Hans Mommsen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Hans Mommsen

Hans Mommsen (født 5. november 1930 i Marburg) er en af de mest kendte samtidshistorikere i Tyskland.

Som efterkommer af den berømte tyske oldtidshistoriker Theodor Mommsen og som søn af historikeren Wilhelm Mommsen var det hurtigt klart, at også Hans Mommsen ville vælge den næringsvej. Hans Mommsens tvillingebror Wolfgang Mommsen er også en berømt historiker.

Værker[redigér | redigér wikikode]

Især arbejdet omkring fortolkningen af perioden 1918-1945 mellem Weimarrepublikken og Nazi-Tyskland har stået i centrum af Hans Mommsens forskning. Hans arbejde med polykratimodellen som forklarinsmodel for det nazistiske styre er blevet alment anerkendt.

Han er fortaler for den funktionalistiske skole, der i modsætning til den intentionalistiske skole i højere grad lægger vægt på den enkelte tyskers ansvar for nazisternes forbrydelser. Således angriber han den funktionærmentalitet der prægede mange tyskeres holdning til Nazi-Tyskland, hvor de alle lige fra politibetjenten til togføreren der kørte jøder til udryddelseslejrene passivt adlød ordrer, hvis konsekvenser var grusomme.

Han har ofte talt imod at historiegøre nazi-tiden, af frygt for at det skulle blive glemt som en del at tyskeres bevidsthed om sig selv og deres land.