Hasmonæerne

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Den hasmonæiske kongedømme på sit største

Hasmonæerne (hebraisk : חשמונאים, Hashmonayim)[1] var det herskende dynasti eller slægt i kongedømmet Judæa og de omliggende regioner i løbet af den klassiske antikke periode. Mellem ca. 140 f.Kr. og 116 f.Kr. regerede dynastiet delvis uafhængigt af Seleukideriget i regionen Judæa. Fra 110 f.Kr., da Seleukideriget gik i opløsning, blev dynastiet helt selvstændigt og ekspanderede til naboregionerne Galilæa, Iturea, Perea, Idumea og Samaria, og herskeren tog titlen "basileus", konge. Nogle moderne forskere refererer til denne periode som det uafhængige kongerige Israel.[2] I 63 f.Kr. var kongeriget erobret af den romerske republik, brudt op og omdannet til et romersk klientkongedømme. Riget havde eksisteret i 103 år, da det underkastede sig det herodiske dynasti i 37 f.Kr. Herodes den Store forsøgte at underbygge sin egen legitimitet som hersker ved at gifte sig med den hasmonæiske prinsesse Mariamme og planlagde at drukne den sidste mandlige hasmonæiske arving i hans palads i Jeriko.

Kaj Munks skuespil En Idealist fra 1928 handler om Herodes og hasmonæerne.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Fra senlatin Asmonaeus fra antikkens græsk Ἀσαμωναῖος, Asamōnaios fra hebraisk Hashmona'i.
  2. ^ Wood, Leon James; O'Brien, David (1986): A survey of Israel's history, Zondervan

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

HistorieStub
Denne historieartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.