HMS Valiant (1863)
 Valiant | |
|---|---|
.jpg) Tegningen af Hector viser, at panseret (det grå) dækkede hele skrogets længde | |
| Klasse | |
| Type | Panserskib |
| Klasse | Hector-klassen |
| Søsterskibe | Hector |
| Historie | |
| Værft | Westwood & Baillie, London |
| Påbegyndt | Februar 1861 |
| Søsat | 14. oktober 1863 |
| Taget i brug | 15. september 1868 |
| Udgået | Blev fyrbøderskole 1898 |
| Skæbne | Ophugget 1957 |
| Tekniske data | |
| Deplacement | 6.710 t |
| Længde | 85,4 m |
| Bredde | 17,1 m |
| Dybgang | 7,6 m |
| Fremdrift |
Maskineri: 3.560 HK, seks kedler, én skrue. Sejl: Barkrigget |
| Fart | 12,4 knob |
| Rækkevidde | (450 t kul) |
| Panser | 114 mm (max) sidepanser af jern |
| Besætning | 530 |
| Artilleri |
2 styk 20,3 cm forladere 16 styk 17,8 cm forladere |
Panserskibet HMS Valiant og søsterskibet Hector var større og hurtigere udgaver af den foregående Defence-klasse. Selv om de således var kraftigere skibe, var de stadig en slags anden-klasses panserskibe og dermed beregnet til nærforsvar af de britiske øer. Som de første britiske panserskibe havde de pansring langs hele skroget – efter fransk model. Navnet Valiant betyder "modig" eller "beslutsom". Skibet var det fjerde af seks i Royal Navy med dette navn.
Tjeneste[redigér | rediger kildetekst]
Bygningen af Valiant blev en hel del forsinket, fordi værftet Westwood & Baillie gik konkurs, så skibet måtte færdigbygges på Thames Ironworks. Da søsterskibet Hector var gjort klar til omarmering med kraftigere kanoner, ønskede Royal Navy det samme artilleri i Valiant, inden det blev afleveret. Fra 1868 til 1885 lå skibet som vagtskib ved Sydirland, kun afbrudt af eftersyn samt deltagelse i den eskadre, der blev udrustet i Sydengland i sommeren 1878, da der var frygt for krig mod Rusland. Fra 1885 var Valiant blot til rådighed, og udrustningen blev efterhånden fjernet. I 1898 blev det en stationær del af fyrbøderskolen Indus. I 1915 blev skibet lagerrum for spærreballoner, og navnet blev ændret til Valiant III. I 1926 blev det ombygget til flydende olielager og flyttet til Hamoaze. Skibet blev solgt i 1955 og ophugget i 1957. Den manglende tjeneste i den aktive flåde skyldes blandt andet, at skibet med sit korte, brede skrog og lave tyngdepunkt var en dårlig sejler, hvilket stadig var betydningsfuldt på den tid.
Litteratur[redigér | rediger kildetekst]
- Roger Chesneau and Eugene M. Kolesnik, ed., Conway's All The Worlds Fighting Ships, 1860-1905, (Conway Maritime Press, London, 1979), ISBN 0-85177-133-5
- Oscar Parkes. British Battleships, 4. udgave 1973, ISBN 0-85422-002-X