Hajduk SPuL

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Broom icon.svgDette emnes notabilitet er betvivlet
– da en skribent har vurderet at artiklens emne er for snævert til at have encyklopædisk relevans. En begrundelse for denne vurdering kan muligvis findes på artiklens diskussionsside eller i artikelhistorikken.  
Broom icon.svgFormatering
Denne artikel bør formateres (med interne links, afsnitsinddeling o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!
Wikitext.svg

Hajduk SPuL er en dansk fodboldklub, der blev grundlagt d. 6. september 2008 på Egilsgade, Islands Brygge, København. Klubben har siden sin dannelse haft ét seniorhold med fast hjemmebane på Ryparkens Idrætsanlæg. Efter to oprykninger i sine tidlige år, spiller Hajduk SPuL i dag i DBU Københavns serie 4. Klubben spiller i rød- og sortstribede dragter og er venskabsklub med fodboldklubben FC Nanoq.

Hajduk SPuL har de seneste fem år arrangeret vinterturneringen Hajduk Cup, som er en-dags fodboldturnering primært for fodboldklubber med hjemmebane på Ryparkens Idrætsanlæg.

I 2016 fik Hajduk SPuL sit store gennembrud i den brede offentlighed, da de d. 6. august 2016 arrangerede fodboldturneringen Hajduk Asyl Cup 2016[1], hvor over 150 asylansøgere fra en stribe forskellige asylcentre rundt omkring i landet deltog i en en-dags fodboldturnering sammen med udvalgte københavnske fodboldhold. Turneringen blev åbnet af den tidligere integrationsminister Manu Sareen og blev blandt andet dækket af tv-stationen TV2-Lorry[2]. Turneringen blev vundet af den københavnske fodboldklub FC Nanoq. Den kommende Hajduk Asyl Cup 2017 er arrangeret til at løbe af stablen d. 5. august 2017 og vil i år have såvel en herreturnering som en kvindeturnering.

Afholdelsen af Hajduk Asyl Cup gav anledning til, at Hajduk SPuL i 2017 modtog en stribe priser for deres indsats. Den tidligere cheftræner Henrik Stærke Voigt modtog sammen med klubben Jyske Banks 'Gør en forskel'-pris til DBU Københavns repræsentantskabsmøde i januar 2017[3]. I marts 2017 blev Hajduk Asyl Cup 2016 kåret som Årets Fodboldaktivitet i Danmark i 2016 til DBUs repræsentantskabsmøde[4]. D. 20. marts 2017 var Hajduk SPuL desuden nomineret til 'En del af noget større'-prisen ved Dansk Fodbold Award 2017[5]. Det blev bl.a. omtalt i den lokale presse[6].

Trænere og ledere

Fra perioden 2008-2016 var Hajduk SPuL ledet af cheftræner Henrik Stærke Voigt. Da han i 2016 trak sig tilbage overtog Jeppe Bank. Jeppe Bank var træner i Hajduk SPuL frem til d. 17.6.2017, hvor Henrik Stærke Voigt vendte tilbage som cheftræner. Hajduk SPuL er ledet af en bestyrelse med seks medlemmer.

Hajduk News Hajduk SPuL har desuden etableret nyhedsmediet Hajduk News[7]. Gennem dette medie bringes nyheder om såvel fodboldklubben Hajduk SPuL som seriefodbolden i København generelt.

Referencer[redigér | redigér wikikode]