Hector Estrup (arkitekt)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Hector Estrup
Personlig information
Født 20. marts 1854 Rediger på Wikidata
Viuf Rediger på Wikidata
Død 24. november 1904 (50 år) Rediger på Wikidata
Horsens Rediger på Wikidata
Land Danmark Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Hector Frederik Jansen Estrup (20. marts 1854 i Viuf24. november 1904 i Horsens) var en dansk arkitekt, der særligt har sat sig præg på Horsens. Han var far til borgmester i København Lauritz Estrup.

Estrups forældre var boghandler i Kolding, senere hospitalsforstander i Randers Laurits Carl Constantin Estrup og Larsine Knudine Blichert. Han blev murersvend 1872 og tog afgang fra Teknisk Institut 1871. Dernæst blev han optaget på Kunstakademiet i København september 1871, hvorfra han tog afgang marts 1880. Han var ansat som tegner hos H.B. Storck og blev siden konduktør for ham ved restaureringen af Vor Frelsers Kirke i Horsens 1879-80 og Klosterkirken 1888-92.

Han fik understøttelse fra Indenrigsministeriet 1881, var byrådsmedlem i Horsens i 15 år og var forstander for Horsens Tekniske Skole fra 1889. Han var også meddirektør for Sparekassen for Horsens By og Omegn.

Hector Estrup valgte i 1882 at slå sig ned i Horsens, og han satte i årtierne op til århundredeskiftet afgørende præg på provinsbyen. Specielt i Stjernholmskvarteret, i den østlige del af byen, var Estrup arkitekt på mange af de bygninger, der blev bygget, efter at kommunen udstykkede området omkring den tidligere herregård Stjernholm.

Estrup rejste i Tyskland, Frankrig (Paris) og Italien 1881-82 og udstillede på Den Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888.

Hector Estrup blev gift 26. oktober 1883 i København med Albertine (Alba) Zwergius (5. august 1854 på Sonnerupgård, Plejelt – 14. september 1909 i København), datter af skibsfører, senere ejer af Råballegård Frederik Zwergius og Albertine Eskildsen. Han er begravet i Horsens.

Værker[redigér | rediger kildetekst]

I Horsens[redigér | rediger kildetekst]

  • Horsens Bajersk- og Hvidtølbryggeri (1879)
  • Pavillon i Caroline-Amalielund (1887)
  • Svendehjem i Slotsgade 2 (1890)
  • Villa for en landmåler, Gasvej 7 (1892)
  • Præstebolig i Kirkegårds Allé (1894)
  • Stiftelsen Arentzens Minde, Slotsgade 12 (1895-96)
  • Udvidelse af Allégades Skole (1896-97)
  • Skt. Josephs Kirke, Nørregade 17 (1896-97)
  • Horsens Blyvalseværk, Nørregade 15 (1898)
  • Torvet 26/Kattesund (1898)
  • Collstrups Imprægneringsanstalt (1900)
  • Spare- og Lånekassen for Horsens og Omegn, Jessensgade 1 (1901)
  • Ting- og Arresthuset (1902, 1. præmie 1899, fredet 2008)
  • Horsens private real- og forberedelsesskole, Hulvej 19 (1902)
  • Horsens Tekniske Skole, Stjernholmsgade 12 (1903-04)
  • Villaer på Gasvej og Stjernholmsgade

Uden for Horsens[redigér | rediger kildetekst]

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]