Express 1

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra HSC KatExpress 1)
Express 1
Karriere
Navn Express 1
Type Katamaranfærge
IMO 9501590
Historie
Operatør Bornholmslinjen
Hjemhavn Aarhus
Værft Incat, Hobart, Tasmanien, Australien.
Bestilt 12-11-2007
Køl lagt 31-01-2008
Søsat 11-02-2009
Rute Rønne-Ystad
Skæbne I drift
Tekniske data
Skibsklasse DNV
Tonnage 10.503 BT
Længde 112,6 meter
Bredde 30,5 meter
Dybgang 3,80 meter
Hastighed 37 knob (service), 42,1 (topfart)
Maskine 4 stk. 20V 28/33D MAN B&W diesel
Kraftkilde 36.000 kW (48.690 HK)
Passagerer 1.200
Kahytter 0
Andet
MMSI 219017081
Kaldesignal OUYN

Express 1 (tidligere Norman Arrow, KatExpress 1) er en katamaranfærge, der er bygget på Incat-værftet i Tasmanien i 2009, og udchartret på en 10-årig aftale til Mols-Linien i 2012. I 2022 købte Molslinjen Express[1]

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Incat Hull 066 blev kontraheret til bygning i november 2007 på spekulation af rederiet MGC Chartering Limited, Irland. Ved afleveringen i april 2009 blev færgen udchartret til franske LD Lines, der indsatte færgen i sommersejlads mellem Dover og Boulogne under navnet Norman Arrow. De to efterfølgende år 2010 og 2011 blev færgen anvendt i sommersejladsen mellem franske Le Havre og Portsmouth i England. Færgen var i den forbindelse hjemskrevet i Dover.

Den 8. februar 2012 meddelte Mols-Linien i en Pressemeddelelse, at man havde indgået charteraftale med Incat-værftet i HobartTasmanien om indchartring af Norman Arrow for en 10. årig periode. Katamaranfærgen var på det tidspunkt oplagt i Rouen, og efter klargøring i Dunkerque hvor færgen blev ommalet, sejlede færgen til Aarhus, hvor den ankom om eftermiddagen den 27. april 2012. Før afsejlingen mod Danmark havde Mols-Linien meddelt, at færgen skulle hedde KatExpress 1, samt hjemskrives i Aarhus. Færgen blev indsat i trafik mellem Aarhus og Sjællands Odde den 9. maj, og mellem Ebeltoft og Odden den 16. maj. Fra november 2012 har færgen primært sejlet mellem Odden og Aarhus.

18. januar 2017 skiftede færgen navn fra KatExpress 1 til Express 1.

Efter at Molslinjen d. 1.september 2018 overtog færgesejladsen til/fra Bornholm blev færgen indsat som det primære fartøj mellem Rønne og Ystad i Sverige.[2]

Ændringer på fartøjet[redigér | rediger kildetekst]

Der er siden indsættelsen foretaget væsentlige ændringer på færgen:

Påbygning af kørebane i forlængelse af øverste bildæk agter. Molslinjen havde valgt at genibrugtage rampeanlægget til øverste bildæk på Odden Færgehavn, da man ønskede at nedbringe liggetiden i havn. Arbejdet blev udført i begyndelsen af december 2012

Placering af Baresso Coffée Shop i agterskibet. Arbejdet blev udført i vinteren 2013.

Søsterskibe[redigér | rediger kildetekst]

Kilder og henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Referencer[redigér | rediger kildetekst]