Harlev
| Harlev | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| |||||
 Harlev Mølle | |||||
| Overblik | |||||
| Land |
 Danmark | ||||
| Region | Region Midtjylland | ||||
| Kommune | Aarhus Kommune | ||||
| Sogn | Harlev Sogn | ||||
| Postnr. | 8462 Harlev J | ||||
| Demografi | |||||
| Harlev by | 3.990[1] (2023) | ||||
| Kommunen | 361.544[1] (2023) | ||||
| - Areal | 468,87 km² | ||||
| Andet | |||||
| Tidszone | UTC +1 | ||||
| Hjemmeside | www.aarhus.dk | ||||
| Oversigtskort | |||||
.svg)  Harlev | |||||
Harlev er en by i Østjylland med 3.990 indbyggere (2023)[1], beliggende 11 km nord for Stilling, 8 km øst for Galten, 22 km syd for Hadsten og 14 km vest for Aarhus, som den er satellitby til. Byen hører til Aarhus Kommune og ligger i Region Midtjylland. Byen ligger ved Herningmotorvejen kun 2 km vest for dens krydsning af Østjyske Motorvej.
Sogne og kirker[redigér | rediger kildetekst]
Mere end tre fjerdedele af byens indbyggere hører til Framlev Sogn. Resten – i den sydøstlige del af byen – hører til Harlev Sogn. Framlev Kirke ligger i den gamle landsby Framlev, der er vokset sammen med Harlev og kun adskilles fra den af motorvejen. Harlev Kirke ligger i landsbyen Gammel Harlev 1½ km sydøst for byen.
Faciliteter[redigér | rediger kildetekst]
- Næshøjskolen har 561 elever, fordelt på 0.-9. klassetrin. Der er 250 børn i SFO'en.[2]
- Tæt ved skolen ligger Næshøjhallen og Harlev Bibliotek.
- Byen har to dagligvareforretninger, bageri og lægehus.
- Området repræsenteres af Harlev Fællesråd, stiftet 1991.
Historie[redigér | rediger kildetekst]
Harlev hørte til Skanderborg Rytterdistrikt og blev udskiftet i 1784.
Harlev Stationsby[redigér | rediger kildetekst]
Der blev anlagt en station på Aarhus-Hammel-Thorsø Jernbane (1902-56) midt mellem landsbyerne Harlev og Framlev, 1½ km fra hver. Stationen lå på åben mark med højst fem gårde og huse indenfor en radius af 3-400 m. Stationsbygningen var tegnet af arkitekt Heinrich Wenck.
I 1904 beskrives (Gammel) Harlev således: "Harlev (1365: Hathleff) med Kirke, Præstegd., Skole, Fattiggaard (opr. 1868, Plads for 24 Lemmer) og Jærnbanest. (paa H.-Mark);"[3] Framlev beskrives endnu kortere: "Framlev med Kirke og Skole;"[4] Målebordsbladet fra 1800-tallet viser desuden en smedje i begge landsbyer, og målebordsbladet fra 1900-tallet viser desuden et forsamlingshus i begge landsbyer og et vandværk i Harlev.
Omkring stationen viser målebordsbladet fra 1900-tallet kun bageriet fra 1904 og mejeriet fra 1909, og der er endnu ikke anført et bynavn. Men Harlev Stationsby havde 119 indbyggere i 1921, og der var kommet forsamlingshus fra 1905, to købmandsforretninger, slagterbutik, afholdsrestaurant, forskole fra 1912 og brugsforening fra 1917. På stationen blev der anlagt et nyt sidespor i 1905, og et privat pakhus blev opført i 1911.
Væksten fortsatte i banens tid, mens mange andre stationsbyer stagnerede, fordi jernbanen fik hård konkurrence fra den opblomstrende landevejstrafik. Her var Harlev begunstiget af at ligge tæt på krydset mellem landevejene Aarhus-Silkeborg og Stilling-Randers. I 1955 havde stationsbyen 221 indbyggere, men den største byvækst kom efter banens tid med parcelhuse i 1960'erne og blandede boligbebyggelser i perioden siden 1990.
Efter nedlæggelsen af banen kom stationsbyen til at hedde Harlev. Kirkelandsbyen Harlev, hvor udviklingen var gået i stå, kom til at hedde Gammel Harlev.
Stationsbygningen, der er bevaret på Vestervej 14, huser i dag byens spejderkorps.[5] Fra Rødlundvænget kan man gå på banetracéet til Lillering Skov.
Genforeningssten[redigér | rediger kildetekst]
I Byparken med front ud mod Næshøjvej står en sten til minde om Genforeningen i 1920.[6]
Kommunalreform 1970[redigér | rediger kildetekst]
Harlev-Framlev sognekommune blev indlemmet i Aarhus Kommune ved kommunalreformen i 1970. Dette lokalsamfund, der foruden Harlev og Framlev bl.a. omfattede landsbyerne Lillering, Snåstrup, Labing og Hørslev, havde 4.695 indbyggere 1.april 2014, 3586 i Framlev Sogn og 1109 i Harlev Sogn.[7] Man kan stadig se navnet Harlev-Framlev brugt om den tidligere sognekommunes område eller om selve byen, da den som nævnt ligger i begge sogne.
Noter[redigér | rediger kildetekst]
- ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
- ^ "Næshøjskolen". Arkiveret fra originalen 23. marts 2017. Hentet 4. marts 2017.
- ^ Harlev Sogn i J.P. Trap: Kongeriget Danmark, 3. udgave, 5. bind 1904, s. 137
- ^ Harlev Sogn i J.P. Trap: Kongeriget Danmark, 3. udgave, 5. bind 1904, s. 138
- ^ "KFUM-spejderne Harlev-Framlev Gruppe". Arkiveret fra originalen 26. august 2012. Hentet 1. juni 2009.
- ^ Danmarks genforeningssten: Harlev
- ^ Statistikbanken KM1: Folketal den 1. i kvartalet efter sogn og folkekirkemedlemsskab
Eksterne kilder/henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
- Asger Christiansen: Hammelbanen, bane bøger 1996, s. 111 f.
- Harlev Fællesråd – med liste over byens forretninger, institutioner og foreninger
- SDFE kortviser: Høje målebordsblade 1842-1899 og lave målebordsblade 1901-1971 Arkiveret 11. november 2020 hos Wayback Machine
