Harreslev

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Harreslev
Borgerhuset Harreslev
Borgerhuset Harreslev
Våben Beliggenhed
Coat of arms of Harreslev
Harreslev ligger i Tyskland
Harreslev
Administration
Land Tyskland Tyskland
Delstat Slesvig-Holsten
Kreis Slesvig-Flensborg
Borgmester Martin Ellermann (Uafh.)
Statistiske data
Areal 18,92 km²
Højde 43 m
Indbyggere 11.531 (31/12/2018)
 - Tæthed 609 Indb./km²
Andre informationer
Tidszone CET/CEST (UTC+1/UTC+2)
Nummerplade SL
Postnr. 24955
Tlf.-forvalg 0461
Koordinater 54°47′50″N 09°22′35″Ø / 54.79722°N 9.37639°Ø / 54.79722; 9.37639Koordinater: 54°47′50″N 09°22′35″Ø / 54.79722°N 9.37639°Ø / 54.79722; 9.37639
Hjemmeside www.harrislee.de
Harreslev i Slesvig-Flensborg kreds
Harreslev i Slesvig-Flensborg kreds

Harreslev (tysk: Harrislee) er en forstad og kommune til Flensborg, beliggende syd for den dansk-tyske grænse i Sydslesvig. Administrativt hører kommunen under Slesvig-Flensborg kreds i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten. Den nuværende kommune hører historisk dels under Hanved og dels under Bov Sogn (begge Vis Herred, Flensborg Amt).

Harreslev er i dag helt sammenvokset med Flensborg og betragtes som en forstad hertil. Forstaden er præget af et stort erhversvområde med mange grænsemarkeder for især danske kunder.

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Kommunen grænser i øst op mod Flensborg og Flensborg Fjord, i nord mod Aabenraa Kommune og i syd og vest mod Hanved. Kommunen omfatter følgende landsbyer og bebyggelser:

Klus, Kobbermølle og Nyhus hørte før grænsedragningen 1920 til Bov Sogn, Harreslev, Himmerig og Katrinegaard derimod til Hanved Sogn.

Med Klusris i nord og Frueskov er der større skovområder i omegnen. I øst danner Vesttangenten (B 200) grænsen mod Flensborg. På skellet mod Gottrupelle ligger Ilsø[7] (Ihlsee).

Historie[redigér | redigér wikikode]

Byen blev nævnt første gang i 1352 i Slesvig domkapitel. Harreslev Rovhøj, Kong Arrilds Høj i byens østlige udkant og dyssen Røverkaptajnsbjerg/Räuberhauptmannsberg i Sosti vidner derimod om, at her har været mennesker allerede i sten- og bronzealder. Der har tidligere været mindst seks yderligere gravhøje på området, som nu er overpløjet.

Selve by Harreslev blev første gang nævnt i 1352 som Haringslof. Stednavnet er afledt af mandenavn Harre eller oldnordisk Harekr eller af oldnordisk hörgr for alter[8][9]. Stednavnet refererer måske til Harald Klak. Ifølge sagnet var der 826 et slag i nærheden, hvor Harald Klak blev slået og flygtede derefter til Ludvig den Fromme. Haralds kampfæller bosatte sig derefter i området og grundlagde ifølge sagnet byen Harreslev[10]. Om Harald Klak minder også den nærliggende Haralsdal samt Kongekilden ved gænsen til Padborg[11]. Frem til 1864 hørte den sønderjyske by til Danmark. En betydende erhvervsgren var de seks teglværker, som fandtes i byen. Det sidste af dem ved Hærvejen lukkede i 1970. Juridisk hørte byen til Vis Herred i Flensborg Amt. I kirkelig henseende var Harreslev underlagt kirken i Hanved. Først 1928 blev den nuværende tyske kirke indviet. Den danske kirke blev indviet i 1994. Ved siden af byens tyske og danske kirke findes der nu også en katolsk kirke og Jehovas Vidners forsamlingshus.

Med den nye grænsedragning i 1920 blev Harreslev grænseby. Selvom byen forblev ved Tyskland, er der fortsat en stor dansksindet befolkningsgruppe i byen. I 1938 skete indlemmelsen af Kobbermølle (Kupfermühle) og Nyhus (Niehus) samt Sosti (Wassersleben). Kobbermølle blev bygget af den danske konge Christian 4. i 1602.

Ved Hærvejen opstod i efterkrigstiden store erhvervsområder. Tilsvarende steg byens befolkningstal, og byen mistede sin landlige karakter. På trods af naboskabet til Flensborg bevarede kommunen sin selvstændighed.

Uddannelse[redigér | redigér wikikode]

Ved siden af den tyske centralskole findes der to danske skoler i kommunen.

Billleder[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Anders Bjerrum: Sydslesvigs stednavne, 4. bind, København 1979-1984. s. 185
  2. ^ M. Mørk Hansen: Kirkelig Statistik over Slesvig Stift: Med historiske og topografiske bemærkninger, bind 2, Kjøbenhavn 1864, side 165
  3. ^ Generalstaben: Den dansk-tydske Krig i Aarene, 1848-50, Kjøbenhavn 1848, side 453
  4. ^ oprindelig Mosebæk, betegner egnen omkring Gammel Frøslev Vej og Nyhusmark, en praktisk betgenlese for alle dem, som ikke boede i den egentlige landsby, fra: De gamle boplads-navne en berigelse for Harreslev, i: Flensborg Avis den 7. april 1970
  5. ^ Johannes Kok: Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. bind, København 1867, side 278
  6. ^ M. Mørk Hansen: Kirkelig Statistik over Slesvig Stift: Med historiske og topografiske bemærkninger, bind 2, Kjøbenhavn 1864, side 376
  7. ^ Anders Bjerrum: Sydslesvigs stednavne, 4. bind, København 1979-1984. s. 206
  8. ^ Johannes Kok: Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. bind, København 1867, side 166
  9. ^ Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, side 310
  10. ^ Gemeinde Harrislee (Udg.): Chronik – 650 Jahre Harrislee – 1352-2002, 2002, sider 33 og 601
  11. ^ Jens. P. Tarp: Statistisk-topographisk beskrivelse af Hertugdømmet Slesvig 4, 2. bind, Kjøbenhavn 1861-64, side 465