Herold

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Den engelske herold Peter O'Donoghue (Bluemantle Pursuivant) i sin embedsdragt.
Den bayriske herold Jörg Rugenn med en kåbe med de bayriske våbenfarver omkring 1510

En herold var oprindelig en budbringer udsendt af en konge eller adelig for at viderebringe en meddelelse eller proklamation gerne på vers. Herolderne bar ofte en kåbe med deres herres våben.

Herolderne styrede turneringsvæsenet og skulle have viden om riddernes våbenskjolde (heraldikken). Den del blev med tiden vigtigere og mere reguleret. I flere lande varetages den stadig af herolder.

Heroldernes embeder inddeles i Storbritannien i tre niveauer, hvor de yngste herolder kaldes persevanter og de overordnede kaldes våbenkonger. Der er i dag aktive officielle herolder i det Forenede Kongerige og flere Commonwealth-lande samt i Irland (Chief Herald of Ireland) og Spanien (Cronista de Armas). De engelske herolder er samlet i heroldkollegiet College of Arms, mens Lord Lyon King of Arms leder Lyon Court i Skotland.

Herolder i England[redigér | rediger kildetekst]

I England er der både ordinære og ekstraordinære herolder og persevanter. De ordinære regnes som medlemmer af College of Arms, mens de ekstraordinære ofte udpeges til at deltage i en bestemt ceremoni.

Våbenkonger[redigér | rediger kildetekst]

Herolder (ordinære)[redigér | rediger kildetekst]

Persevanter (ordinære)[redigér | rediger kildetekst]

Private herolder[redigér | rediger kildetekst]

En række adelsslægter har gennem tiden haft egne herolder til varetagelse af heraldiske og genealogiske spørgsmål.

Private herolder i dag[redigér | rediger kildetekst]

I Skotland er der fire private persevanter, som er anerkendt af Lyon Court. Disse herolder udpeges af klanhøvdingene og tager sig af klanernes heraldik og genealogi.

De fire private persevanter er:

Galleri[redigér | rediger kildetekst]