Haraldsguldet
Haraldsguldet eller Curmsundisken (på engelsk: Curmsun Disc) er en konkav guldskive, som medierne skrev om i 2014, efter at en 11-årig pige i Sverige viste den til sin historielærer.[1]
Det er hævdet, at guldskiven blev fundet i Pommern (nu Polen) i 1841.
Guldskiven eller guldplaketten vejer 25,23 g og er 4,5 cm i diameter med en inskription på den ene side, der nævner kong Harald Blåtand og hans far.[2]
Historie[redigér | rediger kildetekst]
Det er hævdet, at guldskiven blev fundet i 1841 i en middelalderkrypt i Groß Weckow i den preussiske provins Pommern (nu Wiejkowo i det nordvestlige Polen). Der var andre guldsager i fundet, men man troede tilsyneladende, at Haraldsguldet var af bronze, og derfor blev den ikke omsmeltet, men opbevaret i en æske med knapper og pynt.[kilde mangler]
Fremstilling[redigér | rediger kildetekst]
Skiven er støbt og ikke præget.[kilde mangler]
Tolkning og datering[redigér | rediger kildetekst]
Forskere[hvem?] har læst teksten: "+ARALD CVRMSVN +REX AD TANER+SCON+JVMN+CIV ALDIN+". (i standardtekst: Arald Curmsun, rex ad taner, Scon, Iumn, civ Aldin). Oversat: "Harald Gormsen konge over danerne, Skåne, Jomsborg, staden [eller bispesædet] Aldinburg" (Oldenburg i Holsten). Vi ved, at Harald ikke herskede over Aldinburg; byen var hovedby for den slaviske stamme vagrierne og dermed en af de vigtigste byer i obotritternes stammeforbund. Haralds ene hustru Tove kom herfra. Jumne/Jomsborg hørte til Bispedømmet Oldenburgs stift.[kilde mangler]
På korssiden ses en ottekant omkring et latinsk kors omgivet af fire prikker.[3]
Ifølge den svenske arkæolog Sven Rosborn kunne Haraldsguldet være fremstillet af en frankisk håndværker i forbindelse med Haralds begravelse. Ifølge en anden teori fremført i tidsskriftet Siden Saxo af den danske arkivar Steffen Harpsøe kunne skiven være fremstillet af præster omkring Jomsborg og Wiejkowo 1050 - 1125.[4] Navneformen Arald uden H er dog ikke udelukkende et specielt mellemeuropæisk fænomen, men optræder også på et par danske mønter præget i 1040'erne af møntmesteren Odinkar, der virkede i Odense, Lund og Roskilde.[5]
Guldskiven ligner de byzantinske guldplaketter, der anvendtes som diplomatiske gaver. En teori går ud på, at den kunne være fremstillet på foranledning af den tysk-romerske kejserinde Theofano, der i 980'erne regerede det tyske rige på vegne af sin umyndige søn Otto III, som en diplomatisk gestus til støtte for Haralds legitimitet.[6] Theofano var nær slægtning til de østromerske kejsere Nikeforos II og Johnannes I Tzimiskes, græsksproget og bekendt med regeringsførelsen ved kejserhoffet i Konstantinopel.
Tvivl om ægtheden[redigér | rediger kildetekst]
Der er fra flere forskere rejst tvivl om, hvorvidt skiven er et falsum.[7]
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Zyśk, Daniel Polish Press Agency, Science and Scholarship, 2014.
- ^ Zyśk, Daniel Polish Press Agency, Science and Scholarship, 2014
- ^ Rosborn, S. (2014) "A unique object from Harald Bluetooth's time?", Malmö: Pilemedia, ss. 4-5
- ^ Harpsøe, S. (2015), "Haraldsguldet – en mystisk guldskive fra fortiden", Siden Saxo, nr. 4 - 2015, Odense: Syddansk Universitetsforlag, ISSN 0109-6028, ss. 25-27
- ^ P. Hauberg: Myntforhold og Udmyntninger i Danmark indtil 1146, København, 1900.
- ^ Pontus Weman Tell: "The Curmsun Disc - Harald Bluetooth's Golden Seal?"
- ^ Har svensk arkæolog bevist, at Harald Blåtand blev begravet med kæmpeskat i Polen?, videnskab.dk, 25. august 2022
