Hasdrubal (død 221 f.Kr.)
| Hasdrubal Antikkens Karthago | |
|---|---|
 | |
| Personlig information | |
| Født | 270 f.v.t.  Karthago, Tunesien |
| Død | 221 f.v.t. Carthago Nova[1], Romerriget |
| Ægtefælle | Hamilcar Barcas mellomste datter |
| Familie | Hamilcar Barca (svigerfar), Hasdrubal (svoger), Mago Barkas (svoger), Hannibal (svoger) |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Militærperson, politiker |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Hasdrubal (Punisk: 𐤏𐤆𐤓𐤁𐤏𐤋 ʿAzrobaʿl; ca. 270–221 f.Kr.)[2] , undertiden også kendt som Hasdrubal den Smukke, var en karthaginsk militær leder og politiker, guvernør i Iberien efter Hamilkar Bakas død og grundlægger af Cartagena.[3]
Familie
[redigér | rediger kildetekst]Livius' værk Ab Urbe Condita beretter om, at Hasdrubal var svoger til den karthaginske leder Hannibal og svigersøn til Hamilkar Bakas.[4]
Karriere
[redigér | rediger kildetekst]Hasdrubal fulgte med Hamilkar i hans kampagne mod det styrende aristokrati i Karthago ved afslutningen af den Første Puniske Krig og i hans efterfølgende erobringstogt i Iberien. I 237 f.Kr. drog de mod halvøen, hvor Hasdrubal omkring 231–230 f.Kr. angiveligt greb ind for at få de numidiske stammer fra Nordafrika til at underkaste sig Barkas-familien, og Numidien faldt snart ind under Karthagos indflydelsessfære.[5]
Efter Hamilkars død i 228 f.Kr., mens han kæmpede mod iberiske stammer,[6] efterfulgte Hasdrubal ham og overtog kommandoen og fulgte ordrer fra Karthago, idet Hamilkars egne sønner var for unge. Hannibal – den ældste – var på det tidspunkt 19 år. I modsætning til sin forgænger foretrak Hasdrubal i vid udstrækning diplomati frem for militære kampagner.[7] I overensstemmelse med tidens almindelige diplomatiske skikke krævede Hasdrubal gidsler fra de riger, der kapitulerede til Karthago, for at afskrække dem fra at bryde deres traktater.
Således udvidede han territoriet ved dygtigt diplomati og konsoliderede det ved at grundlægge den vigtige by og flådebase Qart Hadasht, som romerne senere kaldte Carthago Nova, som hovedstad i den nye provins. Han indgik endvidere en traktat (Ebro-traktaten) med den Romerske Republik, som fastlagde floden Ebro (den klassiske Iberus) som grænse mellem de to magter.[8] Denne traktat skyldtes en græsk koloni, Ampurias, og den iberiske by, Sagunto, der frygtede den fortsatte stigende karthagisk magt i Iberien og bad Rom om hjælp. Hasdrubal accepterede modvilligt, da karthagisk herredømme i Iberien endnu ikke var tilstrækkeligt etableret til at bringe den fremtidige ekspansion i fare i en for tidlig konflikt med Rom.
Død
[redigér | rediger kildetekst]Syv år efter Hamilkars død blev Hasdrubal myrdet i 221 f.Kr. af en slave tilhørende den keltiske konge Tagus, som dermed hævnede sin egen herres død.[9]
Hasdrubals efterfølger var hans svoger og Hamilkars søn, Hannibal Barkas.
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ Huss (1985), s. 566.
- ^ "Hasdrubal – MSN Encarta". Arkiveret fra originalen 2008-05-27.
- ^ Livy's History of Rome: Book 21.2
- ^ Polybius 3.7–16, Livy 21.22.1–4, Livy 23.26.2, Diodorus of Sicily 25.2: Hasdrubal, son of Hamilcar, was sent by his father-in-law to Carthage against the Numidians, who had rebelled against Carthaginians, killing eight thousand in combat and taking two thousand prisoners. The rest were submitted to tribute.
- ^ Diodorus, 25. 10. In the course of his flight Hamilcar contrived to save the lives of his sons and his friends by turning aside on another road; overtaken by the king, he plunged on horseback into a large river and perished in the flood under his steed, but his sons Hannibal and Hasdrubal made their way safely to Akra Leuke.
- ^ Livy 21.2.7 He augmented Carthaginian dominion promoting hospitality bonds with lesser kings and leaders, attracting new nations by noblemen friendships, and not by war and weapons.
- ^ Polybius 2.13, 2.22
- ^ Italicus, Silius. Punica. s. 1.155-170.
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Huss, Werner (1985), Geschichte der Karthager, Munich: C.H. Beck, ISBN 9783406306549. (tysk)
- Diodorus of Sicily: History [1]
- Appian: Roman History. Biblioteca Clásica Gredos 84 (in Spanish).
- Polybius: Histories. Biblioteca Clásica Gredos 38 y 43 (in Spanish).
- Titus Livius: History of Rome. Libro de Bolsillo Alianza Editorial 1595 1–2 (in Spanish).
External links
[redigér | rediger kildetekst]- Livius.org: Hasdrubal the Fair Arkiveret 2012-10-05 hos Wayback Machine