H.C. Andersen på Middelhavet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Som bekendt var H.C. Andersen en ivrig rejsende som – datidens primitive transportvæsen taget i betragtning – fik set store dele af Europa plus glimt af Asien og Afrika.

Den længste af sine rejser foretog han i 18401841, da han gennem Tyskland (hvor han for første gang kørte med jernbane!) og Italien (med ophold bl.a. i Rom) fortsatte med skib fra Napoli via Malta til Grækenland.

Denne hans første sørejse uden for nordiske farvande var med det franske dampskib Léonidas, som trafikerede ruten MarseilleNapoliMaltaSyra (Syros) – Konstantinopel. Sejladsen er omtalt i afhandlingen "Andersen and Malta" i årbogen Anderseniana for 1991, side 5–20. Her nævnes det at HCA overrraskende nok konsekvent kalder Léonidas for et "krigsskib". Afhandlingen fremsætter (side 6) den formodning at damperen tilhørte den franske marine og at flådeofficerer førte kommandoen om bord. Denne formodning finder nu sin bekræftelse i en interessant (fransksproget) online-afhandling (se nileg.free.fr).

Her finder vi, foruden andre interessante enkeltheder, navnene på de dampere som trafikerede ruterne fra Marseille til det østlige Middelhav: Dante, Eurotas, Léonidas, Lycurgue, Mentor, Minos, Ramsès, Scamandre, Sésostris og Tancrède.

Se også[redigér | redigér wikikode]