Helgoland (panserskib)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
  Helgoland
Helgoland i 1885. I perioden 1884-1894 var de danske panserskibe malet lysegrå.
Helgoland i 1885. I perioden 1884-1894 var de danske panserskibe malet lysegrå.
Klasse
Type Panserskib
Historie
Værft Orlogsværftet, København
Påbegyndt 20. maj 1876
Søsat 9. maj 1878
Taget i brug 1879
Udgået Udgået 29. juni 1907 og solgt.
Skæbne Ophugget 1907.
Tekniske data
Deplacement 5.480 t
Længde 79,2 m
Bredde 18,1 m
Dybgang 5,9 m
Fremdrift Maskineri: 4.000 HK. (B&W)
Fart 13,7 knob
Rækkevidde 1.400 sømil ved 9 knob
Panser 305 mm (max.) sidepanser og 52 mm dækspanser af smedejern
Besætning 350
Artilleri 1 styk 30,5 cm L/22 baglader
4 styk 26 cm L/22 bagladere
5 styk 12 cm bagladere
2 styk 37 mm revolverkanoner
1886:
Den agterste 12 cm kanon fjernes.
1887:
Plus 2 styk 57 mm hurtigtskydende kanoner
37 mm revolverkanonerne erstattes af 10 mm maskinkanoner
1893:
10 mm maskinkanonerne erstattes af 8 mm maskinkanoner
Torpedoer 2 styk 38 cm torpedoapparater i stævnen
Slæbetorpedoer til 1888, hvor der i stedet medtages 2 styk flytbare 35 cm torpedoapparater.
For alternative betydninger, se Helgoland (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Helgoland)

Helgoland var et dansk panserskib, og var det hidtil største krigsskib i dansk tjeneste. Det var i hele sin levetid det største krigsskib i Norden, og i den danske flåde blev det først overgået i 2004, da Absalon blev søsat. Navnet Helgoland henviser til slaget ved Helgoland, og skibet blev søsat på årsdagen for slaget.

Tegningen viser tårnet på fordækket og de fire øvrige svære kanoner i kasematter midtskibs

Design[redigér | rediger kildetekst]

I begyndelsen af 1870'erne var Marinens opgaver som artilleristøtte søgt løst gennem anskaffelsen af fem små upansrede kanonbåde med svære kanoner, men det lignede mest et forsøg på at spare penge. Politikeren og søofficeren N.F. Ravn blev marineminister i 1873, og det lykkedes ham i 1875 at få godkendt planerne for Helgoland. Skibet var markant større end de foregående panserskibe, og da man på den tid regnede panserskibe på over 5.000 t som slagskibe, var der altså tale om Marinens første og eneste slagskib. Helgoland var det første danske panserskib med bagladekanonener, og ligeledes det første med torpedoapparater.[1] I 1870'erne var der flere teorier om, hvordan man mest hensigtsmæssigt kunne anbringe de svære kanoner på skibene. I England byggede man dels centralbatteriskibe og dels skibe med kanontårne, og i Frankrig var det skibe med halvåbne tårne (barbetter), kombineret med et centralt batteri. Marinens konstruktionsafdeling nåede frem til et design med fire kanoner i en kasemat (centralt batteri) som på Odin, kombineret med en kanon i et tårn på fordækket. Denne 30,5 cm kanon var Marinens hidtil kraftigste, og den blev drejet med håndkraft af otte mand. Den maksimale svingning på 240° tog seks minutter og 40 sekunder, og der var fem minutter mellem hvert skud. De fire 26 cm kanoner kunne afgive et skud hvert fjerde minut, men de havde også kun en rækkevidde på 5,5 km mod 6,4 km i den førstnævnte.[2] Helgoland var i kraft af sin status som Marinenes største skib forsynet med ekstra kahytter og salon, så det kunne fungere som admiralsskib og flagskib for flådeeskadrer.[3] Fra 1887 blev der etableret forsvar mod torpedobåde i form af hurtigtskydende 57 mm kanoner. De to små revolverkanoner og senere maskinkanoner var anbragt i hvert sit mærs på militærmasterne.[4]

Eskadren i 1891 var blandt andet på Kalundborg Fjord, hvor Holger Drachmann malede skibene med kirketårnene i baggrunden. Forrest til venstre to torpedobåde, og til højre Helgoland, og bag den panserskibet Tordenskjold og krydseren Hekla.

Tjeneste[redigér | rediger kildetekst]

I 1879 var Helgoland på prøvetogt og indgik derefter i årets eskadre. De følgende år var skibet jævnligt udrustet til de årlige øvelseseskadrer, således i 1881, 1884, 1885 og 1888. Det skete også, at eskadrene også anløb udenlandske havne, for eksempel var Helgoland i 1891 med på turen til Leith i Skotland, og i 1894 var skibet med eskadren i Rotterdam. I 1896-1897 var Helgoland på Orlogsværftet til eftersyn, og derefter indgik det i eskadren i 1897. Skibet forlod imidlertid eskadren i en periode for at repræsentere Danmark ved den flåderevy, der blev afholdt i Spithead i anledning af dronning Victorias 60 års regeringsjubilæum. Den samlede eskadre besøgte i september 1897 Stockholm for at deltage i kong Oscar 2.'s 25 års regeringsjubilæum. Helgoland deltog derefter i eskadrene i 1900 (med anløb af Oslo), 1902 (med besøg i Karlskrona) og 1904, hvor Prins Valdemar var skibets chef. Herefter var det slut med aktiv tjeneste. Helgoland blev solgt i 1907 og slæbt til Holland til ophugning.[5]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Steensen, side 259-262.
  2. ^ Steensen, side 262-263.
  3. ^ Steensen, side 269.
  4. ^ Steensen, side 263.
  5. ^ Steensen, side 269-270.

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

  • R. Steen Steensen, Vore panserskibe, (Marinehistorisk Selskab, 1968)