Hertugdømmet Geldern

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Benelux-landenes historie  s·d·r 

Friesland

1024 Stift 1528
Stift Utrecht

Groningen &
Ommelanden

1339 Gelre 1543
Gelre

1384 Arms of the Duke of Burgundy (1364-1404).svg 1482
Burgundiske Nederlande

Rigsstift Thorn

Grevskab Horn

0980 Bishopric liege flag.png 1795
Bispedømme af Liège

Fyrstendømmet
Stavelot-
Malmedy


hertugdømme
Bouillon

1482 Flag of the Low Countries.svg 1581 / 1795
Habsburgske Nederlande
1556 Flag of the Low Countries.svg 1713
Spanske Nederlande
1588 Statenvlag.svg 1795
Republikken af de syv forenede Nederlande
1581 - 1713
Sydlige Nederlande
1713 Flag of Austrian Low Countries.svg 1795
Østrigske Nederlande
(1790 Flag of the Brabantine Revolution.svg 1795)
Forenede Nederlandske Stater
1795 Statenvlag.svg 1801
Bataviske Republik
1795 Flag of France.svg 1804
Første franske republik
1801 Statenvlag.svg 1806
Bataviske Rigsfællesskab
1806 Flag of the Netherlands.svg 1810
Kongeriget Holland
1810 Flag of France.svg 1813
Første franske republik
1804 Flag of France.svg 1815
Første franske imperium
1813 Flag of the Netherlands.svg 1815
Fyrstendømmet De Forenede Nederlande
1815 Flag of the Netherlands.svg 1830
Forenede kongerige Nederlandene
1815 Flag of Luxembourg.svg 1867
Storhertugdømmet
Luxemburg
1830
Flag of the Netherlands.svg
Nederlandene
1830
Flag of Belgium.svg
Belgien
(Det tyske forbund)
1867 Flag of Luxembourg.svg
Luxembourg

Geldern (nederlandsk: Gelre, tysk: Geldern), var et hertugdømme i det Tysk-romerske rige, som fik navn efter byen Geldern, der nu er en del af Tyskland, mens størstedelen af dets territorium i dag er omfattet af de moderne nederlandske provinser Gelderland og Limburg. Den resterende områderne indgår i dag i den tyske delstat Nordrhein-Westfalen.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Historisk kort, der viser Gelderns udstrækning I 1477

Hertugdømmet blev inddelt i fire kvartiler:

  • Arnhem, el. Veluwe,
  • Nijmegen, el. Betuwe,
  • Zutphen, el. Achterhoek
  • Roermond (nu den nordlige del af provinsen Limburg, også kaldt det øvre kvartil af Geldern (Overkwartier).

Geldern befandt sig ofte i krig med grevskabet Holland og bispedømmet Utrecht. Denne ustabile situation fortsatte helt frem til at hertugen Karl 1. af Burgund indlemmede hele området under sit eget herredømme i 1473. Siden blev kontrollen over Geldern overtaget af Habsburgerne gennem Maria af Burgunds ægsteskab i 1477 med ærkehertugen Maximilian af Østrig. som del af den habsburgske arv underlagt den spanske konge.

Da de nordlige nederlandske provinser erklærede sig selvstændige fra spansk herredømme i 16. århundrede, blev de tre nordlige kvartiler en del af de nye Forenede Nederlande, mens den øvre kvartil forblev en del af de spanske Nederlande. Ved freden i Utrecht i 1713, der afsluttede den Spanske Arvefølgekrig, blev den øvre kvartil igen delt mellem Preussen, Forenede Nederlande og Østrig.

Gelderns våbenskjold[redigér | redigér wikikode]

Regionens våbenskjold skiftede udseende flere gange I løbet af sin eksistens.


Se også[redigér | redigér wikikode]

Europas geografi Stub
Denne artikel om Europas geografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Geografi