Hanna Winsnes
| Hanna Winsnes | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Pseudonym | Hugo Schwartz  |
| Født | Hanna Olava Strøm 29. august 1789 Drammen Kommune, Norge |
| Død | 19. oktober 1872 (83 år) Vang Kommune, Norge |
| Gravsted | Vang Kommune |
| Ægtefælle | Paul Winsnes (fra 1817) |
| Børn | Jens Henrik Winsnes, Maren Winsnes |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Prosaist, oversætter, forfatter, digter, romanforfatter |
| Fagområde | Poesi, kogebog, litteratur |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Hanna Olava Winsnes (født 29. august 1789 i Drammen, død 19. oktober 1872 i Vang)[1] var en norsk forfatter og husholdningsekspert og regnes som en af Norges første og betydeligste formidlere af kogekunst. Hun er især kendt for værket Lærebog i de forskjellige Grene af Huusholdningen fra 1845, der fik afgørende betydning for det norske køkken i det 19. århundrede.
Biografi
[redigér | rediger kildetekst]Hanna Winsnes var datter af borgmester Jens Henrik Strøm. Hun fik ingen egentlig skoleuddannelse, men voksede op i et kulturelt interesseret miljø. Efter faderens blindhed fulgte hun ham på lange vandringer, hvor de samtalede om teologi, historie og naturvidenskab, hvilket fik stor betydning for hendes senere virke.[1]
Faderen døde, da Hanna var ti år gammel, og kort efter blev moderen syg. Mor og datter rejste til København, hvor de levede under beskedne kår. Efter moderens død vendte Hanna som cirka 15-årig tilbage til Norge. De følgende tolv år var hun husholderske hos sin ældre søster, gift med den velhavende købmand Morten Kirkegaard i Drammen. Her opnåede hun praktisk erfaring og faglig indsigt i større husholdninger.[1]
I 1817 blev hun gift med præsten Paul Winsnes. Ægteparret boede på en række præstegårde, blandt andet i Trysil, Hurdal, Nord-Aurdal i Valdres og Tanum ved Larvik. Fra 1845 og frem til sin død i 1872 boede hun i Vang i Hedmark. Parret fik otte børn, hvoraf et døde.[1]
Forfatterskab
[redigér | rediger kildetekst]Som præstefrue havde Winsnes ansvar for store husholdninger, hvor økonomien i høj grad var baseret på naturalier. Husmoderens dygtighed var afgørende for familiens levevilkår, og der blev stillet høje krav til planlægning, sparsommelighed og repræsentation.[1]
På opfordring fra sin datter samlede Winsnes sine erfaringer i husholdningsbøger. Hendes vigtigste værk er Lærebog i de forskjellige Grene af Huusholdningen (1845), som regnes for den første klassiske norske kogebog. Den kombinerede opskrifter på daglig kost, festmad og selskabsretter med anvisninger på slagtning, bagning, husdyrhold, ølbrygning, sæbefremstilling og lysestøbning.[1]
Ud over hovedværket udgav hun For fattige husmødre (1857) og Husholdningsbog for tarvelige familier (1862), som var målrettet henholdsvis fattige og almindelige arbejdende familier. I alle sine skrifter lagde hun understreget vægt på orden, renlighed, god planlægning og effektiv udnyttelse af råvarer.[1]
Betydning for norsk kogekunst
[redigér | rediger kildetekst]Winsnes’ husholdningsbog var mere end en opskriftssamling. Den beskrev hele driften af en større husholdning og var beregnet på stordrift, hvilket afspejles i opskrifternes mængdeangivelser. Værket blev skrevet i en tid præget af selvforsyning og naturalhusholdning, hvilket bidrog til bogens lange anvendelighed.[1]
Bogen introducerede mange kager og festretter til det norske køkken, herunder julekager. Winsnes lagde også vægt på æstetisk anretning og farvesammensætning af maden.[1] Kogebogen forblev grundlaget for norsk husmands- og borgerlig madkultur frem til omkring år 1900 og blev trykt i mere end 50.000 eksemplarer.[1]
Øvrig litterær virksomhed
[redigér | rediger kildetekst]Ud over husholdningsbøgerne skrev Winsnes romaner, digte, børnebøger og religiøse skrifter. Under pseudonymet Hugo Schwartz udgav hun i begyndelsen af 1840’erne romaner og fortællinger præget af moral, spænding og borgerlig dannelse. Disse værker regnes som tidlige forløbere for den norske dannelsesroman.[1]
Hendes mest kendte børnebog er Aftnerne paa Egelund, som udkom i flere oplag, senest i 1923. Under eget navn udgav hun også digtsamlingen Smaa-Digte.[1]
Efter Hanna Winsnes’ død i 1872 udgav oldebarnet Barbra Ring i 1911 en samling af hendes breve, som giver indblik i livet på præstegården. I 1939 blev hun hædret med et mindesmærke ved præstegården i Vang med indskriften: »Med tak fra norske kvinder.«[1]
Winsnes’ husholdningsbog banede vejen for senere og mere moderne værker, herunder Henriette Schønberg Erkens Stor kokebok fra 1914. Alligevel regnes Hanna Winsnes som en central skikkelse i norsk madhistorie og husholdningskultur.[1]