Harald Bergstedt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Harald Bergstedt
Dansk litteratur
Harald Bergstedt.jpg
Harald Bergstedt ca. 1910.
Personlig information
Født 10. august 1877(1877-08-10)
Køge, Danmark[1]
Død 19. september 1965 (88 år)
København, Danmark
Nationalitet Danmark Dansk
Uddannelse og virke
Genre Romaner, digte

Harald Alfred Bergstedt f. Petersen (10. august 1877 i Køge19. september 1965 i København) var en dansk forfatter.

Han er forfatter til sange som Solen er så rød, mor, Hør den lille stær og Jeg ved en lærkerede. Fra 1946 til 1963 var hans sange i karantæne på Danmarks Radio på grund af hans medlemskab i det danske naziparti DNSAP og hans forsvar for de tyske jødeudryddelser[2].

Personligt[redigér | rediger kildetekst]

Da Tom Kristensen fortvivlet og i selvmordstanker opsøgte afholdsmanden Bergstedt, der selv havde haft alkoholproblemer, syntes Bergstedt, at Tom Kristensens skildring af sit liv med druk var så farverig, at han opfordrede ham til at skrive en roman om at være dranker i København. Det blev til nøgleromanen Hærværk.[3]

Politisk standpunkt[redigér | rediger kildetekst]

Harald Bergstedt var i mange år Socialdemokratens kulturmedarbejder og stod urokkelig som socialdemokratiets førende forfatterpersonlighed, men under besættelsen udviklede han sig til at blive overbevist nazist og blev medlem af D.N.S.A.P. i 1942. Bergstedt har ved mange lejligheder givet udtryk for, at hans tilslutning til nationalsocialismen var et logisk resultat af Socialdemokratiets "dobbeltmoralske" indstilling, der på den ene side opfordrede til samarbejde med nazisterne og på den anden tog afstand fra den tyske besættelse. I sine erindringer fastholdt Bergstedt med stor iver dette synspunkt og forsøgte at påvise, hvorledes hans holdning til besættelsesmagten ganske enkelt udsprang af forsøget på at efterleve statsminister Thorvald Staunings ord om samarbejde. Han blev i 1946 idømt to års fængsel for landsskadeligt virke som journalist ved avisen "Fædrelandet" og mistede samme år sin forfatterunderstøttelse. Året efter blev han ekskluderet af Dansk Forfatterforening. Indtil 1963 var hans sange i karantæne og måtte ikke spilles i Danmarks Radio. [4]

Værker[redigér | rediger kildetekst]

  • Sange fra provinsen, 1913–1921
  • Alexandersen, 1918
  • Hans og Else, versroman, 1920
  • Fyraften, 1938
  • Jødespørgsmålet, 1943
  • Et liv i Folket. En uhelbredelig Socialists Erindringer, 1944
  • Sange fra Gitteret. Med et Tilbageblik over et Liv og et Forfatterskab, 1948
  • Feberen falder ("Sange fra Gitteret" – anden Bog), 1954

Priser[redigér | rediger kildetekst]

I 1928 kårede Politikens læsere Bergstedt som en af de "17 udødelige danske forfattere".[5]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Kirkebog for Køge Sogn, ("1867-1887" s. 72; opslag 75, nr. 40) på Arkivalieronline, Statens Arkiver.
  2. ^ Lex, besøgt 14/5-2021, link: https://dansklitteraturshistorie.lex.dk/Harald_Bergstedt,_Valdemar_R%C3%B8rdam_og_Jakob_Bech_Nygaard
  3. ^ DR2:(Del 1 af) Hagekors og Røde Faner. Tilrettelæggelse: Jakob Thygesen og Christina Ramsø Thomsen. Sendt første gang søndag den 7. december 2008, kl. 21.50 – 22.30 + Aage Jørgensen (red.), Omkring Hærværk, Hans Reitzel, 1969, s. 158
  4. ^ http://www.historienu.dk/hardis.pdf (s. 1)
  5. ^ Peter Stein Larsen (30. marts 2004), "Den danske nazismekonstruktion", K & K, 32 (97): 119-125, doi:10.7146/KOK.V32I97.21587. Wikidata Q108542591

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Wikisource-logo.svg
Wikisource har originalt kildemateriale relateret til denne artikel:
ForfatterSpire
Denne danske forfatterbiografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi