Henrik Harries

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Henrik Harries

Heinrich Harries.jpg

Personlig information
Født 9. september 1762 Rediger på Wikidata
Flensborg Rediger på Wikidata
Død 28. september 1802 (40 år) Rediger på Wikidata
Brügge Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Teolog, skribent, forfatter, digter, sangskriver, lyriker Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Henrik (Heinrich) Harries (født 9. september 1762 i Flensborg, død 28. september 1802 i Brügge ved Kiel) var præst i Siversted i Slesvig.

Heil dir im Siegerkranz[redigér | redigér wikikode]

Harries skrev i 1790 hymnen Heil dir im Siegerkranz, som var en hyldest til kong Christian 7..

Melodien er den samme som i hymnen God Save the Queen, der første gang blev opført i 1745, men selve melodien er sandsynligvis ældre.

Et plagiat af Henrik Harries tekst blev offentliggjort i 1793 af Gerhard Schumacher med undertitlen God Save the King. Denne udgave blev opført i Berlins Nationalteater i anledning af den preussiske Kong Frederik Vilhelm 2.s fødselsdag i 1795. Senere blev denne udgave brugt som hymne i det Tyske Kejserrige (1871-1918).

I 1700-tallet var patriotismen ofte knyttet til kongemagten og staten, men ikke i så høj grad til sproget. Det skulle senere ændre sig i 1800-tallet, hvor nationalstaterne opstod. Flensborgeren Henrik Harries skrev på tysk, men følte sig dansk. Således kunne han i 1797 hylde den danske konge på tysk med ordene:

O Dania, was glüht bey deinem Namen
mir Wang' und Busen durch?
Ha! Es ist Dänenstolz! es ist die Liebe
zu dir, mein Vaterland!

O Dania, hvad gløder ved dit navn
gennem kind og bryst?
Oh! Det er Danerstolthed! Det er kærligheden
til dig, mit fædreland.


Digtet blev senere brugt af danske sønderjyder til at argumentere for, at også tysksprogede sønderjyder kunne være en del af danskheden. Teksten blev bl.a. brugt på plakater ved folkeafstemningen op til genforeningen i 1920. Det er også blevet fremhævet, at en oprindelig hyldest til en dansk konge paradoksalt nok blev udnyttet til at hylde de preussiske konger og tyske kejsere.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Question book-4.svg Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.