Hakon Holm

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Hakon Holms grav på Holmens Kirkegård i København.

Hakon Holm (21. januar 1906 i Paraguay24. juni 1976) var en dansk forfatter, der voksede op med sine danske forældre i Colonia i provinsen Elisa i Paraguay. I 1919 kom han som 13-årig til Danmark, hvor han blev student i 1926. Senere foretog han længere rejser til Frankrig, Italien, Tyskland og de skandinaviske lande.[1]. Han debuterede i 1932 med digtet Crucifixet der ligesom Loven udgivet året efter, tager sit motiv fra Paraguay. Han modtog i 1935 Drachmannlegatet.

Bibliografi[redigér | rediger kildetekst]

  • Crucifixet – 1932
  • Loven – 1933
  • Har ingen Interesse og En forfatter paa Trapperne – 1933 (udkommet i tre oplag)
  • Frihed, Ligehed og Levebrød – 1934
  • Susanna stod for Raadet – 1935
  • Digter paa Jorden – 1937
  • Elskede – 1939 (sonetsamling)
  • Muse – 1939
  • Min – 1942

Herefter begyndte Holm en gendigting af fortællinger fra Bibelen:

  • Jahve – 1942
    • Fra Mosebøgerne og Josvabogen
  • Profeterne – 1943,
  • Kristus I-II – 1944-45

Herudover udgav Holm også:

  • Kaj Munks sidste Prædiken – 1945
  • Hymne til Danmarks Frihedskæmpere – 1945)
  • Troen – 1946
  • Spanien – 1954

Samtidens politiske spørgsmål behandlede han i essays som:

  • Ene mod Tinden – 1961
  • Atomtidens salmer I-VII – 1967
  • Hvad er sandhed – 1967

Mange af Holms bøger opnåede store oplag og blev genoptrykt mange gange.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Noter[redigér | rediger kildetekst]