Haakon 7. af Norge
| Haakon 7. | |
|---|---|
|
Valgsprog: Alt for Norge | |
 | |
| Konge af Norge | |
| Kroning |
22. juni 1906 Nidarosdomen, Trondheim |
| Regerede |
18. november 1905 – 21. september 1957 (51 år og 307 dage) |
| Forgænger | Oscar 2. |
| Efterfølger | Olav 5. |
| Ægtefælle | Maud af Storbritannien (g. 1896) |
| Børn | |
| Fulde navn | Christian Frederik Carl Georg Valdemar Axel |
| Hus | Huset Glücksborg |
| Far | Frederik 8. af Danmark |
| Mor | Louise af Sverige-Norge |
| Født |
3. august 1872 Charlottenlund Slot nær København |
| Død |
21. september 1957 (85 år) Det Kongelige Slott, Oslo |
| Hvilested |
1. oktober 1957 Akershus Slot, Oslo |
| Signatur |
 |
| Religion | Lutheransk |
Ridder af Elefantordenen.svg) 1890 |
Haakon 7. (født Christian Frederik Carl Georg Valdemar Axel; 3. august 1872 – 21. september 1957) var Norges konge fra 1905 til 1957. Han blev valgt til Norges Konge ved en folkeafstemning efter opløsningen af unionen med Sverige i 1905.
Han var den næstældste søn af kong Frederik 8. af Danmark og var kendt som Prins Carl, før han i forbindelse med sin tronbestigelse tog det norske kongenavn Haakon. Han var yngre bror til kong Christian 10. af Danmark. Farfaren var kong Christian 9. af Danmark, mens morfaderen var kong Karl 4. af Norge (Karl 15. af Sverige).
Som norsk konge regerede Kong Haakon strengt konstitutionelt og vandt ved sin tilslutning til demokratiet det norske folks tillid. Under 2. verdenskrig, hvor kong Haakon var i eksil i London fra 1940 til 1945, blev kongen og kongefamilien et vigtigt symbol på norsk modstand mod den tyske besættelsesmagt.
Kong Haakon var gift med sin kusine Maud af Storbritannien. Han blev efterfulgt som konge af deres eneste barn, Olav 5.
Biografi[redigér | redigér wikikode]
Fødsel og familie[redigér | redigér wikikode]
Prins Carl blev født den 3. august 1872 på Charlottenlund Slot nord for København i sin farfar Kong Christian 9.s regeringstid. Hans far var Kronprins Frederik af Danmark (den senere Kong Frederik 8.), der var ældste søn af Kong Christian 9. og Dronning Louise. Hans mor var Kronprinsesse Louise (den senere Dronning Louise), der var den eneste datter af Kong Karl 15. af Sverige, som tillige var konge af Norge som Karl 4.
Han blev døbt d. 7. september 1872 af Sjællands biskop Hans Lassen Martensen på Charlottenlund Slot med navnene Christian Frederik Carl Georg Valdemar Axel men var kendt under navnet prins Carl. Prins Carl havde en ældre bror, Christian (den senere Christian 10. af Danmark), og seks yngre søskende.
Opvækst[redigér | redigér wikikode]
Prins Carl voksede op med sine søskende i forældrenes residenspalæ, Frederik VIII's Palæ på Amalienborg i København, og i familiens sommerresidens Charlottenlund Slot nord for København. I 1887 blev han konfirmeret sammen med sin storebror i Christiansborg Slotskirke.
Som en yngre søn var det forventet, at han fik en karriere indenfor militæret, og han blev uddannet til officer i Søværnet på Søofficersskolen i København fra 1889 til 1893. Fra 1893 og frem til sin udnævnelse til norsk konge i 1905, gjorde han tjeneste som løjtnant i Den Kongelige Danske Marine og deltog i flere sejltogter.[1][2]
Ægteskab[redigér | redigér wikikode]
Den 22. juli 1896 giftede han sig på Buckingham Palace i London med sin kusine Prinsesse Maud af Storbritannien. Hun var den yngste datter af den senere Kong Edvard 7. af Storbritannien og Carls faster Dronning Alexandra. Brylluppet blev overværet af brudens farmor, den 77-årige Dronning Victoria af Storbritannien.
Efter deres bryllup fik parret bolig i Bernstorffs Palæ i Bredgade i København. Prins Edvard og prinsesse Alexandra af Wales gav desuden deres datter og svigersøn Appleton House, et hus under godset Sandringham i Norfolk, i bryllupsgave, og parret opholdt sig ofte både i Danmark og England. Deres eneste barn, Prins Alexander (den senere kong Olav 5.), blev født den 2. juli 1903 på Appleton House under et af prinsesse Mauds ophold i England.
Konge af Norge[redigér | redigér wikikode]
Uddybende artikel: Folkeafstemning om Prins Carl af Danmark som norsk konge
Efter opløsningen af unionen mellem Norge og Sverige i 1905 blev Prins Carl af den norske regering foreslået som kandidat til den norske trone. Efter en forudgående folkeafstemning, som han selv havde ønsket, blev han enstemmigt valgt af Stortinget til Norges konge den 18. november 1905. Han modtog valget samme dag, efter hans bedstefar Christian 9. havde givet sit samtykke. Han tillagde sig det gamle norske kongenavn Haakon, mens sønnen Alexander fik navnet Olav. Efter afrejse fra København, der blev dokumenteret i filmen Kong Haakons Afrejse, ankom han til Norge den 25. november. To dage senere, den 27. november, aflagde han ed som norsk konge. Den 22. juni 1906 blev Haakon og Maud kronet i Nidarosdomen i Trondhjem. Efter kroningen modtog Kong Haakon og Dronning Maud ejendommen Kongesæteren på Voksenkollen i Oslo som gave fra det norske folk.
Tidlige regeringstid[redigér | redigér wikikode]
Selv om Norges grundlov formelt indebar en ret betydelig magt til kongen, regerede Kong Haakon strengt konstitutionelt og vandt ved sin tilslutning til demokratiet det norske folks tillid. Han foretog omfattende rejser gennem Norge og deltog i de nordiske kongemøder i Malmö i 1914 og Oslo i 1917.
Kong Haakon blev enkemand, da Dronning Maud døde den 20. november 1938 af hjertesvigt i London nogle dage før sin 69-års fødselsdag og tre dage efter en operation.
Anden Verdenskrig[redigér | redigér wikikode]
Uddybende artikler: Angrebet på Norge under 2. verdenskrig og Norge under 2. verdenskrigNorge under 2. verdenskrig | ||
|---|---|---|
| Vigtige begivenheder | ||
|
Altmark-affæren | ||
| Personer | ||
|
Haakon 7. • Nygaardsvold • CJ Hambro | ||
|
Quisling • Jonas Lie | ||
| Organisationer | ||
|
Milorg • XU • Linge • Oslogjengen •Nortraship | ||
|
Da Tyskland invaderede Danmark og Norge den 9. april 1940, blev den norske regering og Kong Haakon VII selv præsenteret for et ultimatum, at vælge mellem fuld overgivelse eller krig. De valgte at afvise de tyske krav, og greb til våben mod besætterne. Under 2. verdenskrig fra 7. juni 1940 til 1945 var kong Haakon i eksil i London. Kongen og kongefamilien blev et vigtigt symbol på norsk modstand mod den tyske besættelsesmagt.[3] Efter Tysklands kapitulation den 8. maj 1945 vendte kongefamilien og eksilregeringen tilbage til Norge i løbet af maj og juni samme år.
Død og tronfølge[redigér | redigér wikikode]
Kong Haakon 7. døde på Kongeslottet i Oslo den 21. september 1957 efter at have regeret Norge i mere end 50 år. Hans ligtog den 1. oktober 1957 blev fulgt af en stor menneskemængde. Kongen blev gravsat i Det Kongelige Mausoleum i Akershus Slot ved siden af Dronning Maud. Han blev efterfulgt som konge af sin søn Olav, der besteg tronen som Olav 5.
Eftermæle[redigér | redigér wikikode]
Kong Haakon VII Hav ved Antarktis er opkaldt efter Kong Haakon, ligesom hele plateauet rundt om Sydpolen blev døbt Kong Haakon VII Vidde af Roald Amundsen, da han i 1911 blev den første til nå frem til Sydpolen (i dag kaldet Det Antarktiske Plateau). I 1914 blev Haakon County i den amerikanske delstat South Dakota opkaldt efter kongen.
Kunstneriske gengivelser[redigér | redigér wikikode]
- Kongens valg (norsk: Kongens nei) – en norsk biografisk film fra 2016, som er co-produceret af Nordisk Film, hvor kongen spilles af den danske skuespiller Jesper Christensen.
Titler, prædikater og æresbevisninger[redigér | redigér wikikode]
Fuld officiel titel[redigér | redigér wikikode]
[redigér | redigér wikikode]
- 7. september 1872 – 18. november 1905: Hans Kongelige Højhed Prins Carl til Danmark
- 18. november 1905 – 21. september 1957: Hans Majestæt Haakon VII, Norges Konge
Æresbevisninger[redigér | redigér wikikode]
Udenlandske dekorationer[redigér | redigér wikikode]
Danmark: Ridder af Elefantordenen (R.E.) 
(1890)- Danmark: Storkommandør af Dannebrogordenen (S.Kmd.)
(1912) 
Finland: Storkors af Finlands Hvide Roses Orden 
Island: Storkors med kæde af Den Islandske Falkeorden 
Storbritannien: Ridder af Hosebåndsordenen 
(1906)[4]
Sverige: Ridder af Serafimerordenen (S.Sph.) 
(1893)
Anetavle[redigér | redigér wikikode]
Haakon VII's afstamning fra nogle norske og danske konger[redigér | redigér wikikode]
Ser man på Haakon VII's (prins Carls) forfædre, vil man se et eksempel på, hvor nært sammenknyttede gennem forskellige ægteskabsforbindelser, at kongehusene i Danmark, Norge og Sverige var, men i modsætning til Danmark, hvor alle kongerne (pånær en enkelt) kan føre deres slægtsrække direkte tilbage til kongerne fra det 10. århundrede (Hardeknud, Gorm den Gamle, Harald Blåtand og Svend Tveskæg), så tegner den norske og den svenske kongerække et meget mere broget billede, hvor ikke nødvendigvis alle kongerne nedstammer fra forgængerne, og hvor der gennem tiden har været tale om mange forskellige slægter, der har styret disse to lande. Ikke desto mindre kan man dog i Haakon VII's stamtræ finde adskillige linjer, der går hele vejen tilbage til såvel nogle af de ældste kendte danske konger som til den første konge, der samlede Norge til én nation, Harald Hårfager. Her præsenteres én linje fra Haakons mødrene side, der gennem mange forskellige led og ca. 40 generationer går tilbage til nogle af såvel middelalderens som vikingetidens norske og danske konger:
Eksempel på slægtslinje mellem kong Haakon VII og tidligere norske og danske konger
- Harald, danernes konge (- 754 -)
- N.N.
- Harald Klak, konge af Danmark og Viken (812 – 813, 819 – 823 & 826 – 827)
- Thyrni Haraldsdatter
- Ragnhild Sigurdsdatter, d. ca. 858
- Harald Hårfager, 1. konge af Norge, ca. 850-931/32
- Ålof Årbot Haraldsdatter
- Bergljot Toresdatter
- Håkon jarl, regent af Norge, ca. 935-995
- Erik Håkonsson Ladejarl, 957-1024
- Håkon Eriksson Jarl, ca. 998 - ca. 1029
- Bodil Håkonsdatter
- Thrugot Ulfsen Fagerskind, d. ca. 1070
- Dronning Bodil, ca. 1056-1103
- Knud Lavard, ca. 1096-1131
- Valdemar den Store af Danmark, 1131-1182
- Valdemar Sejr af Danmark, 1170-1241
- Erik Plovpenning af Danmark, 1216-1250
- Ingeborg af Danmark, ca. 1244-1287
- Håkon 5. af Norge, 1270-1319
- Ingeborg af Norge, 1301-1360/64
- Eufemia Eriksdatter af Sverige, 1317-1370
- Ingeborg af Mecklenburg-Schwerin, 1344/45-1395
- Gerhard 6. af Holsten, ca. 1367-1404
- Hedevig af Holsten, ca. 1400 - ca. 1436
- Christian I af Danmark, Norge og Sverige, 1426-1481
- Frederik I af Danmark og Norge, 1471-1533
- Christian III af Danmark og Norge, 1503-1559
- Frederik II af Danmark og Norge, 1534-1588
- Augusta af Danmark og Norge, 1580-1639
- Hedvig af Slesvig-Holsten-Gottorp, 1603-1657
- Christian August af Pfalz-Sulzbach, 1622-1708
- Theodor Eustach, pfalzgreve af Pfalz-Sulzbach, 1659-1732
- Joseph Karl af Pfalz-Sulzbach, 1694-1729
- Maria Franziska af Pfalz-Sulzbach, 1724-1794
- Maximilian 1. Joseph af Bayern, 1756-1825
- Augusta af Bayern, 1788-1851
- Josefine, dronning af Norge og Sverige, 1807-1876
- Karl 4. af Norge og Sverige, 1826-1872
- Lovise af Norge og Sverige, dronning af Danmark, 1851-1926
- Haakon 7. af Norge, 1872-1957
Se også[redigér | redigér wikikode]
Noter[redigér | redigér wikikode]
- ^ Norsk biografisk leksikon - Wikipedia
- ^ Adams, Alton A; Clague, Mark (2008). The memoirs of Alton Augustus Adams, Sr.: first black bandmaster of the United States Navy. Berkeley; Chicago: University of California Press ; Center for Black Music Research, Columbia College. ISBN 9780520251311.
- ^ Kongens nei Hjemmesiden for det norske kongehus (norsk)
- ^ "Garter Knights Meet in Splendid Ceremony ... King Haakon is Invested," New York Times, 25. november 1906.
Litteratur[redigér | redigér wikikode]
- Bomann-Larsen, Tor (2004). Haakon og Maud I/Kongstanken. Oslo: Cappelen. ISBN 82-02-22527-2.
- Bomann-Larsen, Tor (2004). Haakon og Maud II/Folket. Oslo: Cappelen. ISBN 978-82-02-22529-2.
- Bomann-Larsen, Tor (2006). Haakon og Maud III/Vintertronen. Oslo: Cappelen. ISBN 978-82-02-24665-5.
- Bramsen, Bo (1992). Huset Glücksborg. Europas svigerfader og hans efterslægt (2. udgave). København: Forum. ISBN 87-553-1843-6.
- Olden-Jørgensen, Sebastian (2003), Prinsessen og det hele kongerige. Christian IX og det glücksborgske kongehus, København: Gad, ISBN 8712040517.
Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]
- Kongehuset.no om Kong Haakon
- [1] Kongens 17. majs-tale fra Tromsø radio, 17. maj 1940
Haakon 7. Sidelinje af Huset Oldenborg Født: 3. august 1872 Død: 21. september 1957
| ||
| Foregående: Oscar 2. |
Konge af Norge 1905 – 1957 |
Efterfølgende: Olav 5. |
| ||||||||||||||||||||||||||||
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
- Elefantriddere
- Anetavler
- Gravsted.dk
- Født i 1872
- Døde i 1957
- Huset Glücksburg
- Regenter af Norge
- Prinser fra Danmark
- Protestantiske monarker
- Søofficerer fra Danmark
- Nordmænd i 1900-tallet
- Nordmænd i 2. verdenskrig
- Personer fra Charlottenlund
- Storkommandører af Dannebrog
- Storkors af Den Hvide Løves Orden
- Riddere af Serafimerordenen
- Frimurere fra Norge
- Modtagere af Holmenkollmedaljen
- Danske prinser/kongesønner der er blevet konger af Norge