Han-dynastiet

Handynastiets magtområde i 87 f.Kr. med hovedstaden Chang'an.

Han-dynastiet (漢朝) var et af Kinas længstvarende og mægtigste dynastier som bortset fra Wang Mangs interregnum (9 – 23 e.Kr.) havde magten fra 206 f.Kr. til 220 e.Kr. Dette dynasti har givet navnet til hankineser, det vil sige den befolkningsgruppe som udgør majoriteten af befolkningen i dagens Kina. Under denne tid blev konfucianismen statsreligion, og Kinas indflydelse blev udstrakt til Vietnam, Centralasien, Mongoliet og Korea.

Han-dynastiet deles i det vestlige eller ældre Han-dynasti (202 f. Kr.—8 e. Kr.) og det østlige eller yngre dynasti (25—220). Det første residerede i Tsjang-ngan, (senere Si-ngan-fu), det andet i Lo-jang (i den senere provins Honan).

Han-dynastiet, grundlagt af Liu Pang (som kejser Kao Tsh), fyrste af Han, regnes for Kinas første nationale dynasti og betegner Kinas klassiske, i mange henseender mest blomstrende og lykkelige periode. "Sønner af Han" har kineserne, navnlig i Nord-Kina, kaldt sig indtil nyere tid. I Han-dynastiets tid blev Kungfutse den af staten anerkendte, næsten hellige autoritet for alt stats- og privatliv. Under Han blev Kina den bureaukratisk styrede embedsstat, hver mand af folket havde muligheden for ad eksamenernes trinstige at nå de højeste værdigheder og embeder.

Han-dynastiets betydeligste hersker var Wu-Ti (140—86), under hvem Kina udvidedes ved kolonisation i stor stil syd for Jangtsekiang og ved erobringer vest på Turkestan. Over Centralasien knyttedes politiske og kulturelle forbindelser med Indien og den græsk-romerske verden. Det indo-skythiske rige blev gjort skatskyldigt, og hunnerne, der var en fare både for Romerriget og Kina, blev stækkede for lange tider. Med Vestasien fandt en livlig handel sted; den syrisk-romerske industris fine luksusprodukter, farvede stoffer, brokade, glas og 1ignende udveksledes, mod Kinas silke, jern og skind. Den kinesiske kunst og industri ændrede i Han-tiden sit præg under tydelig påvirkning af den i Vestasien udviklede græske kunst. Den nye kunstform ses navnlig i de berømte stenskulpturer fra Shantung-halvøen med deres livlige optrin af mennesker, heste og vogne. Virkningen af den kulturelle forbindelse med Indien over Indo-Skythien og Turkestan viser sig også i Kinas religionshistorie. Under kejser Ming-Ti (58—75) indførtes buddhismen i Kina; kejseren siges selv i sit 3. regeringsår at have sendt bud til Indien efter buddhistiske præster og bøger. Ming-Ti fortsatte energisk udvidelses-politikken i Centralasien, hans hærfører Pan-Tsjao nåede på sine erobringstog mod vest det Kaspiske Hav, hvorfra han forberedte et angreb på det romerske Rige. I året 166 kom til det kinesiske hof en sendefærd af syrisk-romerske købmænd, der menes udsendte af kejser Antun (Marc Aurel), en af de få lejligheder, hvor romere og kinesere er kommet i direkte personlig forbindelse. Betegnende for Han-tidens Kina er dets livlige samkvem med den omliggende verden i modsætning til senere tiders isolering. De sidste Han-kejsere var svage skyggefyrster, under hvem centralregeringen mistede enhver myndighed, mens hærførere og statsmænd stredes om magten.

Kejsernavn	Kinesisk skrift	Regeringsår
Gāozŭ	高祖	206 - 195 f.Kr.
Hùidì	惠帝	195 - 188 f.Kr.
Lü Taihou	呂太后	188 - 180 f.Kr.
Liú Gōng	劉恭	188 - 184 f.Kr.
Liú Hóng	劉弘	184 - 180 f.Kr.
Wéndì	文帝	180 - 157 f.Kr.
Jĭngdì	景帝	157 - 141 f.Kr.
Wŭdì	武帝	141 - 87 f.Kr.
Zhāodì	昭帝	87 - 74 f.Kr.
Chāngyí Wáng Hè	昌邑王賀	74 f.Kr.
Xūandì	宣帝	74 - 49 f.Kr.
Yúandì	元帝	49 - 33 f.Kr.
Chéngdì	成帝	33 - 7 f.Kr.
Āidì	哀帝	7 - 1 f.Kr.
Píngdì	平帝	1 f.Kr. - 6 e.Kr.
Rúziyīng	孺子嬰	6 - 9
interregnum		9 - 23
Gèngshĭdì	更始帝	23 - 25
Gūangwŭdì	光武帝	25 - 57
Míngdì	明帝	57 - 75
Zhāngdì	章帝	75 - 88
Hédì	和帝	88 - 106
Shāngdì	殤帝	106
Āndì	安帝	106 - 125
Bĕixīang Hóu	北鄉侯	125
Shùndì	順帝	125 - 144
Chōngdì	冲帝	144 - 145
Zhídì	質帝	145 - 146
Húandì	桓帝	146 - 168
Língdì	靈帝	168 - 189
Hóngnóng Wáng	弘農王	189
Xìandì	獻帝	189 - 220

Eksterne henvisninger

• Salmonsens Konversationsleksikon, 2 udgave, bind X (1919), s. 808; opslag: Han

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Han-dynastiet

Spire Denne artikel om Asiens historie er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.