Henrik 4. af Frankrig

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For andre personer med navnet Henrik 4., se Henrik 4..
Henrik 4. af Frankrig, malet af Pourbous den yngre

Henrik 4. af Frankrig (fransk: Henri III) (13. december 155314. maj 1610) var konge af Navarra (som Henrik 3.) fra 1572 til 1610 og af Frankrig fra 1589 til 1610. Han var den første franske konge af Huset Bourbon. Hans forældre var Anton af Bourbon og Jeanne d'Albret.

Han var dattersøn af Frans 1.'s søster Margrethe af Navarra og derfor nærmeste tronarving, da Valois-slægten uddøde 1589 midt under religionskrigene. Oprindelig protestant gik han i 1593 over til katolicismen, da franskmændene nægtede at gøre en kætter til konge ("Paris er vel en messe værd"). Han skabte som konge forlig mellem de stridende religioner og gav ved Nantes-ediktet i 1598 huguenotterne udstrakt frihed.

Han havde betydelige evner som statsmand og genrejste sammen med sin dygtige finansminister Sully landets økonomi efter religionskrigene. De to støttede erhvervslivet og satte store vej- og kanalanlæg i gang. Det var i hans regeringsperiode, at Frankrig startede koloniseringen af Canada og grundlagde hovedstaden Quebec.

Han var en venlig og munter mand og var højt elsket af befolkningen. Alligevel blev han myrdet 14. maj 1610 i Paris af en katolsk fanatiker François Ravaillac.

Børn[redigér | redigér wikikode]

  1. Ludvig 13. af Frankrig (1601-43), gift med Anna af Østrig (1601-1666)
  2. Elisabeth (1602-44), gift med Filip 4. af Spanien
  3. Christine (1606-63), gift med Victor Amadeus 1. af Savoyen
  4. Nicholas Henri, hertug af Orléans (1607-11)
  5. Gaston, hertug af Orléans (1608-60), gift med Maria af Bourbon.
  6. Henriette Marie (1609-69), gift med Karl 1. af England

Se også[redigér | redigér wikikode]

Foregående: Konge af Frankrig
1589-1610
Efterfølgende:
Henrik 3. Ludvig 13.