Hedenskab

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Question book-4.svg Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Romantiseret illustration fra 1885, der viser to romerske kvinder, der bringer et offer til en hedensk gudinde. Rituelle ofringer var en central del af græsk-romersk religion[1] og blev af mange tidlige kristne set som afgørende for, om en person var hedning eller kristen.[1]

Hedenskab, hedendom eller paganisme er betegnelsen for en religion udover kristendommen, jødedommen og islam.[2]

Hedenskab bliver ofte betragtet som synonymt med vantro. Vantro bruges nedsættende om folk af en anden religiøs tro. Hedenskab kan også opfattes som nedsættende.[2]

Etymologien er usikker, men det danske ord stammer fra angelsaksisk hæðen "hedning". En rimelig formodning er, at en hæðen betyder en (forbryder), som bor ude på heden, modsat normale mennesker, som bor i huse og landsbyer. Det vil i så fald henvise til den skik, at man begraver forbrydere uden for kirkegården, fordi de er hedninge.

En anden forklaring lyder på, at det ved overgangen til kristendommen ofte var tilfældet, at folk på landet (på heden) var bagud, dvs. troede på de gamle religioner. På samme måde kommer det engelske ord for hedenskab "paganism" af latin "paganus", der betyder en, der bor på landet.

  1. Hedensk er således en betegnelse for religioner, der ikke bekender sig til den gud, som jøderne, de kristne og muslimerne (abrahamitiske religioner) dyrker. Hedensk er en betegnelse, der hæftes på de traditionelle religioner af de missionerende monoteistiske religioner, der betragter de ældre religioner som et afgudsdyrkning, der skal fordrives. Ordene hedning og hedensk (egentlig "en der bor i uopdyrket land") betegner egentlig en bagstræberisk landbo (ligesom det latinske pagānus) og opfattes nedsættende.
    • Græsk-romersk hedenskab. De olympiske guder var genstand for aktiv dyrkelse gennem hele antikken, selv om de dannede og filosofferne var tilbøjelig til ikke at tage de gamle myter (som hos Homer) alt for bogstaveligt. Kejser Theodosius forbød i 394 e. Kr. hedenskaben inden for Romerrigets grænser.
    • Keltisk hedenskab. Druidernes religion, der praktiseredes i Vest- og Mellemeuropa og på de Britiske Øer i oldtiden (ca. 600 f.Kr. - 400 e.Kr.). De romerske myndigheder bekæmpede druidernes hemmelighedsfulde og politisk aktive samfund.
    • Germansk hedenskab kan inddeles i: 1) kontinental hedenskab (i Tyskland, Nederlandene, Belgien, osv.), 2) angelsaksisk hedenskab (England) og 3) skandinavisk hedenskab eller asetro. Sidstnævnte forsvandt i løbet af det 10.-13. århundrede, selv om mange levn levede videre i folkereligionen helt op til vor tid.
    • Hinduisme. Indernes hedenskab, der går tilbage til den vediske religion, er stadig en levende religion på trods af buddhismens og islams intense mission i Sydasien.
  2. "Neopaganisme". I nyere tid er hedenskabet blevet genoplivet i bevidst opposition til kristendommen, og tilhængere har dannet forskellige organiserede trossamfund, f.eks. det danske Forn Siðr.

Kilder/referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b Jones, Christopher P. (2014). Between Pagan and Christian. Cambridge, Massachusetts: Harvard University Press. ISBN 978-0-674-72520-1.
  2. ^ a b ordnet.dk: hedenskab

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Wiktionary-logo.svg Se Wiktionarys definition på ordet: