 8. april 1937 8. januar 1946 8 år og 275 dage
30 Generalløjtnant John Northcott KCMG, KCVO, CB 1. august 1946 31. juli 1957 10 år og 364 dage
Guvernører udnævnt af Elizabeth 2. (since 1952):
31 Generalløjtnant Sir Eric Woodward KCMG, KCVO, CB, CBE, DSO 1. august 1957 31. juli 1965 7 år og 364 dage
32 Sir Roden Cutler VC, KCMG, KCVO, CBE 20. januar 1966 19. januar 1981 14 år og 365 dage
33 Luftmarskal Sir James Rowland AC, KBE, DFC, AFC 20. januar 1981 20. januar 1989 8 år og 0 dage
34 Kontreadmiral Sir David Martin KCMG, AO, RAN 20. januar 1989 7. august 1990[a] 1 år og 199 dage
35 Kontreadmiral Peter Sinclair AC, RAN 8. august 1990 29. februar 1996 5 år og 205 dage
36 Gordon Samuels AC, CVO, QC 1. marts 1996 28. februar 2001 4 år og 364 dage
37 Professor Dame Marie Bashir AD, CVO 1. marts 2001 1. oktober 2014 13 år og 214 dage
38 General David Hurley AC, DSC 2. oktober 2014 1. maj 2019 4 år og 211 dage
39 Margaret Beazley AC, QC 2. maj 2019 Nuværende 4 år og 307 dage

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b Sir David Martin trak sig tilbage fra guvernørposten 7. august 1990 af helbredsårsager. Han døde tre dage senere.
  2. ^ a b c Følgende guvernører døde i embedet: Sir Robert Duff 15. marts 1895, Sir Walter Davidson 15. september 1923 og Sir David Anderson 30. oktober 1936.
  3. ^ a b Da Sir David Anderson døde i embedet 30. oktober 1936, afløste viceguvernør, Sir Philip Street, indtil Lord Wakehurst tiltrådte 8. april 1937.

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ The Royal Household. "The Queen and the Commonwealth > Queen and Australia > The Queen's role in Australia". Queen's Printer. Arkiveret fra originalen 17. april 2015. Hentet 19. august 2010.
  2. ^ Constitution Act, 1902, Sydney: Queen's Printer, hentet 19. august 2010
  3. ^ "Biography of the Governor". Governor of New South Wales. Her Excellency the Honourable Margaret Beazley AC QC (australsk engelsk). Hentet 5. februar 2022.
  4. ^ Taylor, A. J. P. (1965). "English History, 1914–1945". I Cannadine, David (red.). Aspects of Aristocracy. Yale University Press (udgivet 1994). s. 172-3.
  5. ^ Australia Act 1986, s 7.
  6. ^ "Commonwealth of Australia Gazette S205, 17. juni 2003" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 21. januar 2012. Hentet 19. august 2010.
  7. ^ "Patronage Listing". Governor of New South Wales. Office of the Governor. Hentet 7. marts 2018.
  8. ^ NSW Parliament. History of the Legislative Council Arkiveret 9. april 2006 hos Wayback Machine. Hentet 10. august 2007.
  9. ^ Twomey, Anne (2006). The chameleon Crown: The Queen and her Australian governors. Sydney: The Federation Press. ISBN 978-1-86287-629-3. Arkiveret fra originalen 20. marts 2021. Hentet 25. maj 2022.
  10. ^ The Queen's Other Realms: The Crown and Its Legacy in Australia, Canada and New Zealand, Peter John Boyce, Federation Press, 2008, page 165
  11. ^ "Editorial—A Governor on the side". The Sydney Morning Herald. 17. januar 1996.
  12. ^ "Governor Marie Bashir makes a grand return home to Government House". The Daily Telegraph. 7. oktober 2011.
  13. ^ "Heritage dispute over Sutton Forest mansion Hillview". Southern highland News. Arkiveret fra originalen 9. juli 2012. Hentet 19. august 2010.
  14. ^ "Constitution (Governor's Salary) Regulation 1990 (NSW)". Hentet 5. juni 2011.
  15. ^ "GOVERNORS". Portland Guardian and Normanby General Advertiser (Vic. : 1842 – 1876) (Evenings udgave). Vic.: National Library of Australia. 6. januar 1868. s. 4. Hentet 2. maj 2012.

Externe henvisninger[redigér | rediger kildetekst]