Hess' lov

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Hess' Lov er en lov inden for den fysiske kemi, der blev fremsat af Germain Henri Hess i 1840. Hess' lov anvendes til at forudsige entalpiændringer for kemiske reaktioner.

Loven[redigér | redigér wikikode]

Ifølge loven kan entalpiændringen for en reaktion beregnes, hvis den kan deles op i delreaktioner med kendte entalpiændringer. Entalpien er således uafhængig af vej og dermed en tilstandsfunktion.

Som et udbredt specialtilfælde af loven, kan dannelsesentalpien for produkterne og reaktanterne bruges. Dannelsesentalpien er entalpiændringen, hvis reaktanterne er er grundstoffer. For en generel reaktion

Illustration af Hess' lov når dannelsesentalpier anvendes.

er entalpiændringen altså givet ved:[1]

Kildehenvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Atkins, Peter; de Paula, Julio (2006), "2: The First Law", Atkins' Physical Chemistry (8. udgave), Oxford University Press, s. 53–55, ISBN 9780198700722. 
KemiStub
Denne artikel om kemi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.