Hasmonæerne

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Den hasmonæiske kongedømme på sit største

Hasmonæerne (hebraisk : חשמונאים, Hashmonayim)[1] var det herskende dynasti i kongedømmet Judæa og de omliggende regioner i den klassiske antikke periode. Mellem ca. 140 f.Kr. og 116 f.Kr. regerede dynastiet delvist uafhængigt af Seleukideriget i regionen Judæa. Fra 110 f.Kr., da Seleukideriget gik i opløsning, blev dynastiet helt selvstændigt og ekspanderede til naboregionerne Galilæa, Iturea, Perea, Idumea og Samaria, og herskeren tog titlen "basileus", konge. Nogle moderne forskere kalder denne periode det uafhængige kongerige Israel.[2] 63 f.Kr. blev kongeriget erobret af den romerske republik, brudt op og omdannet til et romersk klientkongedømme. Riget havde eksisteret i 103 år, da det underkastede sig det Herodes' dynasti i 37 f.Kr. Herodes den Store forsøgte at underbygge sin legitimitet som hersker ved at gifte sig med den hasmonæiske prinsesse Mariamme og planlagde at drukne den sidste mandlige hasmonæiske arving i hans palads i Jeriko.

Kaj Munks skuespil En Idealist fra 1928 handler om Herodes og hasmonæerne.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Fra senlatin Asmonaeus fra antikkens græsk Ἀσαμωναῖος, Asamōnaios fra hebraisk Hashmona'i.
  2. ^ Wood, Leon James; O'Brien, David (1986): A survey of Israel's history, Zondervan

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

HistorieSpire
Denne historieartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.