Spring til indhold

Haakon 8. af Norge

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Haakon 8.
Valgsprog:
Alt for Norge
Haakon i 2025.
Konge af Norge
Regeretsiden 28. august 2026
(0 år og 47 dage)
ForgængerHarald 5.
StatsministreJonas Gahr Støre
TronfølgerIngrid Alexandra
ÆgtefælleMette-Marit Tjessem Høiby (g. 2001)
Børn
Fulde navnHaakon Magnus
Født20. juli 1973 (53 år)
Norge Rikshospitalet, Oslo, Norge
FarHarald 5. af Norge
MorSonja Haraldsen
SøskendePrinsesse Märtha Louise
HusGlücksborg
ReligionLutheransk
Ridder af Elefantordenen

1991

Haakon 8. (Haakon Magnus; født 20. juli 1973 i Oslo) er Norges konge siden 2026.

Kong Haakon er den eneste søn og det næstældste barn af Kong Harald 5. og Dronning Sonja af Norge og har en storesøster, Prinsesse Märtha Louise. Han er sønnesøn til Kong Olav 5. af Norge og oldebarn til Kong Haakon 7. af Norge og repræsenterer dermed fjerde generation af den norske gren af det glücksborgske kongehus.

Han besteg tronen som Norges konge ved sin fars død 28. august 2026.

Kong Haakon er gift med Dronning Mette-Marit, med hvem han har to børn: Kronprinsesse Ingrid Alexandra og Prins Sverre Magnus.

Fødsel og opvækst

[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende Uddybende artikel: Glücksburgske slægt
Prins Haakon (på sin fars arm) med den norske kongefamilie og Kong Carl 16. Gustaf af Sverige på Skaugum i 1974.

Haakon blev født den 20. juli 1973 på Rikshospitalet i Oslo i sin farfar kong Olav 5.'s regeringstid som det andet barn og ældste søn af Norges daværende tronfølgerpar kronprins Harald og kronprinsesse Sonja.[1] Tre dage senere, den 23. juli 1973 informerede kong Olav den norske regering om fødslen i et ekstraordinært statsråd, hvor også den nye prins' navn blev offentliggjort. Det blev bekendtgjort, at han skulle hedde Haakon Magnus, men at han til daglig skulle være kendt under navnet Haakon. Begge navne er tæt knyttet til det norske kongehus' historie, idet syv norske konger har båret navnet Haakon før ham, og Magnus (latin: magnus – stor) var tilnavnet på mange norske konger i middelalderen.

Han blev døbt i slotskapellet på Kongeslottet i Oslo den 20. september 1973. Dåben forrettedes af Oslos biskop Kaare Støylen, og hans faddere var de tre skandinaviske monarker Kong Olav 5. af Norge, Kong Carl 16. Gustaf af Sverige og Dronning Margrethe 2. af Danmark, samt hans faster prinsesse Astrid, prinsesse Anne af Storbritannien og hans fars morbror prins Carl Bernadotte.[2]

Haakon voksede op med sin to år ældre storesøster Prinsesse Märtha Louise på det norske kronprinspars residens, gården Skaugum i Asker sydvest for Oslo.[1]

Uddannelse og tidlige voksenliv

[redigér | rediger kildetekst]
Kong Haakon med sin far kong Harald 5. ved sametingsåbning i oktober 2021.

I overensstemmelse med forældrenes ønske om en så normal opvækst som muligt gik både han og søsteren i almindelig offentlig børnehave og skole. Ligesom sin far gik han de første skoleår på Smestad skole, hvor han begyndte i 1980. Han afsluttede grundskolen og gymnasiet på Kristelig Gymnasium i Oslo i 1992.

Efter gymnasiet blev kongen optaget som befalingsrekrut ved Søværnets rekrutskole KNM »Harald Haarfagre« på Madlamoen ved Stavanger. Efter aspirantkurset fortsatte han på Befalsskolen for Marinen på Karljohansvern i Horten. Senere gennemførte han første del af officersuddannelsen på Sjøkrigsskolen i Bergen. Fra august 1995 gennemførte han sit praktikår, først om bord på en motortorpedobåd og senere som næstkommanderende på et større marinefartøj.

I efteråret 1996 forlod Haakon Norge for at studere i USA, hvor han valgte statskundskab ved University of California i Berkeley. Her opnåede han sin bachelorgrad i foråret 1999. I august samme år blev han immatrikuleret ved Universitetet i Oslo, hvor han fulgte forelæsninger ved både det juridiske og det samfundsvidenskabelige fakultet. I foråret 2001 afsluttede han et etårigt forløb på Utenriksdepartementets aspirantkurs.

I efteråret 2002 flyttede han og Mette-Marit til London, hvor han tog en kandidatgrad i international politik med speciale i udviklingsbistand ved London School of Economics and Political Science.

Ved sin fars død den 28. august 2026 arvede Haakon Magnus den norske trone.[3] Samme morgen mødtes han med Statsrådet for første gang som regerende monark, hvor han officielt underrettede rådet om sin fars bortgang og bekendtgjorde sit regeringsnavn og motto. Han valgte mottoet "Alt for Norge", der er det samme som hans forgængere siden Haakon VII har brugt.[4]

Den 29. august holdt Haakon sin første tale til nationen som konge på Det Kongelige Slot i Oslo. Han talte om sin kommende ansvar, sin familie og mindedes sin fars liv.[5]

Haakon aflagde troskabsed til Norges grundlov i Stortinget den 1. september.[4][6]

Officielle pligter

[redigér | rediger kildetekst]
Kong Haakon holder tale ved rosentogsmarkeringen uden for Oslo rådhus efter terrorangrebene i Norge 2011.

Kongen varetager sammen med dronningen en række repræsentative opgaver i ind- og udland. Hvert år gennemfører kongeparret en såkaldt fylkesrejse, der varer tre dage, hvor de besøger flere kommuner i det samme fylke. De rejser også til udlandet ledsaget af repræsentanter for norsk erhvervsliv, kulturliv og myndigheder for at bidrage til at opbygge forbindelser mellem Norge og andre lande.

Da Haakon blev myndig i 1991, deltog han for første gang i et statsrådsmøde. Han har ved flere lejligheder ledet statsrådet som regent, første gang under kong Haralds udlandsophold i maj 1992. Han var landets regent under sin fars sygdoms- og rekonvalescensperiode fra den 25. november 2003 til den 13. april 2004 og holdt blandt andet nytårstalen på fjernsyn. Han blev igen kronprinsregent den 29. marts 2005, da kong Harald 5. blev indlagt på hospitalet på grund af en hjertesygdom, og fungerede som regent indtil den 7. juni 2005. Under kongens sygefravær holdt han for første gang trontalen ved åbningen af det 165. storting den 2. oktober 2020.[7]

I juni 1999 gennemførte Kong Haakon, der dengang var kronprins, en længere repræsentationsrejse i Nordamerika, hvor han besøgte mange norsk-amerikanske samfund. I oktober og november 1999 var han en del af den norske delegation ved FN's Generalforsamling i New York. I efteråret 2003 blev han udnævnt til goodwillambassadør for FN's udviklingsprogram, UNDP, og har i denne egenskab foretaget en række rejser, blandt andet til Botswana og Mongoliet. Kronprinsen har i sit arbejde for UNDP især fokuseret på fattigdomsbekæmpelse og FN's 2015-mål.

I 2006 grundlagde Kong Haakon Global Dignity sammen med John Hope Bryant og Pekka Himanen. Initiativets grundtanke er, at alle mennesker har ret til et værdigt liv. Global Dignity Day afholdes nu hvert år den 20. oktober.

Ægteskab og børn

[redigér | rediger kildetekst]

Kong Haakon giftede sig den 25. august 2001 i Oslo Domkirke med Mette-Marit Tjessem Høiby, som derved blev kronprinsesse Mette-Marit, fra d. 28 August 2026 Dronning af Norge. Kongeparret har to børn: en datter, Kronprinsesse Ingrid Alexandra (født 2004), som i kraft af at være Kongens ældste barn er Kronprinsesse og nummer to i tronfølgen efter sin far, og en søn, prins Sverre Magnus (født 2005). Kongen er desuden stedfar til Marius Borg Høiby (født 1997), som Dronningen har fra et tidligere forhold med Morten Borg. Kongefamilien bor på gården Skaugum i Asker.

Kongeparret har to børn:

Titler, prædikater og æresbevisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Våbenskjold
Monogram

Titler og prædikater

[redigér | rediger kildetekst]
  • 20. juli 1973 – 17. januar 1991: Hans Kongelige Højhed Prins Haakon Magnus af Norge
  • 17. januar 1991 – 28. august 2026: Hans Kongelige Højhed Haakon, Norges Kronprins
  • Siden 28. august 2026: Hans Majestæt Kongen af ​​Norge
16. Frederik 8. af Danmark
8. Haakon 7. af Norge
17. Louise af Sverige og Norge
4. Olav 5. af Norge
18. Edvard 7. af Storbritannien
9. Maud af Storbritannien
19. Alexandra af Danmark
2. Harald 5. af Norge
20. Oscar 2. af Sverige og Norge
10. Carl af Sverige og Norge
21. Sophie af Nassau
5. Märtha af Sverige
22. Frederik 8. af Danmark
11. Ingeborg af Danmark
23. Louise af Sverige og Norge
1. Haakon af Norge
24. Harald Gundersen Olsbrygge
12. Halvor Haraldsen Olsbrygge
25. Aslaug Kristine Halvorsdatter Jøntveit
6. Karl August Haraldsen
26. Niels Nielsen
13. Karete Josefine Nielsdatter
27. Hanna Andrea Hansen
3. Sonja Haraldsen
28. Ulrik Christophersen
14. Johan Christian Ulrichsen
29. Anne Sophie Johannesdatter
7. Dagny Haraldsen
30. Johan Nicolai Hansen
15. Marie Berntine Hansen
31. Anne Gurine Bentsen
  1. 1 2 "Hans Majestet Kongen". kongehuset.no (norsk). Det norske kongehus. Hentet 10. oktober 2026.
  2. ↑ Undahl, Oscar Alexander (28. august 2026). "Dette er Norges nye kongepar" (norsk). Nordre Aker Budstikke.
  3. ↑ "Norway's King Harald dies aged 89". www.bbc.com (britisk engelsk). 2026-08-28. Hentet 2026-08-28.
  4. 1 2 Doherty, Caitlin (28. august 2026). "King Haakon VIII takes the throne in Norway following death of Harald V". BBC News. Arkiveret fra originalen 28. august 2026. Hentet 28. august 2026.
  5. ↑ Helljesen, Vilde; Revheim-Rafaelsen, Mathias; Sari, Shilan (29. august 2026). "Personlig kong Haakon i sin første tale: – Kjære faren min". NRK. Hentet 29. august 2026.
  6. ↑ "King Haakon to take the Oath of Allegiance before the Storting on 1st September". Stortinget. 28. august 2026. Hentet 29. august 2026.
  7. ↑ "Det 165. storting er åpnet" (bokmål). Stortinget. 2020-10-03. Arkiveret fra originalen 2020-10-03. Hentet 2020-10-03.
  8. ↑ "Modtagere af danske dekorationer". Det danske kongehus. Arkiveret fra originalen 12. maj 2019. Hentet 2019-01-29.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Wikimedia Commons har medier relateret til:
Haakon 8.
Sidelinje af Huset Oldenborg
Født: 20. juli 1973
Titler som regent
Foregående:
Harald 5.
Konge af Norge
siden 2026
Arving:
Ingrid Alexandra