Højtemperatur-superleder

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se HTS.
En prøve af højtemperatur-superlederen BSCCO-2223.
Elektromagnetisme
VFPt Solenoid correct2.svg
Elektricitet  Magnetisme

Højtemperatur-superledere (forkortet høj-Tc eller HTS) er betegnelsen for materialer, der virker som superledere ved usædvanligt[1] høje temperaturer. Den første høj-Tc-superleder blev opfundet i 1986 af IBM-forskerne Georg Bednorz og Karl Alexander Müller,[2][3], som blev tildelt nobelprisen i fysik i 1987 "for deres vigtige gennembrud i opdagelsen af superledning i keramiske materialer".[4] Det usædvanlige var superledning højere end 90 K eller −183°C i 1986, da det ifølge de daværende teorier ikke kunne lade sig gøre for konventionelle superledere.[5]

Flydende nitrogen koger ved 77 K, og superledning ved højere temperaturer end dette, muliggør mange eksperimenter og anvendelser som er mindre praktiske ved lavere temperaturer.

Medens "almindelige" eller metalliske superledere normalt har overgangstemperaturer (temperaturen under hvilken de virker superledende) under 30 K (−243,2 °C), er der blevet opfundet højtemperatur-superledere med overgangstemperaturer på op til 138 K (−135 °C).[2] Før 2008 var det kun visse forbindelser af kobber og oxygen (såkaldte "cuprater"), som mentes at have HTS-egenskaber, og betegnelserne "højtemperatur-superleder" og "cuprat-superleder" blev brugt i flæng om forbindelser som bismuth-strontium-calcium-kobberoxid (BSCCO) og yttrium-barium-kobberoxid (YBCO). Imidlertid kendes der nu talrige jernbaserede højtemperatur-superledere.[6][7][8]

Verdenspremiere 2001: Superledere i testdrift på Amager[redigér | redigér wikikode]

Den 28. maj 2001 kl. 11.45 blev højtemperatur-superledere kølet af flydende kvælstof sat i testdrift i elnettet i Danmark på Amager. Højtemperatur-superlederne havde en længde på 30 meter og var beregnet til vekselstrømsdrift. Testdriften var en succes og var et samarbejde mellem sektorforskning, universiteter og industri; (NKT Research, DTU, Risø, DEFU, NST, Eltra og Elkraft) og varede i 2 år.[9][10][11][12][13]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ (Engelsk) Timmer, John (May 2011). "25 years on, the search for higher-temp superconductors continues". Ars Technica. Hentet 2. marts 2012. 
  2. ^ a b (Engelsk) Ford, P. J. (2005). The Rise of the Superconductors. CRC Press. 
  3. ^ (Engelsk) Bednorz, J. G.; Müller, K. A. (1986). "Possible high TC superconductivity in the Ba-La-Cu-O system". Zeitschrift für Physik B 64 (2): 189–193. doi:10.1007/BF01303701. Bibcode1986ZPhyB..64..189B. 
  4. ^ (Engelsk) The Nobel Prize in Physics 1987: J. Georg Bednorz, K. Alex Müller. Nobelprize.org. Retrieved 2012-04-19.
  5. ^ J. G. Bednorz; K. A. Müller (1986). "Possible high Tc superconductivity in the Ba−La−Cu−O system". Z. Physik, B 64 (1): 189–193. doi:10.1007/BF01303701. Bibcode1986ZPhyB..64..189B. 
  6. ^ (Engelsk) A. Leggett (2006). "What DO we know about high Tc?". Nature Physics 2 (3): 134. doi:10.1038/nphys254. Bibcode2006NatPh...2..134L. 
  7. ^ (Engelsk) Choi, Charles Q. Iron Exposed as High-Temperature Superconductor: Scientific American. April 23, 2008. Retrieved 2012-04-19.
  8. ^ (Engelsk) Ren, Zhi-An; Che, Guang-Can; Dong, Xiao-Li; Yang, Jie; Lu, Wei; Yi, Wei; Shen, Xiao-Li; Li, Zheng-Cai; et al. (2008). "Superconductivity and phase diagram in iron-based arsenic-oxides ReFeAsO1−δ (Re = rare-earth metal) without fluorine doping". EPL 83: 17002. doi:10.1209/0295-5075/83/17002. Bibcode2008EL.....8317002R. 
  9. ^ 29. maj 2001, ing.dk: Amager kører på superleder
  10. ^ htstriax.com: Copenhagen, Denmark HTS Triax Project, HTS Triax superconducting cable
  11. ^ 25. maj 2001, ing.dk: Superleder: Amager har fået en iskold ledning. Verdenspremiere: Amagers borgere får strøm gennem superledere
  12. ^ 7. januar 2002, information.dk: Amager kom først. Superledning er in, og København er med helt fremme Citat: "...Mandag den 28. maj kl 11.45 blev to 30 meter lange superledende kabler tilsluttet ledningsnettet på Amager, som et indledende forsøg i et stort samarbejde mellem industri, universiteter og sektorforskning..."
  13. ^ 19. oktober 2001, tu.no: Den danske superlederen fungerer Citat: "...Danskene har investert ca 10 millioner kroner på en 30 meter lang superleder i Amager rett sør for København...Amager-overføringen er et vekselstrømsprosjekt, hvilket er enda mer krevende enn likestrømoverføringer..."