Hans Smidth
 | Denne artikel eller dette afsnit er forældet Se artiklens diskussionsside eller historik. Teksten er helt eller delvist kopieret fra en gammel udgave af Dansk Biografisk Leksikon, og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes. |  |
| Hans Smidth | |
|---|---|
 Hans Smidth Foto: N.E. Sinding 1864 | |
| Personlig information | |
| Født |
2. oktober 1839  Nakskov |
| Død |
5. maj 1917 (77 år) København |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
Det Kongelige Danske Kunstakademi |
| Elev af |
Jørgen Roed, Niels Simonsen, Vilhelm Kyhn, Wilhelm Marstrand |
| Beskæftigelse |
Kunstmaler |
| Arbejdssted |
København |
| Kendte værker |
I en tredje klasses jernbanekupé, Ildebrand |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Eckersberg Medaillen (1905) |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Hans Ludvig Smidth (2. oktober 1839 i Nakskov – 5. maj 1917 på Frederiksberg) var en dansk maler.
Smidth var søn af prokurator, senere byfoged i Skive, kancelliråd Edvard Philip Smidth (1807 – 1878) og Karen Cathrine født Berg (1812 – 1855), og dermed bror til Verner Frederik Læssøe Smidth grundlæggeren af cemetkoncernen F.L. Smidth & Co. Efter i 1858 at være blevet student fra Viborg Katedralskole læste han et par år medicin, men opgav dette for at søge arkitekt Ferdinand Vilhelm Jensens tegneskole i vinteren 1861. Han blev optaget på Kunstakademiet oktober samme år i 1. frihåndsskole under Magnus Petersen, avancerede januar 1862 til 2. frihåndsskole under Adolph Kittendorff og oktober 1863 til gipsskolen, samtidig med at han malede hos Niels Simonsen; januar 1864 til modelskolen, hvor Wilhelm Marstrand, Jørgen Roed og Niels Simonsen var lærere. Hans arbejde blev afbrudt af militærtjeneste, dog uden deltagelse i 2. Slesvigske Krig, og han hjemsendtes efteråret 1865 som underkorporal fra Kastellet. Smidth søgte igen efteråret 1865 og 1. halvår 1866 modelskolen, men allerede samme år gjorde økonomiske vanskeligheder, at han måtte forlade København for fremtidig at uddanne sig hovedsageligt på egen hånd under studier ved Limfjorden og i Jyllands hedeegne. Han gik på Vilhelm Kyhns frie aftenakademi 1870-71.
I 1867 debuterede han på Charlottenborg Forårsudstilling med 2 landskabsbilleder og udstillede i de følgende år adskillige større og mindre arbejder, dels landskaber med mere eller mindre fremtrædende staffage af dyr og mennesker – 1875 således det nydeligt formede Gæssene drives hjem (den Neuhausenske Ekstrapræmie samme år), – dels billeder af jysk almueliv, alt sammen ting, der vakte de kyndiges opmærksomhed ved præget af ærlig og dyb naturopfattelse og grundigt formstudium, medens en vis tørhed i farve og foredrag gjorde hans kunst mindre tilgængelig for det store publikum. Alt som årene gik, udviklede Smidth, der i 1877 fik den Neuhausenske Præmie for En fremmed spørger om Vej i Bondegaarden paa Heden, sig imidlertid stærkt også i teknisk henseende og vandt navnlig frem til en finhed i tonerne, der i forening med hans andre gode egenskaber har sikret ham ikke ringe anseelse. Først og fremmest er han den jyske hedes og dens befolknings maler og indtager som sådan en meget smuk og selvstændig plads i de udpræget nationale maleres række. Han er en stærkt og vemodsfuldt følende natur, der så vel med hensyn til emnerne som til fortolkningen af disse altid holder sig på det jævne, men hvis frembringelser, så vel landskaber som folkelivsbilleder, er sikre på at gøre et varigt indtryk i kraft af den kærlighedsfulde respekt for opgaven, hvorom de helt igennem bærer vidnesbyrd.
Smidth vandt Eckersberg Medaillen to gange, 1905 og 1906.
Han er begravet på Frederiksberg Ældre Kirkegård.
Smidth er gengivet i xylografi af Carl Poulsen 1884. Malede selvportrætter 1905, 1910, 1916 og flere udaterede. Portrætmaleri af Knud Larsen ca. 1895 (?), 1912 samt 1917 (udstillingsfonden, Charlottenborg).
|
Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) af Sigurd Müller i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, 16. bind, side 111,udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905). |
Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]
|