Henrik Sass Larsen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Henrik Sass Larsen
Henrik Sass Larsen, pressefoto.jpg
Henrik Sass Larsen – pressefoto fra 2011
Erhvervs- og vækstminister
Embedsperiode
9. august 2013 – 28. juni 2015
Monark Margrethe 2.
Foregående Annette Vilhelmsen
Efterfulgt af Troels Lund Poulsen
Valgkreds Køgekredsen
Personlige detaljer
Født 29. maj 1966 (51 år)
Virum, Lyngby-Taarbæk Kommune
Fulde navn Henrik Martin Sass Larsen
Nationalitet Danmark Dansker
Politisk parti Socialdemokratiet
Børn Nynne (født i 1999)
Bopæl Køge
Uddannelses­sted Student fra Greve Gymnasium i 1986
Har læst HA/forvaltningsstudier ved RUC – uafsluttet
Beskæftigelse Folketingsmedlem
Regering Helle Thorning-Schmidt I
Helle Thorning-Schmidt II
Religion Folkekirken
Links
Henrik Sass Larsen.dk
www.evm.dk/ministeren
Link til Henrik Sass Larsens blog

Henrik Martin Sass Larsen (født 29. maj 1966)[1] er et dansk socialdemokratisk folketingsmedlem og tidligere erhvervs- og vækstminister. Tidligere har han været gruppeformand for den socialdemokratiske folketingsgruppe.

Som 16-årig meldte han sig ind i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU), hvilket skete i protest mod nogle klassekammerater, som havde meldt sig ind i Konservativ Ungdom.[2] Efter nogle år som aktivt medlem blev han forretningsudvalgsmedlem for ungdomspartiet og blev i 1992 formand – indtil han i 1996 blev erstattet af Morten Bødskov.[3]

I en periode drev han kommunikationsfirmaet Rostra A/S sammen med Svend Gunbak, som var presserådgiver for de borgerlige. De lavede bl.a. kampagner for den konservative Lene Espersen.[4][5] I marts 2001 forlod han direktørstolen i Rostra A/S med et underskud på 4,7 mio. kr. Da firmaet i februar 2002 gik konkurs, viste papirer i konkursboet, at underskuddet skyldtes, at Sass Larsen havde glemt at medtage udgifter for feriepenge og havde lavet flere fejlposteringer.[6]

Han blev valgt ind i Folketinget ved valget i 2001, hvor Socialdemokraterne mistede regeringsmagten. I 2005 var han med til at hjælpe Helle Thorning-Schmidt til formandsposten. Efterfølgende blev han næstformand for den socialdemokratiske folketingsgruppe og var partiets finanspolitiske ordfører 2005-06. Da Lotte Bundsgaard i 2006 blev tvunget til at træde tilbage som socialdemokraternes politiske ordfører, overtog han denne post.[7] Ved valget i 2007 fik han over 10.000 personlige stemmer. Han anses desuden af mange som hovedarkitekten bag den tidligere succesfulde alliance med SF, som stille og roligt tog form efter valgnederlaget i 2007.[8]

Sass Larsen var spået til pladsen som finansminister efter valget i 2011 i Helle Thornings nye regering, men han kunne ikke blive sikkerhedsgodkendt af PET, grundet hans rockerrelationer til den ledende Bandidos-rocker Torben Ohlsen Jensen (også kaldet "Suzuki-Torben").[9] Han fik dog senere indsigt i grundlaget for vurderingen og efter et stort pres fra Sass Larsen selv og hans advokat Peter Lundmark Jensen valgte Justitsministeriet at lade ham offentliggøre PETs notat, om det meget omdiskuterede møde med Bandidos-rockeren i Køge og deres sms-korrespondancer. Offentliggørelsen fik politikere fra begge fløje samt eksperter til at kritisere PET for at have været på tynd is.[10]

Den 9. maj 2012 blev han udnævnt til gruppeformand for Socialdemokraterne og den 9. august 2013 overtog han posten som erhvervs- og vækstminister efter Annette Vilhelmsen i forbindelse med regeringsrokaden.[11]

Opvækst[redigér | redigér wikikode]

Sass Larsen er opvokset i det socialbelastede Taastrupgård i Høje Taastrup, hvor han boede sammen med sin mor Pia Pedersen, der var kassedame i Bilka og senere blev førtidspensionist. Han var et år, da forældrene blev skilt, og moren flyttede sammen med en ny mand. Stedfaren udøvede vold på ham, og da Larsen blev 12 år, blev han tvangsfjernet efter pres fra skolen og socialforvaltningen, hvorefter han blev anbragt på et børnehjem.[12] Der boede han i tre år, hvorefter han kom i pleje hos en klassekammerats forældre i Greve.

Politisk biografi[redigér | redigér wikikode]

DSU[redigér | redigér wikikode]

Som ganske ung meldte han sig ind i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU), og i 1988 blev han af DSU's kongres valgt til organisationens forretningsudvalg. Fire år senere blev han valgt som forbundsformand og senere genvalgt på kongressen i 1994, inden han gik af som formand i 1996. Han blev da efterfulgt af Morten Bødskov.

Det var i denne periode, Henrik Sass Larsen grundlagde sin markante politiske profil. I en række provokerende debatoplæg forsøgte han at sætte gang i såvel den politiske som organisatoriske fornyelse af Socialdemokratiet og arbejderbevægelsen.

Han var blandt andet medunderskriver på debatoplægget "23:58" (To minutter i tolv), som krævede gennemgående reformer af Socialdemokratiets organisation. Oplægget var med til at danne grundlag for, at Socialdemokratiet senere indførte muligheden for at afholde urafstemning om valg af partiformand.

Endnu mere kontroversiel var dog bogen "Tilbage til Friheden" fra 1996. Bogen var en skånselsløs kritik af Socialdemokratiet, og indeholdte et samlet bud på en ideologisk fornyelse. Blandt de kontroversielle tanker var en kooperatisering af den offentlige sektor, en demokratisering af pensionskasserne samt en massiv omlægning af statens udgifter, hvor folkepensionen blandt andet skulle beskæres til fordel for velfærdens kerneydelser og samfundets svageste.

Sass Larsen betragtes af mange i partiet som kontroversiel, og han er flere gange blevet stemplet som "højreorienteret" samt "strammer" på flygtninge/indvandrerpolitikken.

Interessant er det dog, at han som formand for DSU tilhørte organisationens venstrefløj.[kilde mangler] Han kritiserede socialdemokraternes højrefløj i egenskab af formand for DSU, herunder Vestegnens socialdemokratiske borgmestre, når de var for udlændingekritiske.

Folketinget[redigér | redigér wikikode]

Henrik Sass Larsen var midlertidigt medlem af Folketinget for Københavns Amtskreds 19. januar-21. marts 1999 og 16. - 22. juni 1999. Han blev indvalgt som folketingsmedlem for Københavns Amtskreds 1. oktober 2000-20. november 2001 og for Roskilde Amtskreds fra 20. november 2001.

I sommeren 2002 forsøgte han, støttet af daværende partiformand Poul Nyrup Rasmussen, at blive politisk ordfører, men posten gik i stedet til Mogens Lykketoft, som var kompromiskandidaten mellem højrefløjen, som støttede Henrik Sass Larsen, og venstrefløjen, som ønskede den tidligere justitsminister Frank Jensen. Under Mogens Lykketofts formandskab blev Sass Larsen i stedet formand for et udvalg, der skulle skrive et oplæg til en ny velfærdspolitik. Oplægget blev imidlertid aldrig offentliggjort, angiveligt fordi det var for kontroversielt til partiformand Mogens Lykketoft.[kilde mangler]

Under Mogens Lykketofts formandstid blev Henrik Sass Larsen gjort til skatteordfører. Her fremlagde han blandt andet en revideret skatteplan, der indførte det såkaldte "skatteloft". Dette oplæg var afstemt med Det Radikale Venstre.

Fra den 9. maj 2012 indtil 9. august 2013 var han gruppeformand for den socialdemokratiske folketingsgruppe.[13] Som erhvervs- og vækstminister har han stået i spidsen for bankaftalen i oktober 2013, som skærper kravene til de danske banker og realkreditinstitutter samt etableringen af en bestyrelse i Finanstilsynet.[14]

Den 2. oktober 2013 modtog Sass Larsen Ting-Prisen, som internetportalen Altinget.dk står bag. Prisen gives til en politiker, der har en særlig evne til at kommunikere på en måde, så Christiansborg kommer tættere på borgerne.[15]

Formandsvalget 2005[redigér | redigér wikikode]

Da Mogens Lykketoft efter folketingsvalget 2005 besluttede at træde tilbage som partiformand, valgte Henrik Sass Larsen at støtte Helle Thorning-Schmidt, og da Thorning-Schmidt blev valgt som partiformand, indtog Henrik Sass Larsen en central rolle i partiets ledelse.

Han blev forfremmet til næstformand for folketingsgruppen og finans- samt udlændingeordfører, og han blev også udpeget som den ene af to socialdemokratiske repræsentanter i Nationalbankens Repræsentantskab.

Den 27. april 2006 blev han i forbindelse med en større ændring i partitoppen udnævnt til partiets politiske ordfører, som han var indtil efteråret 2011.

Politisk kontrovers[redigér | redigér wikikode]

Beskyldninger mod Sass og Kamp[redigér | redigér wikikode]

I løbet af 2011 blev der i flere medier – herunder BT, Ekstra Bladet og Dagbladet Køge – rejst beskyldninger mod Henrik Sass Larsen i forbindelse med restaurationbesøg i Køge. 19 tidligere og daværende ansatte fra sagens omdrejningspunkt, Café Vanilla i Køge, stod frem med navn og billede og fortalte, at de havde i årevis havde serveret mad og drikkelse for Tommy Kamp, uden at han betalte.

14 af de ansatte fortalte, at også Henrik Sass Larsen spiste og drak gratis, når han var sammen med Tommy Kamp, men at Sass Larsen betalte, når han var alene. "De har fået masser af gratis mad – grillet laks, peberbøffer og Amarone-vin og drinks. Jeg har aldrig taget imod betaling. Vores chef, Murat Kitir, gav os besked på, at de bare skulle have, hvad de bad om." sagde en af de 19 til BT i april 2011.[16] Tallet steg senere til 21.[17] Køges socialdemokratiske borgmester, Marie Stærke, erkendte i oktober 2011, at også hun havde spist gratis sammen med Tommy Kamp på Café Vanilla. Det var sket "under 10 gange", fortalte hun.[18] Ingen af beskyldningerne mod Henrik Sass Larsen fik et retligt efterspil.

Manglende sikkerhedsgodkendelse[redigér | redigér wikikode]

Ved regeringsdannelsen i 2011 meddelte Henrik Sass Larsen (efter et møde med departementscheferne Anne Kristine Axelsson og Christian Kettel Thomsen)[19] Helle Thorning-Schmidt, at han ikke er ministeremne i den kommende regeringen efter folketingsvalget, da han ikke kunne sikkerhedsgodkendes.[20] De to departementschefer skulle efter offentlighedsloven have skrevet et notat, fordi de ved mødet pålagde Sass Larsen tavshedspligt i forhold til et PET-notat, han fik forevist. Dette gjorde de ikke.[21]

Hæderspriser[redigér | redigér wikikode]

Bibliografi[redigér | redigér wikikode]

  • En europæisk utopi (medforfatter, 1994)
  • Tilbage til Friheden (medforfatter, 1996)

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Kongelig resolution af 9. august 2013
  2. ^ Andreas Karker (29. oktober 2005). Fra børnehjem til top-post. BT. 
  3. ^ Malin Schmidt (30. september 2011). Portræt: Mønsterbryder blev fældet af sin fortid. Dagbladet Information. 
  4. ^ Andreas Karker – Fra børnehjem til top-post – BT – 29. oktober 2005
  5. ^ Jonas Schrøder (24. november 2006). Sass Larsens gæld grundlagt under sagnomspunden spindoktor. Berlingske. 
  6. ^ Sass kunne ikke styre virksomhed, BT, 15. september 2011
  7. ^ Lotte Bundsgaard: Jeg er uenig i Helles ledelsesstil, Dagbladet Information, 26. april 2006
  8. ^ Kasper Iversen (29. september 2011). Portræt af Henrik Sass: En socialdemokratisk deroute. Politiken. 
  9. ^ Silla Bakalus (29. september 2011). Sass Larsen fældet af rocker-forbindelse. BT. 
  10. ^ Thomas Nørmark Krog (18. august 2013). Topadvokat anlægger sag: PET gav Sass særbehandling. BT. 
  11. ^ Steffen Koldborg (09. MAJ 2012). Henrik Sass er nu ny gruppeformand. DR. 
  12. ^ Christina Pedersen, Lisbeth Kjær Larsen (30. september 2011). Portræt: Fra børnehjem til toppolitiker. BT. 
  13. ^ "Henrik Sass Larsen får comeback og S-toppost". Ritzau (TV2 Nyhederne). 09-05-2012. Hentet 09-08-2013. 
  14. ^ Bred bankaftale på plads, Erhvervs- og Vækstministeriet, 10. oktober 2013
  15. ^ Ingelise Skrydstrup (2. oktober 2013). Henrik Sass Larsen hædret med Ting-prisen. BT. 
  16. ^ De så dem spise gratis, BT, 9. april 2011
  17. ^ Skat af gratis mad, BT, 14. april 2011
  18. ^ Køges borgmester har også spist gratis, Politiken, 4. oktober 2011
  19. ^ Manøvren, der fik Sass Larsen til at trække sig, Ulrik Dahlin og Anton Geist, Dagbladet Information, 21. september 2012
  20. ^ Henrik Sass – Thornings højre hånd – dr.dk/Nyheder/Temaer/Valg
  21. ^ Topfolk efterlod nul spor i Sass-sag, Ritzau-telegram på dr.dk, 28. september 2012

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]