Helene af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg
| Helene af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg | |
|---|---|
 Bryllupsbillede af Prins Harald og Prinsesse Helene i 1909. | |
| Prinsesse af Danmark | |
| Ægtefælle | Prins Harald af Danmark (g. 1909) |
| Børn | |
| Fulde navn | Helena Adelheid Viktoria Marie |
| Hus | Huset Glücksburg |
| Far | Frederik Ferdinand af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg |
| Mor | Caroline Mathilde af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg |
| Født |
1. juni 1888 Grønholt, Slesvig-Holsten, Tyskland |
| Død |
30. juni 1962 (74 år) Hellerup ved København, Danmark |
| Religion | Lutheransk |
Prinsesse Helene Adelheid Viktoria Marie af Slesvig-Holsten (1. juni 1888 på Grønholt i Sydslesvig - 30. juni 1962 i Hellerup) var datter af hertug Frederik Ferdinand af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg og hans hustru, prinsesse Caroline Mathilde af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg.
Hun blev 28. april 1909 gift i Flensborg med Prins Harald af Danmark (1876-1949).
Børn:
- Prinsesse Feodora (1910-1975) gift med sin fætter, prins Christian af Schaumburg-Lippe
- Arveprinsesse Caroline-Mathilde ("Calma") (1912-1995), gift med sin fætter, den senere arveprins Knud (1900-1976)
- Prinsesse Alexandrine-Louise (1916-1962) gift med grev Luitpold af Castell-Castell (1904-1941)
- Prins Gorm (1919-1991)
- Oluf, greve af Rosenborg (1923-1990) gift med 1) Dorrit Puggaard-Müller (f. 1926), 2) Lis Wulff-Jürgensen (f. 1935)
Prinsesse Helenes mor var prinsesse af Augustenborg, tipoldebarn af Struensee og søster til Wilhelm 2.s gemalinde. Augustenborg-familien var pga. sit arvekrav på den danske krone ikke velset efter 1848, og alle med forbindelse til Wilhelm 2. var ilde set efter 1. verdenskrig. Hun fulgte regeringens råd om at omgås tyskerne efter den tyske besættelse af Danmark og blev som Bull og Scavenius upopulær i den danske befolkning. Medlemmer af den danske modstandsbevægelse kaldte hende det eneste medlem af den danske kongefamilie, der har forrådt landet, og hendes sønner brød med hende. Ifølge Stockholmlisten på Bovrup-Kartoteket skaffede hun sig adgang til danske nazikredse gennem Ebba Rigmor Lerche.[1] Hun søgte i 1942 med Højgaard-kredsen at overtale sin svigersøn prins Knud til at foreslå kongen at lade nazister indgå i regeringen. Prinsesse Helene anses ikke at for at være tysk agent, men hun røbede oplysninger gennem en ansat, der var spion. Christian 10. udviste hende fra Danmark den 31. maj 1945, og hun sad i husarrest på slottet Glücksburg. Prinsesse Helene blev aldrig stillet for retten, fordi den kongelige familie ikke ønskede det. Hun fik lov at komme tilbage til Danmark i 1949, da hendes mand lå for døden. Hun levede isoleret i Danmark til sin død i 1962.
Kilder[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Stockholmlisten af 28 marts 1945 Arkiveret 7. november 2019 hos Wayback Machine ISBN 978-87-970575-6-8
Litteratur[redigér | rediger kildetekst]
- Bramsen, Bo (1992). Huset Glücksborg. Europas svigerfader og hans efterslægt (2. udgave). København: Forum. ISBN 87-553-1843-6.
- Tore Pryser, Kvindelige spioner ISBN 978-91-27-11741-9 (2009)
Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
 | Spire Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |
|