Heinrich von Ewald
Heinrich von Ewald | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 16. november 1803 Göttingen, Niedersachsen, Tyskland |
Død | 4. maj 1875 (71 år) Göttingen, Niedersachsen, Tyskland |
Dødsårsag | Hjertesygdom |
Gravsted | Bartholomäusfriedhof |
Nationalitet | Tysk |
Politisk parti | Deutsch-Hannoversche Partei |
Ægtefæller | Wilhelmine Gauss (fra 1830), Auguste Ewald (fra 1845) |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Georg-August-Universität Göttingen (1820-1822), Große Schule (til 1820) |
Elev af | Thomas Christian Tychsen, Johann Gottfried Eichhorn |
Medlem af | Ungarsk Videnskabsakademi, Niedersächsische Akademie der Wissenschaften zu Göttingen (fra 1833), Sankt Petersborgs Akademi for Videnskab, Deutsche Morgenländische Gesellschaft, Ruslands Videnskabernes Akademi med flere |
Beskæftigelse | Teolog, universitetsunderviser, orientalist, bibelforsker, forfatter, politiker |
Fagområde | Hebraistik |
Arbejdsgiver | Georg-August-Universität Göttingen (1824-1837, 1848-1867), Eberhard Karls Universität Tübingen (1838-1848), Große Schule (1822-1824) |
Arbejdssted | Göttingen, Tübingen, Berlin |
Elever | Rudolf von Roth |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Forædling (1841), Æresdoktor ved Københavns Universitet (1836) |
Signatur | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Georg Heinrich August Ewald (født 16. november 1803 i Göttingen, død 4. maj 1875) var en tysk orientalist og bibelfortolker.
Allerede som student skrev Ewald Die Composition der Genesis (1823); 1827, da han blev professor i Göttingen, udkom hans Kritische Grammatik der hebräischen Sprache, der havde mange væsentlige fortrin for alle tidligere hebraiske grammatikker, og som han oftere udgav paa ny, udvidet og forbedret (8. udgave 1870: Ausfürliches Lehrbuch der hebräischen Sprache) ligesom en Hebräische Sprachlehre für Anfänger (4. udgave 1874).
Ewald blev 1835 første professor i de orientalske sprog i Göttingen; men allerede 1837 fik han og 6 andre professorer, der nægtede regeringen ret til at hæve forfatningen, afsked. Ewald gik nu til London for, ligesom tidligere på flere rejser, blandt andet i Italien, at studere østerlandske håndskrifter; i 1838 blev han professor i Tübingen.
1848 kaldtes Ewald atter tilbage til Göttingen som professor. Da Hannover 1866 indlemmedes i Preussen, nægtede Ewald 1867 at aflægge hyldingsed og blev derfor afskediget. I sin heftige opposition kastede Ewald sig ind i det politiske liv, valgtes maj 1869 som medlem for byen Hannover til tyske rigsdag og udtalte sig i tale og skrift ofte med stor voldsomhed og bitterhed.
Ewald var medstifter af Zeitschrift für die Kunde des Morgenlandes der siden gik over til Zeitschrift der Deutschen Morgenländischen Gesellschaft. 1849-65 udgav han Jahrbücher der biblischen Wissenschaft. I disse tidsskrifter og de forskellige skrifter, Videnskabernes Selskab i Göttingen udgiver, har Ewald skrevet mange afhandlinger. Ewald har som universitetslærer og forfatter udøvet stor indflydelse på bibelstudiet i Tyskland.
Bibliografi (i udvalg)
[redigér | rediger kildetekst]- Commentarius in Apocalypsin (1828)
- Die poetischen Bücher des alten Bundes (1836-39)
- Die Profeten des alten Bundes (1840-41)
- Die drei ersten Evangelien (1850)
- Geschichte des Volks Israel bis zur Zerstörung Jerusalems (1851-55 i 6 bind)
- Alterthümer des Volks Israel
- Theologie des Alten und neuen Bundes (1871-75, 4 bind)
- Über die geschichtliche Folge der semitischen Sprachen (1871)
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- Ewald, Georg Heinrich August i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1918)