Hærværk (roman)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Hærværk (bog))
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Hærværk (flertydig).
Hærværk
Forfatter Tom Kristensen
Produktions­land Danmark
Sprog dansk
Genre(r) roman
Udgivelsesdato 1930
Sider 457

Hærværk er en roman af Tom Kristensen fra 1930.

Romanen handler om litteraturkritikeren Ole Jastrau, der er ansat ved avisen Dagbladet.

Hærværk blev filmatiseret i 1977 af Ole Roos, med Ole Ernst i hovedrollen.

Citat

Frygt sjælen og dyrk den ikke

for den ligner en last

Citat
Hærværks motto

Handling[redigér | redigér wikikode]

Romanen begynder med at Ole Jastrau, der bor med sin kone og søn i en lejlighed i IstedgadeVesterbro i København, afbrydes i sin læsning af en ven fra fortiden, kommunisten Sanders og dennes makker digteren Steffensen.

De to søger asyl i Jastraus lejlighed, da de som kommunister er eftersøgt af politiet. Det er valgaften, og hvis Socialdemokratiet vinder valget, vil der blive udstedt amnesti mod de eftersøgte kommunister. Under besøget håner de to Jastrau for at være blevet borgerlig og sat og minder ham om hans socialistiske fortid som eksperimenterende digter.

Jastraus kone Johanne er utilfreds med situationen og beslutter at overnatte hos sine forældre sammen med deres søn. Jastrau derimod flygter til redaktionen og den nærliggende bar Bar des Artistes, hvor han drikker sig fuld. Her lærer han desuden af avisens anmelder af udenlandsk litteratur Arne Vuldum, at digteren Steffensen i virkeligheden hedder Stefani og er søn af apotekeren H. C. Stefani, som har skrevet en bog, Jastrau lige har anmeldt.

Næste morgen har Socialdemokraterne vundet valget, og de to flygtninge kan forlade lejligheden. Inden da har Jastrau læst nogle af de digte, som Steffensen i løbet af natten har skrevet. Her læser han bl.a. disse sætninger, som foruden at have givet navn til romanen også er betegnende for den følelse, Jastrau og digteren begge har delt:

Citat

Men min angst maa forløses i længsel

og i syner af rædsel og nød.

Jeg har længtes mod skibskatastrofer

og mod hærværk og pludselig død.

Citat

Besøget af de to har tændt en vågnende dårlig samvittighed hos Jastrau, der snart begynder at tænke, at han har forrådt sin revolutionære og fandenivoldske ungdom som digter. Han beslutter, i starten ubevidst, senere bevidst, at "gå i hundene", dvs. drikke sig ihjel. Det gør det ikke bedre, at Steffensen dukker op og vil overnatte, rasende over at de digte, han har skrevet, og som Jastrau har givet til Dagbladet til udgivelse, er blevet trykt med navnet Stefani under. Jastrau lærer snart, at der i Stefani-familien florerer en kønssygdom, som er spredt og delt af både faderens og sønnens udskejelser. Steffensen er i København sammen med familiens stuepige, som han enten har eller ikke har smittet med sygdommen. Tilsyneladende har Steffensen ligeledes tænkt sig at drikke sig ihjel, og de to, Jastrau og han, ender snart i en destruktiv spiral af druk og laden stå til.

Da de endelig beslutter sig for at reagere i deres konstante nedtur, er det i form af et mislykket opgør med den nedladende Sanders og den kommunistiske livsoverbevisning, han står for, og et beskedent hærværk mod den katolske kirke, som Vuldum har prøvet at få Jastrau til at interessere sig for.

Romanen fortsætter med levende at beskrive Jastraus nedtur og mange afbrændinger af broer bag sig. Crescendoet sker, da Jastrau under et besøg hos en luder, der tilfældigvis har en lejlighed i gården over for hans egen, ser sin bolig gå op i flammer.

Til slut bliver han af en af redaktørerne på Dagbladet, den konservative Kryger, tilbudt en rejse til Tyskland. Et slet skjult forsøg på at trække Jastrau ud af sin negative selvdestruktion. Romanen ender tvetydigt da den ikke afslører, om han tager imod tilbuddet eller går under i druk i København.

Hærværk som nøgleroman[redigér | redigér wikikode]

Tom Kristensen var i 1920'erne medarbejder på dagbladet Politiken, og det er blevet antydet at romanen i virkeligheden er en nøgleroman der skildrer virkelige begivenheder og personer omkring valget i 1929. Samtidige bevidner da også at mange af personerne i romanen er skildringer af virkelige personer, og modtagelsen af bogen, da den blev udgivet i 1930, var også for en stor del forargelse over udleveringerne.

Således blev det sagt at Dagbladet var Politiken, Vuldum var litteraturkritikeren Kai Friis Møller, redaktør Iversen var Henrik Cavling, Bar des Artistes var baren i Hotel Kong FrederikRådhuspladsen, Tom Kristensens egne drikkeproblemer var korrekte osv[1]. Tom Kristensen indrømmer selv i et interview disse personers identitet [2], men Steffensen og Stefani familien og selve handlingen i bogen er fiktion; – en psykologisk skildring af en mands kamp med at få knyttet forbindelsen mellem fortid og nutid.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ A. Jørgensen: Omkring Hærværk, s. 20-74.
  2. ^ Politiken, 3. april, 1960.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Abraham, Martin: Tom Kristensens "Hærværk" als Trinkerroman, Kiel, 1998, (Magisterarbejde).
  • Barlyng, Marianne & Søren Schou (red.): Københavner Romaner, Borgen, København, 1996.
  • Byram, Michael: "The reality of Tom Kristensens Hærværk", in: Scandinavica, XV, 1976, S.29-37.
  • Handesten, Lars: Alligevel så elsker vi byen – Tolv kapitler af Københavns litteraturhistorie, C.A. Reitzel, København, 1996.
  • Hansen, Mogens Bjerring: Person og vision – "Hærværk" og dens forudsætninger, GMT, 1972.
  • Jørgensen, Aage (red.): Omkring Hærværk, Hans Reitzels Forlag, København, 1969.
  • Schack, May: Hærværk, in: Kritik, 93, 1990, S.36-44.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]