Heiligenhafen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Heiligenhafen
Våben Beliggenhed
Coat of arms of Heiligenhafen
Coat of arms of Heiligenhafen
Heiligenhafen ligger i Tyskland
Heiligenhafen
Administration
Land Tyskland Tyskland
Delstat Slesvig-Holsten
Kreis Østholsten
Borgmester Heiko Müller
Statistiske data
Areal 18,12 km²
Højde 7 m
Indbyggere 9.211 (31/12/2018)
 - Tæthed 508 Indb./km²
Andre informationer
Tidszone CET/CEST (UTC+1/UTC+2)
Nummerplade OH
Postnr. 23771–23774
Tlf.-forvalg 04362
Koordinater 54°22′26″N 10°58′47″Ø / 54.37389°N 10.97972°Ø / 54.37389; 10.97972Koordinater: 54°22′26″N 10°58′47″Ø / 54.37389°N 10.97972°Ø / 54.37389; 10.97972
Hjemmeside www.heiligenhafen.de
Beliggenhed af byen Heiligenhafen i Landkreis Østholsten
Kort
Kort

Heiligenhafen er en by og kommune i det nordlige Tyskland, beliggende under Kreis Østholsten i delstaten Slesvig-Holsten.

Havnen i Heiligenhafen

Geografi[redigér | rediger kildetekst]

Byen ligger på nordenden af halvøen Wagrien ved kysten til Østersøen over for øen Fehmarn, omkring 60 km nordøst for Lübeck og 55 km øst for Kiel.

Byens centrum ligger ved en bugt, der er kunstigt afskåret til en sø, men med adgang til Østersøen. Søens nordlige bred er en landtunge, der består af de tidligere øer Steinwarder og Graswarder. Graswarder er et fuglebeskyttelsesområde. Vest for byen er der klinter. Ud over Heiligenhafen ligger i kommunen Ortmühle og Strandhusen.

Heiligenhafen ligger ved afslutningen af motorvejen A 1 , der fortsætter som B 207 mod Fehmarn og Danmark.

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Heiligenhafen nævnes flere gange i de skriftlige kilder i det 13. århundrede.

Der er ingen nøjagtige kilder til den første tildeling af byrettigheder. Dokumenteret er, at Heiligenhafen i 1305 fik lybske rettigheder af grev Gerhard den Blinde på hans slot i Grube. Derefter blev indbyggerne anset som borgere og styret af deres egen ret i modsætning til den omgivende befolkning.

Byen led i 1320 under en oversvømmelse. Fem år senere, da grev Johan den Milde gav tilladelse til toldfri eksport af byens produkter, blomstrede byen. Den blev en vigtig eksporthavn for Oldenburg-området. Ved tildelingen af markedsrettigheder, fik byen et segl, som stadig pryder byens våbenskjold og byens flag. De næste århundreder indgik Heiligenhafen i den "kongelige andel" og var direkte underlagt den danske konge.

I 1391 brændte byen ned så at der kun var otte huse tilbage. I 1428 blev byen helt ødelagt af den danske kong Erik af Pommern under magtkampen om hertugdømmerne.

I 1555 blev det pålagt Rødby at sikre færgeforbindelse til Heiligenhafen[1] og i 1609 foregik troppetransporter ad denne rute[2] mens der i 1612 skete udskibning af krigsfolk til Kalmar herfra.[3] Overfarten nævnes også i recessen af 1643.[4] Under en strid i 1626 med Lübeck, der blev beskyldt for at indføre salt fra Skotland og sælge det som salt fra Lüneburg, blev danske købstæder af kongen opfordret til at købe saltet direkte i Lüneburg og fragte det til Heiligenhafen eller andre egnede steder til udskibning til Danmark.[2]

Den rolige periode i renæssancen blev først afbrudt af trediveårskrigen. I 1437 havde Heiligenhafen erhvervet landsbyen Klaustorf men måtte i 1625 sælge den igen på grund af den stigende nød. Fra 1627 til 1630 rasede pesten og bragte byen til ruinens rand. De følgende årtier bragte krige, brande og stormfloder nye lidelser for befolkningen. Først i 1720 vendte freden tilbage.

I 1777 var 11 hjemmehørende skibe på i alt 104 kmcl og i 1783 13 skibe på 108 kmcl.[5] I 1805 blev bygget 1 skib på 24 kmcl.[6]

De hjemmehørende handelsskibes antal og læstedrægtighed fremgår af nedenstående tabel[7]:

År Antal kmcl
1832 26 284
1833 27 277
1834 24 256½
1835 23 251½
1836 24 264½
1837 25 300
1838 24 296½
1839 26 321¾

Indbyggertallet var 1.338 indbyggere i 1803[8], 1.821 indbyggere i 1835[8], 1.863 indbyggere i 1840[8], i 1845 2.037 indbyggere[9], i 1855 2.273 indbyggere[9] og i 1860 2.377 indbyggere.[9]

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Mortensøn, s. 188
  2. ^ a b Mortensøn, s. 169
  3. ^ Mortensøn, s. 105
  4. ^ Mortensøn, s. 115
  5. ^ Klem, s. 282
  6. ^ Klem, s. 294
  7. ^ Statistisk Tabelværk, 4 hæfte, Kiøbenhavn 1841; s. 93
  8. ^ a b c Bergsøe, s. 409
  9. ^ a b c Folketællingen 1860, s. 182

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

  • Adolph Frederik Bergsøe: Den danske Stats Statistik, Første bind; København 1844
  • "Folketællingen i Kongeriget Danmark, Hertugdömmet Slesvig, Hertugdömmet Holsteen og Hertugdömmet Lauenborg den 1ste Februar 1860! (Meddelelser fra Det Statistiske Bureau, Sjette Samling), København 1861 (tysk)
  • Knud Klem: "Skibsbyggeriet i Danmark og Hertugdømmerne i 1700-årene, bind II" (Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg: Søhistoriske Skrifter XIV; København 1986; ISBN 87-88646-13-0
  • Ole Mortensøn: Renæssancens fartøjer - sejlads og søfart i Danmark 1550-1650; Langelands Museum 1995; ISBN 87-88509-14-1

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Heiligenhafen&oldid=11317069"