HOFOR

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

HOFOR, forkortelse for Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, er en dansk forsyningsvirksomhed der forsyner flere kommuner i hovedstadsområdet med drikkevand, samt håndterer regn- og spildevand. Virksomheden leverer ligeledes fjernvarme, fjernkøling og bygas i Københavns Kommune, samt investerer i vedvarende energi.

Hovedparten af koncernen ejes af Københavns Kommune, mens kommunerne Albertslund, Brøndby, Dragør, Herlev, Hvidovre, Rødovre og Vallensbæk ejer minoritetsandele i enhederne for vandforsyning og spildevand.

HOFOR ledes af Lars Therkildsen, beskæftiger 770 medarbejdere og omsatte for ca. 4 milliarder danske kroner i 2012. Virksomheden har en balance ultimo 2012 på 20,1 milliard.

Virksomhedens historie går tilbage til 1857, hvor København anlagde sit første gasværk. Virksomheden blev senere involveret i elektricitets- og fjernvarmeforsyning. Fra midten af 1990'erne har virksomheden været igennem en række sammenlægninger med andre virksomheder, samt udskillelse af forretningsområder. Siden den 7. januar 2013 har navnet været HOFOR.

Bygas[redigér | redigér wikikode]

I alt 20 millioner kubikmeter bygas bliver produceret på Kløvermarken Gasværk og Strandvænget Gasværk og leveres til omkring 160.000 husstande i København foruden områder i Tårnby, Hvidovre og Rødovre[1].

Historie[redigér | redigér wikikode]

Historien bag Københavns Energi går tilbage til 1857 og 1859, hvor Københavns Belysningsvæsen og Københavns Vandforsyning blev etableret.

Vandforsyningen etablerede gennem tiderne 8 vandværker, hvoraf nogle lå så langt væk fra København som Lejre, Slangerup og Køge – og blev med tiden Danmarks største vandforsyning. Kun Københavns første vandværk er ikke længere i drift. Det stod færdigt 1859 og lå på det der dengang var voldanlægget og fungerede i 100 år. Dette vandværk fik leveret vand fra 14 kildepladser langs Harrestrup Å. Nogle af disse kildepladser fungerer stadig. Siden er antallet af vandværker udvidet støt sideløbende med Københavns vækst så 7 vandværker nu (2015) leverer vand til hovedstaden: Søndersø Vandværk ved Farum (1891) blev i første omgang anlagt for at udnytte overfladevandet, men siden fandt man store vandreserver langs søen og Tibberup Å. Herefter fulgte i en lind strøm Thorsbro Vandværk ved Ishøj (1905), Nybølle Vandværk og Islevbro Vandværk (1923), Marbjerg Vandværk (1934), Lejre Vandværk (1939), Slangerup Vandværk (1954) og Regnemark Vandværk (1964) ved Køge Å. Disse vandværker indvinder fra i alt 56 kildepladser som hver for sig kan være fra nogle hundrede meter til 7 kilometer lange og 40-100 meter brede. De strækker sig som bånd langs åer og vandløb. Herfra pumper pumpestationer grundvand op fra undergrunden til i første omgang vandværket. Indtil 1890'erne løb vandet i en åben rende (Kildevandsløbet) langs Harrestrup Å, gennem Damhussøen (som i virkeligheden er et gammelt, kunstigt vandreservoir) og Grøndalsåen ind til Sankt Jørgens Sø, som fungerede som vandreservoir indtil 1959. Rester af dette løb kan stadig anes flere steder langs åerne fra Harrestrup Landsby til Åboulevarden, tydeligst i Krogebjergparken og Grøndalsparken. I dag (2015) foregår vandtransporten i store underjordiske rør. Antallet af kildepladser er højere idet flere kildepladser har måttet lukke som følge af industriforurening og forurening fra landbruget. Flere kildepladser især i Lejre har desuden i nyere tid fået påbud om at reducere udvindingen af vand da denne er en trussel mod lokale åer, vandløb og søer. Denne trussel har i nyere tid ført til eksperimenter med overfladevand ved en af kildepladserne til Regnemark Vandværk. Det har dog ikke ændret ved at langt hovedparten af Københavns vand er grundvand. Vandet er gennem tiderne blevet opbevaret først i Damhussøen og Sankt Jørgens Sø, senere Cisternerne i Søndermarken, Brønshøj Vandtårn (lukket), Bellahøj Højdebeholder (nedrevet), og Gladsaxe vandtårne (nedrevet). I dag opbevares vandet hovedsagelig på Tinghøj Højdebeholder i Gladsaxe. Vandet er så rent at man stort set kun behøver at ilte vandet, hvilket sker i mørklagte haller. Københavns Energi stod for vandforsyningen frem til fusionen i 2013 mellem vandselskaberne i København og syv omegnskommuner. Efter fusionen blev det nye navn HOFOR, der står for Hovedstadsområdets Forsyningsselskab..

I 1998 blev Københavns Vandforsyning og Afløbskontoret slået sammen til Københavns Vand. Året efter skiftede Københavns Belysningsvæsen navn til Københavns Energi, og i 2001 fusionerede Københavns Energi og Københavns Vand til Københavns Energi. Københavns Borgerrepræsentation besluttede i 2005 at frasælge el-aktiviteterne, der fra 1. maj 2006 blev overtaget af DONG Energy. Samtidig opsplittedes de enkelte områder i Københavns Energi i en række aktieselskaber, der alle ejes af Københavns Kommune.

Det første gasværk blev sat i drift i 1857, mens det første elværk, Gothersgade Elværk, blev sat i drift i 1892. I 1925 begyndte produktionen af fjernvarme.

HOFOR har også opført vindmøller på i alt 40 MegaWatt, og er godkendt af myndighederne til at undersøge 350MW vindmøller på havet.[2]

Nøgledatoer[redigér | redigér wikikode]

Følgende nøgledatoer knytter sig til Københavns Belysningsvæsen / Københavns Energi's historie (Københavns vand og afløb er først inkluderet fra deres fusion med Københavns Energi):

  • 4. december 1857 – Vestre Gasværk sender for første gang gas i rørene og tranlygterne i København udskiftes med gaslamper
  • 23. oktober 1878 – Østre Gasværk træder i produktion
  • 23. september 1889 – Københavns borgerrepræsentation beslutter at anlægge byens første offentlige elektricitetsværk
  • 5. marts 1892 – Gothersgadeværket træder i drift som byens første elektricitetsværk
  • 6. oktober 1902 – Østre elektricitetsværk sættes i drift med forsyning af sporvejene, den 14. oktober tilsluttes den første lysbelastning
  • 15. november 1914 – Bragesgade understation sættes i drift som den første understation i det Københavnske el-net
  • 27. maj 1924 – Fællesindstilling fra belysningsdirektør Johs. E. Børresen og Stadsingeniør A.C. Karsten til Københavns Kommuness magistrat om etablering af fjernvarmeforsyning fra Gothersgade og Østre elektricitetsværker
  • 11. september 1924 – Magistraten bevilger de første 150.000 kr. til etablering af fjernvarme
  • 8. september 1925 – Start af fjernvarmeforsyning fra Gothersgadeværket til Møntergården og Belysningsvæsenets administrationsbygning i Vognmagergade
  • 8. juni 1927 – Vestre Gasværk ophører med at producerer gas
  • 10. januar 1931 – Under nedrivningen af Vestre Gasværk sker der en eksplosion i en tidligere gasbeholder og en arbejder omkommer
  • juli 1953 – Svanemølleværket går i drift ved Nordhavnen
  • 26. september 1964 – En beholder med 140.000 kubikmeter gas eksploderer på Valby Gasværk og forårsager store skader i området
  • 1971 – Amagerværket sættes i drift
  • 23. september 2003 – Hele Sjælland, Bornholm og Sydsverige rammes af et massivt strømsvigt og elnettet lægges dødt
  • 1. maj 2006 – DONG Energy overtager el-aktiviteterne fra Københavns Energi
  • 1. juli 2012 - Københavns Energi og omegnskommunerne fusionerer deres vandværker
  • 17. december 2012 - Københavns Energi og omegnskommunerne fusionerer deres spildsvandsaktiviteter
  • 7. januar 2013 - Den fusionerede virksomhed skifter formelt navn til HOFOR[3]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ http://www.ke.dk/portal/page/portal/Privat/Gas/Her_leverer_vi_gas?page=198
  2. ^ Om HOFOR Vind
  3. ^ HOFOR's årsrapport for regnskabsåret 2012

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 55°40′58″N 12°34′45″Ø / 55.6828°N 12.5792°Ø / 55.6828; 12.5792