Helge Rode
| Helge Rode | |
|---|---|
 | |
| Personlig information | |
| Født | 16. oktober 1870  Frederiksberg, Danmark |
| Død | 23. marts 1937 (66 år) Frederiksberg, Danmark |
| Gravsted | Frederiksberg Ældre Kirkegård |
| Far | Gotfred Rode |
| Mor | Margrethe Vullum |
| Søskende | Ove Rode |
| Ægtefælle | Edith Rode (fra 1905) |
| Børn | Asta Bang, Gregers Rode, Mikal Rode, Ebbe Rode |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Journalist, forfatter, litteraturkritiker, digter |
| Fagområde | Journalistik, litteratur |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Fortjenstmedaljen i guld (1922), Drachmannlegatet (1918) |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Helge Rode (født 16. oktober 1870 i København, død 23. marts 1937 på Frederiksberg) var en dansk digter, forfatter og kritiker.
Han var søn af højskoleforstander Gotfred og Margrethe Rode, bror til journalisten og politikeren Ove Rode og dattersøn af politikeren Orla Lehmann. Hans mor flyttede til Norge med sine to sønner i 1879 efter farens død og giftede sig med den norske skribent, redaktør, posør og folketaler Erik Vullum (no).[1] Dermed tilbragte Helge Rode sine ungdomsår i Norge.
Helge Rode var gift med digteren Edith Rode,[2] med hvem han fik fire børn, Asta, Gregers, Mikal og Ebbe. Ebbe blev en berømt skuespiller. Helge Rode var bidragyder og medarbejder ved bl.a. Politiken, Illustreret Tidende og Berlingske Tidende. Et udvalg af hans arbejder som kritiker blev udgivet i 1923 under titlen Regenerationen i vort Aandsliv.[3]
I Helge Rodes forfatterskab er skuespillet Moderen med digte som Min pige er så lys som rav og Som en rejselysten flåde med musik af Carl Nielsen, samt Du gav os de blomster, som lyste imod os med melodi af Otto Mortensen. De findes i Højskolesangbogen og sidstnævnte i Kulturkanonen. I 1896 skrev han digtet Der er ingenting i verden så stille som sne, der er sat i musik af både Thomas Laub og Povl Hamburger.
Helge Rode er begravet på Frederiksberg Ældre Kirkegård.[4]
Niels Birger Wamberg har skrevet og fortalt levende om Rode.
.jpg)
Bibliografi
[redigér | rediger kildetekst]- Helge Rode (1922), Den stille Have (PDF), København: Gyldendal, Wikidata Q139255299
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Engberg, Hanne: En digters historie – Helge Rode 1870-1937, Gyldendal, 1996. ISBN 87-00-26344-3.
- Schmidt, Peter: Dødsmotivet i Helge Rodes lyriske digtning med særligt hensyn til digtsamlingerne "Hvide Blomster" og "Ariel" (inkl. bibliografi), Forlaget GMT, 1971. ISBN 87-87392-04-6.
Priser
[redigér | rediger kildetekst]- Drachmannlegatet, 1918
Referencer
[redigér | rediger kildetekst] |
Wikisource har originalt kildemateriale relateret til denne artikel: |
- ↑ Emil Frederiksen. "Helge Rode". Dansk Biografisk Leksikon (lex.dk online udgave). Hentet 2026-04-23.
- ↑ Jacob Lykkegaard Nielsen. "Helge Rode". Den Store Danske (lex.dk online udgave). Hentet 2026-04-23.
- ↑ Helge Rode (1923), Regenerationen i vort Aandsliv, København: Gyldendal, Wikidata Q126494678
- ↑ "Helge Rode". Gravsted.dk.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Helge Rode på Dansk Forfatterleksikon
- Samlede værker online og Forfatterportræt Arkiveret 31. oktober 2020 hos Wayback Machine på Arkiv for Dansk Litteratur
 | Spire |  |
- Født i 1870
- Døde i 1937
- Digtere fra Danmark
- Sangskrivere fra Danmark
- Danskere i 1800-tallet
- Danskere i 1900-tallet
- Litteraturkritikere fra Danmark
- Personer i Kraks Blå Bog (afdøde)
- Journalister ved Politiken
- Personer fra København
- Personer i Dansk Biografisk Leksikon
- Modtagere af Fortjenstmedaljen i guld
- Journalister ved Berlingske
- Dansksprogede forfattere fra Danmark
- Personer med enkeltværker i Kulturkanonen