Hartmann (slægt)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Hartmann. (Se også artikler, som begynder med Hartmann)

Hartmannslægtens historie i Danmark begyndte med Johann Hartmann, der var violinist og koncertmester ved hofmusikken hos hertugen af Pløn i Holsten. Han kom til Danmark i 1762 og siden har slægten haft væsentlig indflydelse på dansk kultur.

2. generation[redigér | redigér wikikode]

To af Johann Hartmanns sønner, Johan Ernst Hartmann og August Wilhelm Hartmann var begge musikere og komponerede. En tredje søn, Ludvig August Hartmann var violinist og sanglærer.

3. generation[redigér | redigér wikikode]

Dansk musiks næsten altoverskyggende skikkelse i 1800-tallet, J.P.E. Hartmann, var søn af A.W. Hartmann. Søren Friedrich Bruun Hartmann var søn af Johan Ernst Hartmann og var organist.

Medlemmer af 4. og 5. generation, malet af Kristian Zahrtmann i 1890. På billedet ses Frederik August Hartmann, hans hustru Alice og deres seks børn, heriblandt Johan Peter Hartmann og Karen Emma Hartmann.

4. generation[redigér | redigér wikikode]

J.P.E. Hartmann havde mange børn. Hans kone Emma Zinn skrev en del mindre musikstykker under pseudonymet Frederik Palmer. Sønnen Emil Hartmann blev dirigent og komponist. Datteren Sophie giftede sig med Niels W. Gade og en anden datter Clara med komponisten August Winding. En anden søn, Carl Christian Ernst Hartmann, var en anerkendt billedhugger.

Til denne generation hører også sønnen Frederik August Hartmann (1843-1908) gift med Alice de Dompierre de Jonquières (1848-1921), datter af Godefroi Chrétien de Dompierre de Jonquières og hustru.

5. generation[redigér | redigér wikikode]

Emil Hartmanns datter, Bodil Hartmann gift Bodil Neergaard, holdt i årene omkring 1900 musikalske sammenkomster på herregården Fuglsang mellem Nykøbing Falster og NystedLolland. Her deltog bl.a. Carl Nielsen. Emil Hartmanns sønner var Johannes Palmer Hartmann (1870-1948), Ingeniøren Rudolph Puggaard Hartmann (1871-1958), og Oluf Hartmann, der var maler, og til hvis begravelse Carl Nielsen skrev Ved en ung kunstners båre.

Gynækologen Johan Peter Hartmann (1873-1942) og Karen Emma Hartmann (1882-1977), gift med jurist Viggo Bentzon (1861-1937), var børn af Frederik August Hartmann.

6. generation[redigér | redigér wikikode]

Komponisten Niels Viggo Bentzon (1919-2000), hvis morfar, Frederik August Hartmann. var søn af J.P.E. Hartmann. I dette led bør også nævnes retsformand Fritz Michael Hartmann (1909-2000), der i en årrække var kontorchef i Socialministeriet, samt forfatteren og forlæggeren Fritz Godfred Hartmann (1913-2001), der også var børnebørn af Frederik August Hartmann. Godfred Hartmann var søn af Johan Peter Hartmann og gift med Sys Hartmann (1932-2011), mens Fritz Michael Hartmann var søn af Rudolph Puggaard Hartmann.

7. generation[redigér | redigér wikikode]

Jazzpianisten Nikolaj Bentzon (født 1964), som er søn af Niels Viggo Bentzon, samt den belgiske komponist Jean-Pierre Waelbroeck (født 1954) udgør de seneste skud på stammen. Hans morfar var Johannes Palmer Hartmann, der var søn af Emil Hartmann.

Filminstruktøren Lars von Trier (født 1956) er søn af Inger Trier, født Høst, og bærer navnet Trier, men opdagede på et tidspunkt, at hans far Ulf Trier ikke var hans biologiske far. Hans far var i stedet jurist og retsformand Fritz Michael Hartmann.[1]

Johann Hartmanns kunstneriske efterslægt

Referencer[redigér | redigér wikikode]