H.C. Andersens Hus
| H.C. Andersens Hus | |
|---|---|
H.C. Andersens fødested - det gule hjørnehus, i Hans Jensens Stræde. Lige ved museets hovedindgang. | |
| Generelle informationer | |
| Type | Kulturhistorie |
| Beliggenhed | Odense |
| Adresse | H.C. Andersen Haven 1, 5000 Odense C |
| Enheder | H.C. Andersens Barndomshjem |
| Grundlagt | 1905 |
| Arkitekt | Kengo Kuma & Associates[1] |
| Direktør | Henrik Harnow |
| Kurator | Sine Jensen Smed |
| Eksterne henvisninger | |
| hcandersenshus.dk | |
| CVR-nummer | 39156040 |
| P-nummer | 1026594401 |
| Oversigtskort | |
H.C. Andersens Hus' placering i Odense | |
| Information med symbolet | |
Ikke at forveksle med H.C. Andersens Barndomshjem.
H.C. Andersens Hus (H.C. Andersen museet) i Odense er hovedmuseet for eventyrdigteren og forfatteren H.C. Andersen. Museet er en del af museumsorganisationen Museum Odense.
Huset blev købt af Odense Kommune i 1905 på 100-året for H.C. Andersens fødsel. Efter en grundig restaurering af arkitekt Jens Vilhelm Petersen blev det indrettet til museum. I 1930 blev museet udvidet med bl.a. kuppelsalen, hvor Niels Larsen Stevns stod for den kunstneriske udsmykning. I 1976 kom endnu en udvidelse til og i 2004 stod den sidste udvidelse færdig. Huset udgør i dag en del af det nuværende museum H.C. Andersens Hus.
Hjørnehuset i H.C. Andersen-kvarteret, Hans Jensens Stræde 43, regnes officielt som H.C. Andersens oprindelige fødested, men hverken den oprindelige dåbs-indføring den 15 eller 16. april 1805 i Skt. Hans Kirkebog, eller en dåbsattest udfærdiget samme sted den 24. november 1823, til brug ved en arvesag efter farfaderens død, angiver stedet hvor H.C. Andersen blev født. Selv skal Andersen ved sin 70-års fødselsdag, temmelig irriteret, til maleren Hartmann have udtalt, at han ikke var født i "Den Rønne". Det vides dog, at H.C. Andersens mormor, Anna Sørensdatter og morstedfar, Jørgen Rasmussen, boede i huset som ejedes af Jørgen Rasmussens forældre. Også H.C. Andersens mor, Anne Marie Andersdatter, boede i huset under sin graviditet med H.C. Andersens halvsøster, Karen Marie, der blev født den 22. september 1799.[2][3]
Museet udgiver hvert år tidsskriftet Anderseniana, med artikler og forskning om H.C. Andersens person og værk.
H.C. Andersens Barndomshjem, hvor han boede som barn i årene 1807-1819, ligger i Munkemøllestræde i Odense.
Det nye museum (2021)
[redigér | rediger kildetekst]I 2016 vandt den japanske arkitekt Kengo Kuma (en) og det London-baserede udstillingsdesignfirma Event Communications en international konkurrence om at tegne et nyt museum på grunden, der skulle erstatte det biografiske museum med et immersivt eventyrmuseum.[2] Det nye H.C. Andersens Hus åbnede den 30. juni 2021 med deltagelse af dronning Margrethe 2. og havde fuld åbning den 1. december 2021.[3]
Museet omfatter cirka 5.600 m2 bygning, hvoraf to tredjedele ligger under jorden, omgivet af cirka 9.000 m2 haveanlæg tegnet af MASU Planning. Kengo Kuma og Associates var hovedarkitekter (ansvarlig partner: Yuki Ikeguchi), med Cornelius Vöge som medvirkende arkitekter og C og W Architects som udførende arkitekter[4]. Projektet blev primært finansieret af A.P. Møller Fonden med bidrag fra Nordea-fonden, Augustinus Fonden, Knud Højgaards Fond og Odense Kommune.[5]
Det kuratoriske koncept blev udviklet af Museum Odense under kreativ ansvarlig Henrik Lübker, der ledte processen fra idéfasen og formulerede museets bærende princip: at museet ikke skulle formidle om Andersen, men som Andersen – med eventyrenes egne fortællemæssige og performative strategier som udgangspunkt for arkitektur, have og udstilling frem for en biografisk-historisk fremstilling.[6][7][8][9] Udviklingen fulgte en usædvanlig rækkefølge, hvor den kuratoriske vision og en særskilt indholdskonkurrence, vundet af Event Communications i 2015, gik forud for og dannede ramme om arkitektkonkurrencen. Hovedarkitekt Yuki Ikeguchi har beskrevet processen som den første af sin art for tegnestuen, hvor visionen og indholdskonkurrencen formede det arkitektoniske design.[10] Fyens Stiftstidende beskrev Lübker som den, der "stod i spidsen for udviklingen" af museet, og Kulturmonitor kaldte ham "en bærende kraft" i projektet; han forlod stillingen ved udgangen af 2021.[11][12]
I stedet for en kronologisk genstandsudstilling iscenesætter museet tolv af Andersens eventyr som rumlige og sanselige oplevelser, skabt af en international kunstnergruppe, der blandt andre omfatter forfatterne Kim Fupz Aakeson (dansk manuskript) og Daniel Handler (engelsk manuskript), dukkemager Andy Gent, filmskaber Noah Harris, illustrator Sandra Rilova (en) og animator Timothy David Orme.[13]. Publikumsruten ender ved hjørnehuset i Hans Jensens Stræde, der traditionelt regnes for Andersens fødested, og som er integreret i det nye museum[3]
Museet fik ved åbningen betydelig international presseomtale, blandt andet i Smithsonian Magazine (de), Artnet News (en) og Afar (en).[14][15][16]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- 1 2 Bjarne Nielsen Brovst (1993). H.C. Andersen. Skomagerens Søn. ISBN 87-583-0808-3.
- 1 2 3 Jørgensen, Jens: "HCA – En sand myte"
- ↑ H.C. Andersens Hus, officielt faktaark
- ↑ HCA House pressemeddelelse [permanent dødt link]
- ↑ Blooloop (13.9.2021): ’Hans Christian Andersen Museum: curator Henrik Lübker’
- ↑ VisitDenmark presse: ’Playful new museum revitalises...’
- ↑ TV2 Fyn (28.9.2020): ’Smugkig: Klik dig rundt i det nye H.C. Andersens Hus’
- ↑ Lübker, Henrik (2019): ’Performing Fairy Tales’. I: Bom m.fl. (red.): Hans Christian Andersen and Community, s. 374-392. Odense: Syddansk Universitetsforlag
- ↑ Lübker, Henrik: ’The Delicacy of Light – a conversation with Kengo Kuma and Yuki Ikeguchi’. I: festskrift til Torben Grøngaard Jeppesen, 40 år ved Odense Bys Museer, s. 48-59. Odense Bys Museer
- ↑ Fyens Stiftstidende (1.12.2021): ’Han stod i spidsen for udviklingen af det nye H.C. Andersens Hus – nu skifter han job’
- ↑ Kulturmonitor (2.12.2021): ’Henrik Lübker forlader H.C. Andersens Hus’
- ↑ H.C. Andersen Information: kunstneroversigt
- ↑ Smithsonian Magazine (1.3.2021)
- ↑ Artnet News (18.8.2021)
- ↑ AFAR (24.8.2022)