Hardeknud

Der er flere personer med dette navn, se Hardeknud (flertydig).

(Knud 3.) Hardeknud (dansk) Harthacnut (engelsk)
Mønt præget for Hardeknud
Konge af Danmark
Regerede	12. november 1035 – 8. juni 1042
Forgænger	Knud 2. den Store
Regent	Knud 3. Hardeknud
Efterfølger	Magnus den Gode
Konge af England Kroning: Juni 1040 Regerede: 17. marts 1040 – 8. juni 1042 Forgænger: Harald 1. Harefod Regent: Hardeknud Efterfølger: Edward Bekenderen
Ægtefælle	Ingen
Børn	Ingen
Fulde navn	Hardeknud Knudsen
Hus	Jellingdynastiet
Far	Knud den Store
Mor	Emma af Normandiet
Født	1018
Død	8. juni 1042 Lambeth
Hvilested	Winchester Cathedral

Hardeknud (Knud 3.) (1018 – 8. juni 1042) var søn af Knud den Store og Emma af Normandiet. Han var konge af Danmark 1035-1042 og af England 1040-1042.

Ved Knud den Stores død i november 1035 var den syttenårige Hardeknud allerede blevet indsat som sin fars stedfortræder i Danmark. Der opholdt han sig også da nyheden om faderens død nåede frem, og englænderne valgte straks Hardeknuds ældre men illegitime halvbror Harald Harefod til regent i Hardeknuds sted. Samtidig kastede nordmændene det danske herredømme af sig og indsatte den purunge Magnus som konge, og Hardeknud kunne derfor frygte et angreb fra Norge og turde ikke forlade Danmark. Magnus og Hardeknud kom imidlertid overens og besluttede at den længstlevende af de to skulle arve både Danmark og Norge.

Så kom nyheden om, at den "stedfortrædende" regent Harald havde ladet sig vælge til konge i England. Den samtidige Angelsaksiske Krønike skriver, at Hardeknud blev "forsaget fordi han opholdt sig for længe i Danmark", og Harald Harefod havde ydermere en stærk hær i ryggen.

Hardeknud blev rasende over, hvad han opfattede som halvbroderens forræderi, og heller ikke alle i England var glade for valget. Ærkebispen af Canterbury vægrede sig ved at krone ham, men gav efter i 1037, da Hardeknuds tilhængere blev nedkæmpet og hans mor Emma fordrevet til Flandern.

I 1039 følte Hardeknud sig imidlertid så sikker i sadlen, at han udbød leding for at sejle til England og fravriste Harald Harefod kronen. Han sejlede først med 63 skibe til Brügge for at besøge sin mor, og mens han opholdt sig i Flandern kom der bud fra England om, at Harald Harefod var død d. 17. marts 1040. Hardeknud blev straks tilbudt kronen, og han landede med sin flåde ved Sandwich d. 17. juni 1040. Ude af stand til at hævne sig på halvbroderen på anden vis lod han Haralds lig grave op og kaste i en mose, og Hardeknud giver i det hele taget indtryk af at savne sin fars ubestridelige format. Hans mest omtalte handling som konge af England var at hæve skatterne voldsomt for at betale sin flåde, og et oprør mod disse høje skatter blev knust i byen Worcester, som på det nærmeste blev udslettet. Ligeledes blev byen Watford - i dag en forstad til London - grundlagt af Hardeknud, da han i 1045 fik opført et fort her. Navnet stammer således fra det danske "fort."

I 1041 inviterede den ugifte og barnløse Hardeknud sin halvbror (Emmas og Ethelreds søn) Edward hjem fra Normandiet og gjorde ham til sin arving. Året efter døde han (den 8. juni), vistnok under et bryllup. Den Angelsaksiske Krønike fortæller at "han døde mens han stod med sin drik. Pludselig faldt han til jorden med voldsomme krampetrækninger". Nogle har gættet på at der måske var mere end vin i bægeret, men det er aldrig blevet bekræftet.

Hardeknud blev kun 23 eller 24 år. Krøniken skriver om ham, at "i hele sin kongetid udrettede han intet der var en konge værdigt".

Anetavle

Gorm den Gamle

Harald Blåtand

Thyra Dannebod

Svend Tveskæg

Mistivoj

Tove af Danmark?

Knud den Store

Mieszko 1. af Polen?

Gunhild af Polen

Hardeknud

Rollo

Vilhelm 1. af Normandiet

Poppa af Bayeux

Richard 1. af Normandiet

Sprota

Emma af Normandiet

Gunnora, hertuginde af Normandiet

Kilder/Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til: Hardeknud

• Hardeknud på gravsted.dk

Foregående:	Konge af Danmark 1035-1042 Konge af England 1040-1042	Efterfølgende:
Knud 2. den Store (1019 – 1035) Harald Harefod (1037 – 1040)		Magnus den Gode (1042 – 1047) Edvard Bekenderen (1042 – 1066)