Hans Kaarsberg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Hans Kaarsberg
Født 26. januar 1854Rediger på Wikidata
Død 16. marts 1929 (75 år)Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse LægeRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Hans Sophus Kaarsberg (født 26. januar 1854 i Græse præstegård, død 16. marts 1929) var en dansk forfatter. Han var bror til Johannes Kaarsberg.

Kaarsberg blev student 1873, cand. med. 1880, Dr. med. 1889, og blev efter adskillig landpraksis distrikts-, senere amtslæge i Sorø. Kaarsberg var en urolig natur og en livfuld intelligens med en frisk selvstændighedstrang. Han har skrevet populære hygiejniske afhandlinger, blandt andet Vore Børn (1889). Dernæst har han, til dels under pseudonymet Hans Juul, skrevet en række noveller og fortællinger (blandt andet Daarlige Tider, 1887; Mutterlillen, 1889; Folkene paa Nakkebjerg, 1895; Sort og Rødt, 1898; Stort Vildt 1901; Prins Hafiz Rejse, 1907; Vildt og Tæmmet, 1915), der vidner om iagttagelsessans og fortælletalent. En ivrig friluftsmand, som han var — jæger og turist — har han ofte hentet sine emner fra naturlivet og fremmede folkeslags liv, og udbyttet af sine rejser i civilisationens udkanter har han nedlagt i rejsebeskrivelser og folkepsykologiske studier (blandt andet Gennem Stepperne, 1891; Nordens sidste Nomade, 1897), der underholder ved livlige, friske skildringer og indeholder originale refleksioner over de såkaldte naturfolks degeneration. I 1921 udgav han sine Memoirer.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]