Herbjørg Wassmo

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Herbjørg Wassmo

Salon du livre de Paris 2011 - Herbjørg Wassmo - 001.jpg

Personlig information
Født 6. december 1942Rediger på Wikidata
VesterålenRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Skribent, digter, romanforfatterRediger på Wikidata
Fagområde PoesiRediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Fredrikkeprisen (2014),
Den norske boghandlerpris (1983),
Gyldendals legat (1991),
Nordland fylkes kulturpris[1] (1986),
Brageprisens hæderspris (2010) med flereRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Herbjørg Wassmo ved Bogforum 2014

Herbjørg Margretha Wassmo (født 6. december 1942Myre, Øksnes) er en norsk forfatter.[2] Hun har i mange år været en af Norges bedst sælgende forfattere. Hun debuterede i 1976 med digtsamlingen Vingeslag. Gennembruddet var romanen Huset med den blinde glassveranda fra 1981.[2] Hun modtog i 1987 Nordisk Råds Litteraturpris for Hudløs himmel. Wassmos største succes i Danmark har været Dina-trilogien der består af Dinas bog, Lykkens søn og Karnas arv. Trilogien blev i 2002 filmatiseret af Ole Bornedal med titlen Jeg er Dina med Maria Bonnevie og Gérard Depardieu i hovedrollerne. Bøgerne er blevet oversat til flere forskellige sprog.

Biografi[redigér | redigér wikikode]

Vejen ved Wassmos hjemsted Myre.

Wassmo startede sin litterære løbebane, mens hun gik på på lærerskolenNesna. I forbindelse med kvindedagen i 1973 skrev hun kampdigtet Sol bakom skyan (= Sol bag skyerne) til melodi af Jack Berntsen. [3] Som lærer arbejdede hun mange år i skolen, med sit forfatterskab som hobby. Da hun debuterede med Vingeslag i 1976, havde hun taget orlov fra jobbet. Senere tog skrivningen så megen tid, at hun sagde sit arbejde op. Hun begyndte at studere litteraturvidenskab, og skrev ved siden af studierne.

De røde tråde i Wassmos forfatterskab er kvindeperspektivet og den nord-norske virkelighed. Dette var synligt allerede i de to første digtsamlinger, hvor nogle af digtene var skrevet på dialekt. Øystein Rottem peger på, at forfatterskabet "udspringer af 1970'ernes kvindekamp [...] en anden vigtig forudsætning er kulturrejsningen i Nord-Norge efter stiftelsen af Nordnorsk forfatterlag i 1972".[4]

Første bind af Toratrilogien, Huset med den blinde glasveranda, blev Wassmos gennembrud; serien blev en stor publikumssucces og indbragte henne desuden Kritikerprisen. For den sidste roman i trilogien, Hudløs himmel, blev hun tildelt Nordisk Råds litteraturpris i 1987. Dette fik Poul Borum til at kalde juryen "senil", fordi prisen efter hans mening blev givet til en roman, der i formsprog og tematik kunne være udgivet 50 år tidligere. Litteraturprofessor Willy Dahl [5] påpegede, at det kunne romanen netop ikke. Hovedpersonen Tora er barn af en tysk soldat, og hendes norske stedfar misbruger hende seksuelt, når hendes mor tyskertøsen er på arbejde. Så romanen kunne naturligvis ikke være skrevet i 1936. Dertil overså Borum betydningen af, at Wassmo netop fik prisen, fordi både formsprog og tematik vandt genklang hos så mange, og skaffede bogen en stor læserkreds. Denne kommentar fra professor Dahl udløste et skarpt svar fra Jan Kjærstad, redaktør for Vinduet, der tolkede et forsvar for Wassmo og hendes læsere som et angreb på "ung, eksperimenterende litteratur". [6]

De tre bøger om Dina er Wassmos andet hovedværk, en trilogi påbegyndt med Dinas bog i 1989 og afsluttet med Karnas arv i 1997. Her er handlingen lagt til 1800-tallet. Tyve år senere lancerede Wassmo overraskende et fjerde bind i serien, Den som ser, der handler om Dinas barnebarn Karna. [7] Wassmos bøger er solgt til 29 lande. I 2007 blev hun udnævnt til ridder af 1. klasse af Skt. Olavs Orden. [8]

100 år fra 2009 beskriver i romanform tre generationers liv: Wassmos oldemor, mormor og mor. Bogen hjalp Wassmo til at se sig selv i et nyt lys; her skriver hun også om de overgreb, hendes egen far udsatte hende for, og som har været en drivkraft i hele hendes forfatterskab. [9]

Bibliografi[redigér | redigér wikikode]

Romaner
Digte
Diverse
  • Juni-vinter: skuespil. – Oslo: Norsk rikskringkasting, [1982]. – 55 bl
  • Mellomlanding: skuespil. – [Oslo]: Norsk rikskringkasting, [1985]. – 56 bl
  • Hemmelig torsdag i treet: børnebog. – Oslo: Damm, 1996. – [26] s. – ISBN 82-517-9436-6 (Hemmelig torsdag i træet)

Priser og udmærkelser[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Hestnes, Å. – Herbjørg Wassmo: et forfatterhefte. – Oslo: Biblioteksentralen, 1998. – 49 s.
  • Krogsveen, R. C. C. (red.) Født av spindel og jern: om Herbjørg Wassmos forfatterskap. – Oslo: Landslaget for norskundervisning: Cappelen akademisk forl., cop. 2000. – 158 s. – (LNUs skriftserie; nr 135). – ISBN 82-02-19851-8
  • Rottem, Ø. (2011). Herbjørg Wassmo- utdypning.
  • Stenstad, F. – Et forfatterportrett: Herbjørg Wassmo. – "I:" Stenstad, F: Fram fra de hundrede mile: nordnorsk litteratur fra 1945 til 1992: tendenser, temaer, portretter, tekster og bibliografi. – Oslo: Universitetsforlaget, 1992. – s. 85-89. – ISBN 978-8200410850

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Navnet er anført på norsk bokmål og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. ^ a b (på norsk)Herbjørg Wassmo. Store norske leksikon. Hentet 10. marts, 2013. 
  3. ^ https://www.nfk.no/fylkesleksikon/innhold/kultur/herbjorg-wassmo.852201.aspx
  4. ^ Rottem, Ø. «Herbjørg Wassmo» I: Norsk biografisk leksikon; 2. udg., bd 9. 2005
  5. ^ https://snl.no/Willy_Dahl
  6. ^ Willy Dahl: "Avantgarden og de 50.000 læsere", Aftenposten 12. februar 1987
  7. ^ https://www.vg.no/rampelys/bok/i/dKV1X/herbjoerg-wassmo-med-oppfoelger-til-trilogien-om-dina
  8. ^ https://www.gyldendal.no/Forfattere/Wassmo-Herbjoerg
  9. ^ Cathrine Hellesøy: "Herbjørg Wassmo skrev sig fri fra overgreb", Aftenposten 21. september 2009
  10. ^ "Slått til ridder og hyllet av kritikere" (på norsk). NRK. 17. marts, 2010. Hentet 2013-03-10. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]