Harreslev
Harreslev | |
Borgerhuset Harreslev | |
Våben | Beliggenhed |
Administration | |
Land | ![]() |
---|---|
Delstat | Slesvig-Holsten |
Kreis | Slesvig-Flensborg |
Borgmester | Martin Ellermann (Uafh.) |
Statistiske data | |
Areal | 18,92 km² |
Højde | 43 m |
Indbyggere | 11.531 (31/12/2018) |
- Tæthed | 609 Indb./km² |
Andre informationer | |
Tidszone | CET/CEST (UTC+1/UTC+2) |
Nummerplade | SL |
Postnr. | 24955 |
Tlf.-forvalg | 0461 |
Koordinater | 54°47′50″N 09°22′35″Ø / 54.79722°N 9.37639°ØKoordinater: 54°47′50″N 09°22′35″Ø / 54.79722°N 9.37639°Ø |
Hjemmeside | www.harrislee.de |
Harreslev i Slesvig-Flensborg kreds | |
Harreslev (tysk: Harrislee) er en kommune og forstad til Flensborg, beliggende syd for den dansk-tyske grænse i Sydslesvig. Administrativt hører kommunen under Slesvig-Flensborg kreds i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten. Den nuværende kommune hører historisk dels under Hanved og dels under Bov Sogn (begge Vis Herred, Flensborg Amt).
Harreslev er i dag helt sammenvokset med Flensborg og betragtes som en forstad hertil. Forstaden er præget af et stort erhvervsområde med mange grænsemarkeder for især danske kunder.
Geografi[redigér | rediger kildetekst]
Kommunen grænser i øst op mod Flensborg og Flensborg Fjord, i nord mod Aabenraa Kommune og i syd og vest mod Hanved. Kommunen omfatter følgende landsbyer og bebyggelser:
- Bjerggård[1] (Berghof)
- Carlsbjerg[2] (Karlsberg) og det nærliggende Krim
- Fuglsang (Vogelsang)
- Harreslev
- Harreslevgaard (Harrisleehof)
- Harreslevmark (Harrisleefeld)
- Himmerig (Himmern)
- Katrinegaard (Katharinenhof)
- Klusgaard (Klueshof)[3], Klusgaard er historisk den vestlige del af Klus
- Kobbermølle (Kupfermühle)
- Musbæk (på dansk også: Morbæk[4][5] og Mosbæk, tysk: Musbek)
- Nyhus (Niehus) med Nyhusmark (Niehuusfeld)
- Simondys
- Slukefter[6]
- Sosti (Wassersleben)
- Skovområdet Klusris
Klus, Kobbermølle og Nyhus hørte før grænsedragningen 1920 til Bov Sogn, Harreslev, Himmerig og Katrinegaard derimod til Hanved Sogn.
Med Klusris i nord og Frueskov er der større skovområder i omegnen. I øst danner Vesttangenten (B 200) grænsen mod Flensborg. På skellet mod Gottrupelle ligger Ilsø[7] (Ihlsee).
Historie[redigér | rediger kildetekst]
Byen blev nævnt første gang i 1352 i Slesvig domkapitel. Harreslev Rovhøj, Kong Arrilds Høj i byens østlige udkant og dyssen Røverkaptajnsbjerg/Räuberhauptmannsberg i Sosti vidner derimod om, at her har været mennesker allerede i sten- og bronzealder. Der har tidligere været mindst seks yderligere gravhøje på området, som nu er overpløjet.
Selve byen Harreslev blev første gang nævnt i 1352 som Haringslof. Stednavnet er afledt af mandenavn Harre eller oldnordisk Harekr eller af oldnordisk hörgr for alter[8][9]. Stednavnet refererer måske til Harald Klak. Ifølge sagnet var der 826 et slag i nærheden, hvor Harald Klak blev slået og flygtede derefter til Ludvig den Fromme. Haralds kampfæller bosatte sig derefter i området og grundlagde ifølge sagnet byen Harreslev[10]. Om Harald Klak minder også den nærliggende Haralsdal samt Kongekilden ved gænsen til Padborg[11]. Frem til 1864 hørte den sønderjyske by til Danmark. En betydende erhvervsgren var de seks teglværker, som fandtes i byen. Det sidste af dem ved Hærvejen lukkede i 1970. Juridisk hørte byen til Vis Herred i Flensborg Amt. I kirkelig henseende var Harreslev underlagt kirken i Hanved. Først 1928 blev den nuværende tyske kirke indviet. Den danske kirke blev indviet i 1994. Ved siden af byens tyske og danske kirke findes der nu også en katolsk kirke og Jehovas Vidners forsamlingshus.
Med den nye grænsedragning i 1920 blev Harreslev grænseby. Selvom byen forblev tysk, er der fortsat en stor dansksindet befolkningsgruppe i byen. I 1938 skete indlemmelsen af Kobbermølle (Kupfermühle) og Nyhus (Niehus) samt Sosti (Wassersleben). Kobbermølle blev bygget af den danske konge Christian 4. i 1602.
Ved Hærvejen opstod i efterkrigstiden store erhvervsområder. Tilsvarende steg byens befolkningstal, og byen mistede sin landlige karakter. På trods af naboskabet til Flensborg bevarede kommunen sin selvstændighed.
Uddannelse[redigér | rediger kildetekst]
Ved siden af den tyske centralskole findes der to danske skoler i kommunen.
Billleder[redigér | rediger kildetekst]
Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Anders Bjerrum: Sydslesvigs stednavne, 4. bind, København 1979-1984. s. 185
- ^ M. Mørk Hansen: Kirkelig Statistik over Slesvig Stift: Med historiske og topografiske bemærkninger, bind 2, Kjøbenhavn 1864, side 165
- ^ Generalstaben: Den dansk-tydske Krig i Aarene, 1848-50, Kjøbenhavn 1848, side 453
- ^ oprindelig Mosebæk, betegner egnen omkring Gammel Frøslev Vej og Nyhusmark, en praktisk betgenlese for alle dem, som ikke boede i den egentlige landsby, fra: De gamle boplads-navne en berigelse for Harreslev, i: Flensborg Avis den 7. april 1970
- ^ Johannes Kok: Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. bind, København 1867, side 278
- ^ M. Mørk Hansen: Kirkelig Statistik over Slesvig Stift: Med historiske og topografiske bemærkninger, bind 2, Kjøbenhavn 1864, side 376
- ^ Anders Bjerrum: Sydslesvigs stednavne, 4. bind, København 1979-1984. s. 206
- ^ Johannes Kok: Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. bind, København 1867, side 166
- ^ Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, side 310
- ^ Gemeinde Harrislee (Udg.): Chronik – 650 Jahre Harrislee – 1352-2002, 2002, sider 33 og 601
- ^ Jens. P. Tarp: Statistisk-topographisk beskrivelse af Hertugdømmet Slesvig 4, 2. bind, Kjøbenhavn 1861-64, side 465
|
|