Hanns Hörbiger

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Hans Hörbiger)
Hanns Hörbiger

Personlig information
Født 29. november 1860 Rediger på Wikidata
Atzgersdorf, Østrig Rediger på Wikidata
Død 11. oktober 1931 (70 år) Rediger på Wikidata
Liesing, Østrig Rediger på Wikidata
Gravsted Friedhof Mauer Rediger på Wikidata
Nationalitet Østrig Østrigsk
Børn Alfred Hörbiger,
Paul Hörbiger,
Attila Hörbiger Rediger på Wikidata
Familie Alois Hörbiger (bedstefar) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Technologisches Gewerbemuseum Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Astronom, forfatter, ingeniør Rediger på Wikidata
Fagområde Maskinteknik Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Hanns Hörbiger (født 29. november 1860 i Atzgersdorf, død 11. oktober 1931 i Mauer i Wien) var en østrigsk ingeniør fra fra Wien med rødder i Tyrol. Han deltog i byggeriet af undergrundsbanen i Budapest og udviklede i 1894 en ny type ventil, der var vigtig for kompressorer og som stadig er i brug verden over i dag.

Han var også ophavsmand til den pseudovidenskabelige teori 'Welteislehre' (verdensislære), der i mellemkrigsårene havde mange tilhængere.

Opvækst[redigér | rediger kildetekst]

Hanns Hörbiger blev født i Atzgersdorf, en forstad til Liesing i Wien. Han læste på det lokale tekniske gymnasium.

I 1894 fik Hörbiger en idé til en ny konstruktion af en dampdrevet blæsemaskine til højovne; han erstattede ældre og skrøbelige ventiler af læder med ventiler af stål. Ventilerne åbnede og lukkede automatisk og var styret let og friktionsløst, og de var derved det gamle design af ventiler overlegent. Hörbiger fik patent på sin opfindelse, der bl.a. gjorde det betydelig lettere at tilrettelægge en effektiv stålproduktion og at opnå højere produktivitet i minedrift.

I 1900 grundlagde Hanns Hörbiger og ingeniøren Friedrich Wilhelm Rogler i Budapest en ingeniørvirksomhed, som i 1903 blev flyttet til Wien. I 1925 blev Hörbigers søn Alfred Hörbiger optaget i firmaet, der på daværende tidspunkt hed Hörbiger & Co. Alfred Hörbiger overtog i 1925 direktørposten og Hanns Hörbiger arbejdede i stedet med sine videnskabelige studier.

Firmaet udviklede sig hurtigt under Alfred Hörbigers ledelse: En fabrik blev åbnet i Wien og et tilknyttet selskabet blev åbnet i Düsseldorf i Tyskland. Hörbiger ekspanderede ind i England og indgik adskillige licensaftaler med førende producenter af stempel blæsere, kompressorer og dieselmotorer til skibe i Europa og Nordamerika.

Firmaet videreudviklede sine produkter, og eksisterer fortsat som firmaet Hoerbiger, der i dag (2017) har hovedsæde i Zug i Schweiz og globalt beskæftiger mere end 6.800 personer fordelt på 50 lande.[1]

Welteislehre[redigér | rediger kildetekst]

Uddybende Uddybende artikel: Welteislehre

Hörbiger er i dag husket for sin teori om Welteislehre ("Verdensislære"), som han først fremsatte i sin bog fra 1913 Wirbelstürme, Wetterstürze, Hagelkatastrophen und Marskanal-Verdoppelungen, skrevet i samarbejde med amatørastronomen Philipp Fauth. Hörbiger mente, at bl.a. Månen og Mælkevejen bestod af is og at de interstellare rum bestod af hydrogen mellem isblokkene. Hans teorier blev senere gjort populære af bl.a. H.S. Bellamy og havde indflydelse på Hans Robert Scultetus, der var leder af Pflegestätte für Wetterkunde (Sektion for Vejrkundskab) ved SS organisationen Ahnenerbe, der mente, at Welteislehre kunne benyttes til at foretage præcise vejrudsigter på lang sigt.[2]

Hæder[redigér | rediger kildetekst]

Månekrateret Deslandres blev oprindeligt kaldt Hörbiger af Philipp Fauth på dennes månekort. Krateret fik senere, i 1948, det officielle navn af generalforsamlingen i International Astronomical Union efter forslag af E. M. Antoniadi i 1942.

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "Hoerbiger at a glace, www.hoerbiger.com". Arkiveret fra originalen 6. juni 2017. Hentet 5. juni 2017.
  2. ^ Gratzer, Walter Bruno (2001). The Undergrowth of Science: Delusion, Self-deception, and Human Frailty. Oxford University Press. s. 235-236. ISBN 0-19-860435-1.