Harstad

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Harstad
Våben Kort
Harstads kommunevåben Harstads beliggenhed
Fakta om Harstad
Koordinater: 68° 48' 7" N, 16° 32' 12" Ø
Kommunenummer: 1903
Fylke: Troms
Kommunesæde: Byen Harstad
Areal: 364 km²
Indbyggere: 24.845 (1. januar 2017)
Politik
Borgmester: Marianne Bremnes, ArbeiderpartietRediger på Wikidata
Sprog: Neutral
Websted: www.Harstad.kommune.no
Befolkningsudvikling 1951-2010Kilde: SSB
280px
Commons-logo.svg Harstad på Commons
Torvet i Harstad

Harstad (samisk: Hárštá) er en bykommune i Troms fylke i Norge. Byen er fylkets næststørste – Nord-Norges tredjestørste – og var ladested fra 1904. Kommunen omfatter den nordøstlige del af Hinnøya og den sydvestlige del, 53 km², af Grytøya, som ligger nord for Hinnøya. Harstad grænser op til Bjarkøy i nord, Kvæfjord i vest og Tjeldsund (i Nordland fylke) i syd. I sydøst forbinder Tjeldsundbroen Hinnøya med Skånland og fastlandet over Tjeldsundet, og i øst ligger Vågsfjorden, hvor Harstad grænser til Ibestad. Kommunen har en vækst i folketallet på omkring 2% per tiår, og selve byen ligger på den nordøstlige del af Hinnøya. Her mødes den nord- og sydgående gren af Hurtigruten hver morgen. Harstad, som er eneste større by på Norges største ø, bærer også navnet Vågsfjordens perle. Byen er et vigtigt trafikknudepunkt og administrations- og skolecenter i Sør-Troms. Siden 1895 har værftsindustrien haft stor betydning for byens udvikling. Rikard Kaarbø regnes som byens grundlægger på grund af sit maritime og politiske virkr. Han anlagde Harstad Mekaniske Verksted i 1895. Harstad var en tidligere forsvarsby, og i Trondenes Fort finder man den kendte Adolfkanon fra 2. verdenskrig. Byen og oplandet har lokalavisen Harstad Tidende og det gratis månedsmagasin Harstad Nu

Harstad har midnatssol fra 22. maj til 18. juli og mørketid fra 30. november til 12. januar.

Kommunens øer[redigér | redigér wikikode]

Harstad kommune omfatter også mange småøer. Hovedparten af kommunen ligger på Hinnøya som er Norges største ø. I den nordlige del af kommunen ligger øerne Grytøya, Bjarkøya, Sandsøya, Helløya, Flatøya og Krøttøya, i tillægtil en række mindre øer mellem Andfjorden i nordvest og Vågsfjorden i øst. Kommunen omfatter også de mindre øer Kjeøya, Litje Kjeøya, Kjøtta, Kjøttakalven, Åkerøya, Russeholmen, Måga, Svartskjæret, Litje Tjuvholmen, Store Tjuvholmen, Laukholmen, Arnøya, Store Rogla, Litje Rogla og Gressholman.

  • Grytøya har et areal på 107,74 km² og ca. 450 indbyggere. De største bygder på øen er Grøtavær, Bessebostad og Fenes. Fra Bjørnå går der bilfærge til Stornes på Hinnøya. Færgeforbindelsene mellem Grytøya, Sandsøya og Bjarkøya blev i 2017 erstattet af Bjarkøyforbindelsen i 2017.
  • Bjarkøya ligger ligger nord for Grytøya og har et areal på 14,6 km². Højeste punkt på øen er Falkeberget på 248 moh. Bjarkøya ca. 325 indbyggere.
  • Sandsøya ligger øst for Grytøya og sydøst for Bjarkøya, og har et areal på 10,91 km² og ca 100 indbyggere.
  • Helløya ligger nord for Bjarkøya og har et areal på 2,75 km². Højeste punkt på øen er Kollen på 130 moh. På sydsiden af i Sundsvollsundet ligger et fugle-bjerg som primært er tilholdssted for Ride (fugl)|rider. Man kan også observere at de fleste andre almindelige mågearter holder til på riderbjerget, og i sundet kan der observeres ørn, skarv, rider og ravn.
  • Flatøya er er en ubeboet ø og det meste af øens areal og holme og skær er fredet. Øst for øen ligger Kvitholmen. Af de omkring hundrede registrerede fuglearter som er registreret på Flatøya og havet omkring øen er der ca. 45 rugende arter. Vegetationen på øen og holmene består hovedsagelig af højmose, fattigkær, revling, skov og på Kvitholmen af eng.
  • Krøttøya er en af flere mindre øer nord for Bjarkøya og mellem Andøya og Senja. Højeste punkt på øen er Kollen på 99 moh. Krøttøya er beboet og har hurtigbådsforbindelse til Bjarkøya, Harstad og Senja. Det er også en vej og bro fra Krøttøya til Meløyvær længere mod nord. Kystfortet Meløyvær fort blev indviet i 1989 og nedlagt i 2002

Kultur[redigér | redigér wikikode]

Harstad kaldes ofte for kulturbyen i nord. Byen er fast vært for Festspillene i Nord-Norge, som siden 1965 er arrangeret hvert år omkring Sankthans. De første festspil var nærmest som et stort nordnorsk sang- og musikstævne på frivillig basis. Jazz (jazzklub) var en central ingrediens. Efter få år kom et nyt vigtig element ind med sagaspil ved Laugen på Trondenes. Hovedformålet er at stimulere kunst- og kulturlivet i landsdelen og fremlægge grænseoverskridende projekter inden scenekunst, musik og visuel kunst.

Byen fik sit eget kulturhus, Harstad kulturhus, i 1992. Forsvarets musikkorps Nord-Norge holder til i kulturhuset.

Trondenes er kommunens Tusindårssted. Området har bygninger fra gammel og ny tid, og forskellige fortidsminder.

Seværdigheder[redigér | redigér wikikode]

Trondenes Kirke
Harstads bymidte
Hurtigruteskibet MS Kong Harald i Harstad
Harstad Kirke

Seværdighederne i distriktet er centreret omkring arkitektur og militærhistorie. Flere eksempler på de ældre træhusbebyggelser er bevaret og i daglig brug, bl.a. Røkenes Gård og Sandtorgholmen.

  • Trondenes Fort ligger på halvøen Trondenes i Vågsfjorden nord for Harstad. Fortet blev anlagt af tyskerne under 2. Verdenskrig i 1943, som en del atlantvolden og blev bestykket med fire af verdens største landbaserede kanoner – 40,6 cm i kaliber. Den ene kanon kaldes i folkemunde Adolf kanonen.
  • Altevågen er et naturområde ligger i Trondenes udenfor Harstad. Navnet Altevågen er kommer af gammelnorsk alptr som betyder svane. Altevågen er altså "vågen der svanerne holder til". Den bedste udsigt over området får man fra Prædikestolen. Den fremskydende bjerghylde giver et flot overblik over vågen og Toppsundet. En informationstavle informerer om landskabet og navnene på de områder og fjeldtoppe man kan se fra udsigtspunktet. Nede på stranden ligger fortidsminderne som knytter Altevågen til Snorres saga om Olav den Hellige, samt kulturminder som ruinen af en kirkestue og en naust.
  • Anna Rogde, verdens ældste sejlende skonnert, bygget 1868. Den blev solgt i 1991 til "Stiftelsen Anna Rogde" i Harstad. I 2010 blev Stiftelsen konsolideret med Sør-Troms museum.
  • Harstad kirke fra 1958 ligger få hundrede meter vest for bymidten. Betonkirken har 500 pladser. Det trekantformede altertavlemaleri viser Jesus som holder Bjergprædikenen, og missionæren Hans Egede som taler for menneskerne på Grønland. Egede blev i 1686 født lige der hvor Harstad kirke står i dag. Kirken har to glasmalerier, et bagest i kirkeskibet og et på nordsiden af koret. Glasmaleriet i koret viser treenigheden, mens det bag i kirken skal udtrykke "Guds syvfoldige nåde".[1]
  • Trondenes historiske center ligger ca. 2,5 km nord for Harstad i nærheden af Trondenes Kirke. Museet er en afdeling af Sør-Troms museum. Det indeholder en permanent udstilling om stedet Trondenes gennem historien samt med skiftende udstillinger af kunst- og kulturhistoriske udstillinger.
  • Trondenes Kirke fra omkring 1440, ca. tre kilometer nord for Harstad, er en sognekirke for Trondenes Sogn. Kirken er den nordligste bevarede middelalderkirke i Norge. Kirken er bygget på det samme område hvor der sandsynligvis har stået tre tidligere t trækirker fra 1100-tallet. Omkring kirken er der rester af et fæstningsværk. Kirken har tre altertavler i form af et alterskab fra slutningen 1400-tallet fra Lübeck
  • Handelsstedet Sandtorgholmen ligger på halvøen Sandtorgholmen ved Sandtorg i det sydligste hjørne af Harstad kommune. Handelsstedet er et af de ældste nord for Trondheim og nævntes første gang i 1321. Fra begyndelsen af 1800-tallet havde stedet et posthus, dampskibsekspedition, krambod, bageri, samt landbrug. Bryggen på Sandtorgholmen er fra begyndelsen af 1900-tallet. Tidligere har der været i alt 27 bygninger på stedet, men i dag er der kun et mindre antal huse tilbage. Hovedbygningen er et hus i dragestil som blev flyttet til sin nuværende placering i 1916. Fadeburet på stedet er omkring 300 år gammelt og Borgstuen blev bygget omkring 1860. Stedet ejes i dag af Harstad Kommune, og der er hotel-, campingplads og café.

Lokale områder[redigér | redigér wikikode]

Under kommunereformen i 1964 blev Harstad slået sammen med de to tidligere kommuner Trondenes og Sandtorg. Oplandet omkring byen er et traditionelt bondeland med god jordkvalitet. Der findes fremdeles en del bondegårde i kommunen, men de fleste erhvervsaktive indbyggere arbejder nu i byområdet.

Uddannelse[redigér | redigér wikikode]

Kommunen har 22 koler]]. Dertil er Harstad værtskommune for fire videregående skoler, en professionshøjskole og en folkehøjskole.

Kendte harstadværinger[redigér | redigér wikikode]

  • Præsten Hans Egede (1686–1758) Grønlands apostel, er født i Harsted.

Venskabsbyer[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 68°48′7″N 16°32′12″E / 68.80194°N 16.53667°Ø / 68.80194; 16.53667

  1. ^ Harstad kirke, informasjonsbrosjyre fra kirken.